Opdateret 21. september 2012 kl 11:10 med kommentarer fra Michael Ziegler (K), formand for KL’s Løn og personaleudvalg.
Mere end hver tredje af landets pædagoger eller bankansatte går hver dag på arbejde med frygt for at få en fyreseddel. Det er især de unge under 30, der er bange for at miste jobbet. Men også de 50-59 årige frygter at ryge ud.
Det viser en ny omfattende undersøgelse blandt mere end 15.000 lønmodtagere. Undersøgelsen er gennemført af Team Arbejdsliv for FTF, der er hovedorganisation for 81 fagforeninger med tilsammen 450.000 medlemmer. Det er blandt andre pædagoger, politibetjente, sygeplejersker og bank- og forsikringsmedarbejdere.
Helt præcist svarer 37 procent af deltagerne i undersøgelse, at de er bekymrede for at blive arbejdsløse. At så mange frygter at miste jobbet er et af resultaterne af en omfattende undersøgelse med titlen "Jobusikkerhed i en krisetid".
FTF’erne oplever i det hele taget en stor usikkerhed på jobbet. De frygter at blive overflødige på grund af ny teknik og oplever ikke at blive inddraget af chefen.
Utryghed fører til fravær
Især den manglende inddragelse overrasker Karen Albertsen. Hun er psykolog, arbejdsmiljøforsker og en af folkene bag undersøgelsen fra Team Arbejdsliv. Hun peger på, at høj utryghed hænger tæt sammen med højt sygefravær eller at folk går syge på arbejde.
"Utrygheden i sig selv kan føre til mere stress og på den måde føre til mere sygefravær," siger hun.
Ifølge rapporten er utryghed tæt forbundet med dårlige erfaringer med ændringer på jobbet. Og dem er der mange af. Rapporten dokumenterer, at ni ud af 10 i løbet af de seneste to år har oplevet negative forandringer på jobbet. Over halvdelen af denne gruppe – helt præcis 56 procent – svarer samtidig, at de ikke har haft indflydelse på forandringerne.
Karen Albertsen forklarer, at der ikke rigtig er noget at gøre ved de mange forandringer. Det er et vilkår for de fleste. Men nogle virksomheder er bedre til at gennemføre den slags end andre. Og der er penge i at blive bedre som ledelse.
"Der er en helbredsmæssig gevinst at hente ved at håndtere opgaven bedre. Ledere kan med fordel lære at håndtere forandringer bedre. Det vil helt klart forbedre det psykiske arbejdsmiljø og mindske fravær, der skyldes omstruktureringer, nedskæringer og forandringer," siger arbejdsmiljøforskeren.
Ifølge rapporten skyldes 21 procent af sygefraværet dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Milliarder at spare på at forbedre psykisk arbejdsmiljø
Henning Jørgensen, professor og arbejdsmarkedsforsker ved Aalborg Universitet, går endnu længere i vurderingen.
"Der er estimater, der siger, at vi kan spare milliarder på at forbedre det psykiske arbejdsmiljø. Derfor er det alarmerende, at så få bliver inddraget. Der er virkelig nogle røde lamper, der lyser," siger professoren.
Henning Jørgensen er med egne ord desværre ikke overrasket over tallene. Den nye undersøgelse bekræfter en undersøgelse blandt 8.500 tillidsvalgte, som han selv har gennemført for kort tid siden.
I undersøgelsen svarede 43 procent af tillidsfolkene, at de slet ikke bliver taget med på råd om svære beslutninger om nedskæringer og økonomi. Og det går stik mod alle aftaler om medarbejderindflydelse.
Har ret til at blive hørt af ledelsen
En aftale om medindflydelse er ikke så skrap som en overenskomst, hvor det i sidste ende er helt i orden at strejke. Men reglerne er ret klare. Når offentlige eller private arbejdsgivere har skrevet under på en samarbejds- eller MED-aftale, skal ledelsen informere og diskutere nye planer for arbejds- og personaleforhold med repræsentanter for medarbejderne.
Og det skal ske, før der bliver besluttet noget. Men det sker ofte slet ikke, dokumenterer både den tidligere og den dugfriske undersøgelse.
"Det er på alle måder alarmerende. Vi ved, at relationerne er rigtig afgørende for medarbejdernes velvære, arbejdsmiljø og dermed også produktivitet. FTF’s grupper lever af, hvad de har mellem ørerne. Man kan virkelig sige, at FTF’erne har ondt et bestemt sted, når det gælder arbejdsmiljøet. Det er i ledelsen," siger Henning Jørgensen.
Værst ser det ud indenfor forsikring og finansområdet, viser den nye undersøgelse fra Team Arbejdsliv. Her svarer 69 procent af medarbejderne, at de stort set ikke har haft indflydelse på forandringerne.
I den offentlige sektor er det de ansatte i staten, der mest oplever at blive holdt udenfor. Her har 68 procent også oplevelsen af ikke at blive taget med på råd.
Kæmpe plads til forbedring
Forskerne bag den nye rapport og Henning Jørgensen peger på, at ledelsen på mange arbejdspladser må blive bedre til at håndtere forandringer. Ifølge den nye undersøgelse er 24 procent af dem, der har oplevet forandringer, utilfredse eller meget utilfredse med ledelsens håndtering af forandringerne.
"Vi står overfor, at endnu flere risikerer at blive stressede og syge. Derfor er det da også positivt, at beskæftigelsesministeren har sagt, at det psykiske og fysiske arbejdsmiljø virkelig skal tages lige seriøst. Jeg mener, at man til at starte med kunne tale om kvalitet af ledelse som en hel naturlig del af arbejdsmiljø," foreslår Henning Jørgensen.
Han peger på, at en mulighed kunne være at indføre vurdering af samarbejdet, ligesom arbejdsmiljøet i dag bliver evalueret via Arbejdspladsvurderinger (APV).
FTF efterlyser mere uddannelse af ledere
FTF’s formand Bente Sorgenfrey mener også, at uddannelse kan være en mulighed.
"Derfor foreslår FTF, at ledere med personaleansvar blandt andet skal efteruddannes i psykisk arbejdsmiljø. Det vil skabe mere synlighed om problemet for lederne," siger hun og peger på, at lederne på den måde kan få øjnene op for gevinsterne ved inddragelse.
"Det handler om medarbejdernes arbejdsmiljø og helbred. Vi kan se, at arbejdsgiverne har svært ved at overholde vores aftaler. Derfor kan vi kun opfordre dem til at inddrage medarbejderne meget mere end de gør i dag," siger hun.
Blandt arbejdsgiverne giver den nye undersøgelse ikke anledning til panik. Der kan være gode grunde til, at medarbejderne ikke føler sig inddraget. Det forklarer Michael Ziegler (K), borgmester i Høje Taastrup og formand for KL’s løn og personaleudvalg.
"Vi har et system, som sikrer, at medarbejdersiden bliver inddraget. Det er ikke nødvendigvis noget, den enkelte medarbejder oplever i hverdagen. Det er jo den kollega, der repræsenterer alle medarbejder, der skal opleve det," siger han og tilføjer:
"Det betyder ikke, at man skal være enige."