I relation til den kommende politiske proces og høring af lovforslag om institutionsakkreditering, der forventes i slutningen af 2012, vil FTF tage udgangspunkt i følgende principper:
-
Udformningen af systemet til institutionsakkreditering
Kriterierne i ministerenes udmelding indeholder følgende elementer, som skal være opfyldt i et nyt institutionsakkrediteringssystem:
- Være i overensstemmelse med de ”Europæiske Standarder og Guidelines for Kvalitetssikring” (ESG)
- Kriterier om relevans af de enkelte uddannelser set i forhold til arbejdsmarkedet og beslægtede uddannelser skal indgå
- Faglige vurderinger skal foretages af ekspertpaneler
- Bedømmelseskategorierne vil være positiv, betinget positiv og afslag
- Turnusakkreditering f.eks. hvert 6. år
- Ministerbeføjelse til på grundlag af objektive kriterier at iværksætte uddannelsesakkreditering på uddannelser med ”særlige udfordringer”
FTF kan støtte disse elementer. Der bør yderligere indgå et element i akkrediteringssystemet, der omhandler
- anvendelsen af studentertilfredshedsundersøgelser som led i kvalitetssikringen
Særligt i relation til relevanskriteriet vil FTF understrege, at kriteriet skal indgå i akkrediteringen som et centralt element. Relevansbegrebet skal ikke forstås snævert til et ”her og nu” behov på arbejdsmarkedet, men tværtimod bredt så uddannelsens slutkompetencer både er relevante i forhold til den nyuddannedes aktuelle beskæftigelsesområde, men samtidig er grundlang for videreuddannelse og mobilitet på arbejdsmarkedet. Institutionsakkrediteringen skal sikre, at der er etableret de nødvendige procedurer og praksis på uddannelsesinstitutionen, der sikre denne relevans.
Det er endvidere helt afgørende at relevansen af uddannelsernes sikres og udvikles på grundlag af dialog og samarbejde med aftagere og faglige organisationer. Derfor skal institutionsakkrediteringen yderligere indeholde kriterier, der vurdere hvordan, i hvilket omfang og med hvilken effekt dialog og samarbejde med aftagere og faglige organisationer sikres af institutionen.
I relation til nye uddannelser og nye udbud finder FTF at der skal indgå en prækvalificering med følgende begrundelser:
- Ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv skal der sikres en overordnet balance i den samlede udvikling af videregående uddannelser
- Uddannelserne skal svare til samfundets behov
- Undgå overudbud af nogle uddannelser
- Undgå geografisk skævvridning af udbuddet
FTF kan i forlængelse heraf støtte ministerens foreløbige udmelding i debatoplægget om, at prækvalificeringen skal baseres på objektive kriterier fastsat på bekendtgørelsesniveau og afspejle en række hensyn bl.a.
- Uddannelsen dækker et veldokumenteret kompetencebehov
- Autorisationsbelagte erhverv skal kunne godkendes af myndigheden
- Uddannelsens kompetence- og beskæftigelsesprofil er ny
- Uddannelsen må ikke ødelægge mulighederne for allerede eksisterende uddannelser indenfor samme by, region og landsdel
- Uddannelsens indhold og opbygning svarer til institutionens udbudsprofil, niveau og type i relation til arbejdsmarkedet
- Uddannelsen skal kunne realiseres indenfor gældende lov og bevilling
I forlængelse af relevanskravet skal der yderligere indgå et kriterium, der sikre at forslag til ny uddannelse, der ønskes prækvalificeret, reelt har inddraget aftagere og faglige organisationer i udviklingen.
Der gennemføres to årlige prækvalificeringsrunder.
