Vugge-robotter, der kan vugge de mindste i søvn og spare pædagogerne tid og intelligente senge, der selv vender patienterne og skåner personalet på landets sygehuse. Eksempler på vellykkede offentlige-private innovationsprojekter er der nok af, og måske vil din arbejdsplads også have gavn af ideer og hjælp udefra. Det mener i hvert fald Annemette Digmann, som gennem en årrække har arbejdet for at skabe innovation på tværs af den offentlige og private sektor i Region Midtjylland.
"Hvis din arbejdsplads har en udfordring, som I ikke kan løse, fordi I ikke har tid eller ressourcer nok, så kan det være en rigtig god ide at gå sammen med andre virksomheder fra et helt andet fagområde. Vi har for eksempel haft en gruppe ungdomsskoleledere, der ikke kunne finde ud af, hvordan de skulle lokke de unge med til deres kurser. De blev ved med at tænke i knallerter og karameller, fordi de var vant til den tankegang, men så fik de besøg af nogle ansatte fra Vej og Park og en antropolog, der så problemstillingen fra nogle helt andre perspektiver, og det er tit det, der skal til," siger Annemette Digmann.
Hvad er problemet?
Innovation kommer imidlertid ikke af sig selv. Og ifølge Annemette Digmann skal man som leder have et helt konkret problem, der skal løses, før man springer ud som Georg Gearløs.
"Du skal ikke innovere, hvis du ikke har et problem. Innovation skal have merværdi, og man skal ikke kaste sig ud i innovation, hvis man ikke er nødt til det, for det kan være ubehageligt og rokke ved din og medarbejdernes faglighed – især hvis de ansatte sætter spørgsmålstegn ved, hvorfor du vil forandre virksomheden," siger Annemette Digmann.
Kjeld Lisby, der til daglig hjælper med at vurdere, hvordan ideer bliver til virkelighed på Ideklinikken på Aalborg Sygehus, er enig.
"Det er en udfordring at skabe innovation, og det kræver, at man har et problem, som er vanskeligt at løse. Man skal have sine ansatte til at tro på projektet, de skal se at deres ideer bliver taget alvorligt, hvad enten de bliver afvist eller anvendt," siger han.
Stil det op som et spørgsmål
Når man som leder sætter gang i et innovations-projekt, bør man ifølge Annemette Digmann opstille virksomhedens udfordring som et spørgsmål.
"Det kan være, at man har brug for nye måder at organisere sig eller kommunikere på. I sådan en situation kan det være gavnligt at stille arbejdspladsens udfordring op som et spørgsmål. Vi havde et innovationsprojekt med mennesker, der har været udsat for en trafikulykke, og ligger i koma. Ofte bliver de indlagt på intensivafdelinger, som er de mest larmende, selvom de har brug for så meget ro som muligt. Vi spurgte os selv, hvordan vi kunne forhindre, at patienterne blev udsat for larm. Herefter udviklede vi en ny type sengestue. Vejen til målet ligger altså i at stille spørgsmål på rigtig måde," siger Annemette Digmann.

Kjeld Lisby fremhæver imidlertid, at man ikke kan være sikker på, at gode spørgsmål og ideer er nok til at løse virksomhedens problemer.
"Man kan aldrig være sikker på at innovations-projektet bliver en succes, og derfor duer det heller ikke med en nulfejlskultur på arbejdspladsen. Innovation kræver, at både ledelsen og de ansatte er indforståede med at modellere og afprøve resultaterne efterhånden i processen, så man kan udelukke det, der eventuelt ikke kan lade sig gøre, og arbejde videre med det kan", siger Kjeld Lisby.
Til gengæld mener han at gevinsten er stor, hvis innovationsprojektet lykkes.
"Medarbejderne stråler, hvis innovationsprojektet arbejder sig fremad og til sidst kommer op og køre, fordi de kan se, at de har været med til at løse et problem på baggrund af en ide, de er kommet med", siger Kjeld Lisby, der har været med til at udvikle blandt andet ilt-sutten til for tidligt fødte babyer og børn i narkose, så de ikke behøver slanger og masker.
Tænk ud over dit fagområde
Private og offentlige virksomheder kan noget forskelligt. Og det handler om at udnytte det bedste fra de to sektorer, når man sætter offentlig-private innovationsprojekter i søen, mener Annemette Digmann.
"De private er ofte gode til logistik. På et hospital kan man derfor blive inspireret af eksempelvis lastbilfirmaer eller Dansk Supermarked. Man kan invitere de private virksomheder på besøg og lade dem kigge ens løsninger igennem. Vi løste et problem med logistikken omkring komplekse patienter – dvs patienter, som fejler mere end én ting – ved at invitere en industriel designer ud på hospitalet. Han foreslog helt enkelt, at man lavede en sengestue til disse patienter. Det løste problemet. Det giver stor viden omkring ens arbejdsplads at få nogen til at kigge over skulderen og bryde med fagligheden. Vi har også set, at socialrådgivere har hjulpet miljøarbejdere ved at foreslå vejbelægninger, som vandet kan løbe igennem, så man undgår oversvømmelser", siger Annemette Digmann.
Undgå ulovlige aftaler
Selvom lederne er et helt centralt led i udviklingen af de offentlig-private projekter, har Annemette Digmann ofte set, at lederne kommer til at bryde udbudsloven, fordi de glemmer at involvere kommunens indkøbsenhed i den praktiske udvikling af de nye offentlig-private løsninger.
"Det kan ikke svare sig for lederne at gå ind i samarbejdet med en udefrakommende aktør. Det kan i værste fald betyde, at både de offentlige og private bryder loven i forhold til de konkurrenceklausuler og udbudsregler, som EU har vedtaget. I stedet skal lederne bede kommunen om at lave intelligente indkøb, det kan eksempelvis være intelligente uniformer. Man kan sagtens udvikle ideen og lave forarbejdet ved at spare med andre arbejdspladser med samme problem, men indkøbet skal kommunens eksperter på det område tage sig af," siger Annemette Digmann.
Hun påpeger, at det er kommunernes ansvar at stille et servicesystem til rådighed, som kan varetage udviklingen af de nye innovative løsninger og tjekke, om de er opfundet i forvejen.
Vi skal være som kirurger
Kjeld Lisby er vant til at være bindingsled mellem de offentlige og private aktører.
"Det er meget vigtigt, at virksomhederne prioriterer innovation og sætter energi og ressourcer af til det, ellers løber projekterne ud i sandet. Man skal have specialister tilknyttet, som kan arbejde tæt og fortroligt sammen med de mennesker, der tumler med problemerne i hverdagen. Når opfindelsen så har været i hænderne på teknologerne og designerne, skal den tilbage i til dem, som fik ideen for at blive afprøvet i det rigtige miljø. Vi skal ikke blive Kloge Åger. Vi er ligesom kirurger; vi skal vide, hvad vi kan og ikke kan, og det er ikke vores kompetence at afprøve løsningerne – det skal de rigtige brugere", siger Kjeld Lisby.
FTF, der er hovedorganisation for 450.000 privat og offentligt ansatte – blandt andre finansansatte, sygeplejersker, politibetjente og lærere, har længe arbejdet med at udvikle bedre rammer for offentlig-privat samarbejde om nye innovative velfærdsløsninger. FTF har bl.a. opstillet en række konkrete forslag, der kan fremme det innovative samarbejde. Det drejer sig om et nationalt videncenter for OPI, som kan vejlede og rådgive, et uddannelsesprogram for OPI-praktikere samt bedre støtte og vejledning til OPI-praktikere.