Regeringen tror på lavere vækst i 2012, men større i 2013
Regeringen har opjusteret sit vækstskøn for 2013 fra 1,5 pct. til 1,7 pct. af BNP. Samtidig har de justeret skønnet for væksten i 2012 ned fra 1,1 pct. til 0,9 pct. af BNP.
Både Nationalbanken og DØR har ellers højere skøn for væksten i BNP i 2012 på hhv. 1,2 og 1,3 pct. af BNP. Noget tyder på, at de har til gode at nedjustere deres 2012-vækstskøn, hvor der er tale om, at regeringen har de seneste tal som grundlag.
Omvendt forholder det sig med skønnet for 2013-væksten. Her er regeringen mere optimistiske end både Nationalbanken og DØR, der kun tror på en 2013-vækst på 1,6 pct. og 1,1 pct.
Baggrunden for nedjusteringen af 2012-vækst er blandt andet at Danmark er påvirket af den internationale økonomiske krise, som er særlig stærk i de sydeuropæiske lande.
Det private forbrug skal drive væksten i 2013
Den internationale krise har påvirket Danmarks muligheder for eksport negativt og skønnet for eksporten i både 2012 og 2013, har måttet sænkes. På trods af udbetalingerne af efterlønsbidraget i 2012 har det ikke kunnet holde det private forbrug oppe og også skønnet for privat forbrug i 2012 er nedjusteret. Der har således været nedgang i de forventede bidrag til at trække væksten i gang både fra eksport og privatforbrug.
I 2013 venter regeringen ikke at eksporten kan bidrage til øget vækst fordi forventningerne til den internationale økonomi er svækket. Det er derfor ifølge regeringen det private forbrug der skal trække den opjusterede vækst. Regeringen tror på at det kan ske med udgangspunkt i de skattelettelser der kommer til udbetaling allerede i 2013, mens finansieringsdelen af skattereformen først senere indfases.
Både stigende og faldende ledighed i 2013
Regeringen forventer at bruttoledigheden vil falde i 2013. Ikke så meget som de forventede i maj, men dog med 6.000 personer. Til gengæld vil nettoledigheden i 2013 stige med 8.000 personer, hvilket er mere end de 5.000 de regnede med i maj. Nettoledigheden hvor antallet af aktiverede personer ikke regnes med stiger i prognosen fordi man regner med et fald i aktiveringen som følge af en mere fokuseret indsats.
Regeringens prognose forudser en stigning i beskæftigelsen i 2013 på 6.000 personer.
I relation til ledighed og beskæftigelse er regeringens skøn meget parallelle til Nationalbankens, som også forudser fald i bruttoledighed og stigning i nettoledighed. DØR regner ligeledes med stigning i nettoledigheden, men også i bruttoledigheden.
Mindre underskud på offentlige finanser
Underskuddet på offentlige finanser reduceres fra 73,5 mia. kr. i 2012 til 36,5 mia. kr. i 2013. Det svarer til hhv. 4,0 pct. og 1,9 pct. af BNP og EU-kravet til underskuddets størrelse kan således mere end overholdes. Det strukturelle underskud i 2013 bliver på 0,0 pct. af BNP.
Regeringens vurdering af underskuddet på de offentlige finanser følger DØRs og Nationalbanken, der ligeledes forventer at Danmark i 2013 kan leve op til kravene fra EU om et underskud på under 3 pct. af BNP.
Næsten ingen vækst i offentligt forbrug
Realvækst i offentligt forbrug reduceres fra 1,5 pct. i 2012 til 0,1 pct. i 2013. Samtidigt reduceres realvæksten i offentlige investeringer fra 7,5 pct. i 2012 til -11,5 i 2013. Samlet bliver der således et meget ringe bidrag fra den offentlige sektor til væksten i 2013.
Igen er der parallelitet mellem udviklingen i offentligt forbrug og investeringer til Nationalbanken og DØRs prognoser. Nationalbanken regner dog med et offentligt forbrug på et meget højere niveau, nemlig 0,6 pct.
FTF-vurdering
Regeringen er meget optimistisk i deres prognose for væksten 2012 og 2013. Specielt i lyset af, at de seneste tal for dansk økonomi i 2012 viser at økonomien er svækket.
Dertil kommer, at det er FTFs vurdering, at regeringen let kan komme til at gøre regning uden vært, når de regner med at det private forbrug i høj grad kan trække væksten i 2013. Udbetalingen af de mange milliarder kr. fra efterlønsbidragene har ikke kunnet lokke forbrugerne til at øge deres forbrug, så det vil være usikkert om skattelettelserne kan gøre det i det omfang regeringen forventer. Usikkerheden i befolkningen omkring beskæftigelsen og ledigheden får folk til at holde på pengene og spare op. Dertil kommer de mange historier om personer, der mister dagpengene og må forsørges af ægtefæller eventuelt suppleret med salg af værdier vil heller ikke fremme det private forbrug.
Dertil kommer at det offentlige forbrug er begrænset i forhold til 2012, hvor det allerede opleves mange steder at de begrænsede ressourcer i den offentlige sektor over en bred kam fører til fyringer og personale begrænsninger. FTF og OAO gennemfører i august og september en række konsultationer med HovedMEDs medlemmer fra ca. 35 kommuner og her tegner der sig et billede af en kommunal sektor, hvor de økonomiske begrænsninger betyder yderligere personale reduktioner. Det vil helt klart ikke lette vejen til et øget privat forbrug og vil også påvirke ledighed og beskæftigelse.