- Kvalitetssikring af uddannelse skal fortsat ”gå på to ben”
Kvalitetssikring af de videregående uddannelser skal fortsat bygge på to indsatser – akkreditering og evaluering. Akkreditering er et bedømmelsessystem efter opstillede kriterier og standarder, hvor evaluering har fokus på processer og anbefalinger. Der er fortsat behov for begge indsatser og det skal afspejles i den kommende organisering af kvalitetssikringen, herunder ressourcetildeling. Evalueringer kan f.eks. omhandle temaer som overgange mellem de forskellige uddannelsestyper eller niveauer eller hvordan stærke studiemiljøer bedst fremmes. Evalueringerne kan på denne måde bidrage til kvalitetsudvikling på tværs af uddannelsesområder eller institutioner.
- Tillid og ansvar
”Et fremtidigt institutionsakkrediteringssystem skal bygge på tillid og ansvar”. Det er et gennemgående udsagn i de foreløbige udmeldinger fra ministeren i bl.a. debatoplægget fra marts 2012. Udsagnet indeholder den helt grundlæggende diskussion om frihedsgraden til institutionerne set i forhold til, hvilke forudsætninger denne frihed har.
FTF vil først og fremmest pege på tre forhold, der skal spille sammen med øget frihed og ansvar.
For det første at det kommende akkrediteringssystem skal indeholde en prækvalificering af alle nye uddannelser og udbud. For det andet at dialog og indflydelse om udvikling af nye uddannelser og nye udbud skal styrkes på institutionsniveauet. Og for det tredje at det ledelsesmæssige ansvar for uddannelsernes kvalitet skal præciseres og kunne placeres entydigt i institutionens organisation.
- Graden af regulering
Mere overordnet handler tillid og ansvar om graden af udefra kommende regulering, herunder hvordan den kommende nye lovgivning skal udformes.
En del af argumentationen for et nyt akkrediteringssystem er, at det vil mindske detailstyring og detailregulering, og det ses derfor også som et tiltag mod mindre bureaukrati.
Ministeren har samtidig understreget, at øget frihed også vil indebære skærpede krav til institutionerne.
FTF arbejder generelt for mindre detailregulering i styringen af den offentlige sektor, men det er samtidig afgørende at den nye balance mellem central og decentral regulering udformes, således at institutionsakkreditering bliver et reelt redskab til kvalitetssikringen af uddannelserne.
- Forskellige institutioner og uddannelser kræver forskellige løsninger
Institutionsakkrediteringssystemet skal spænde over meget forskellige institutioner og uddannelser. Derfor indgår det i diskussionen om det er muligt eller ønskeligt at udforme ét system, der dækker alle typer af institutioner, eller om der snarere skal udformes en række mere generelle principper og rammer for institutionsakkreditering, som kan tilpasses den enkelte institution, når den konkrete akkreditering foretages.
En oplagt risiko ved at formulere systemet for overordnet er at resultaterne ikke vil være sammenlignelige på tværs af institutioner. En anden problemstilling er om den enkelte uddannelsesinstitution, der i sig selv spænder over mange uddannelser og områder skal akkrediteres på institutionsniveauet eller på område niveau.
Det er centralt for FTF at det kommende institutionsakkrediteringssystem skal kunne rumme den særlige profil af erhvervs- og professionsrettede videregående uddannelser og vægte de grundlæggende karakteristika ved uddannelserne f.eks. teori-praksisrelationen og uddannelsernes relevans i forhold til arbejdsmarkedet. Det vil endvidere være væsentligt at akkrediteringen sker indenfor uddannelsesinstitutionens hovedområder og ikke som én samlet institutionsakkreditering.
- Det nationale niveau i akkrediteringen
Et akkrediteringssystem, der har fokus på den enkelte institution, rejser spørgsmålet om kvalitetssikring på tværs af institutionerne og det nationale niveau. Et element heri er ministerens overvejelser om en prækvalificering af nye uddannelser og nye udbud. To yderligere elementer skal tænkes ind nemlig de nationale studieordninger og en national rådgivning.
Institutionsakkrediteringen skal vurdere anvendelsen af de nationale studieordninger i relation til uddannelsesinstitutionernes kvalitetssikring. Der skal endvidere etableres en national rådgivning i relation til det kommende akkrediteringssystem.