En markant forringelse af de redskaber, der skal være med til at fastholde langtidssygemeldte medarbejdere på jobbet. Sådan lyder kritikken af regeringens forslag til ny lov  om  fleksjob fra FTF, hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte. 
Hvis forslaget vedtages, bliver det nemlig dyrere for arbejdsgiverne fremover at fastholde en medarbejder med nedsat arbejdsevne i et fleksjob – et såkaldt fastholdelsesfleksjob. Det skyldes et nyt krav om, at en medarbejder inden ansættelse i et fleksjob først skal have været ansat i virksomheden i hele 12 måneder på særlige vilkår eller – hvis det ellers findes på arbejdspladsen – de sociale kapitler i overenskomsten.  Begge dele indebærer en ansættelse på ’skånevilkår’.

I dag er der ingen krav om en speciel ansættelse, inden en medarbejder kan blive visiteret til fleksjob.
Lov hviler på tvivlsomt grundlag
Hensigten med de 12 måneder på særlige vilkår er at tvinge arbejdsgiverne til større socialt ansvar overfor medarbejderne, der er i fare for at ryge ud af arbejdsmarkedet efter sygdom eller ulykker.
Meningen er god nok, men  det kommer til at virke stik modsat, påpeger Bente Sorgenfrey, formand for FTF. For det er dyrt for arbejdsgiveren at have en medarbejder med nedsat ydeevne  ansat på særlige vilkår uden lønkompensation i et helt år. Ofte drejer det sig om en medarbejder, der allerede forinden har haft en lang periode med sygemelding, behandling osv.
”Hvis arbejdsgiverne efter en lang sygeperiode skal betale for yderligere 12 måneder på særlige vilkår, forudser vi, at de snarere vil fyre medarbejderen end at sørge for et fleksjob til vedkommende”, siger Bente Sorgenfrey.
På den måde vil lovændringen udstøde flere end den vil fastholde, pointerer hun. FTF foreslår derfor i sit høringssvar til lovforslaget, at kravet om de 12 måneders ansættelse på særlige vilkår eller efter socialt kapitel fjernes fra lovforslaget.
”Det er vores erfaring, at de fleste arbejdsgivere føler et socialt ansvar for medarbejdere, der allerede er ansat. De vil være langt mere tilbøjelige til at sørge for et fleksjob til en medarbejder, der har fået nedsat arbejdsevnen, hvis vedkommende allerede arbejder i virksomheden – og som i de fleste tilfælde har lang anciennitet bag sig. Det er vigtigt at loven ikke udformes, så den kvæler dette ansvar”, siger Bente Sorgenfrey.
Hvis loven bliver vedtaget som den er fremlagt nu, forudser hun, at langt flere med nedsat arbejdsevne bliver afskediget inden et fleksjob kommer på tale.
Der er frist på høringssvar til lovforslaget i dag.