Cyperns finansminister, Vassos Shialy, har givet op og som det femte euroland søgt om krisehjælp.

Fem dage før, at Cypern skal finde knap to milliarder euro til at redde den kriseramte Popular Bank, måtte finansministeren sande, at kun eurozonen nu kan hjælpe.

Sidste år lånte landet 2,5 milliarder euro af Rusland for at undgå at komme i rækken af lande i eurozonen, der søger hjælp. Hverken Rusland eller Kina er parate til at yde nødhjælp i den nuværende situation.

Formanden for eurozonen, Jean-Claude Juncker, siger ifølge Reuters, at Cypern nu må forhandle om betingelserne for hjælp med EU og den Europæiske Centralbank, ECB.

Det vil inkludere foranstaltninger, som vil blive rettet mod Cyperns økonomiske udfordringer især i den finansielle sektor, og jeg venter, at Cypern vil engagere sig med fast beslutsomhed i de nødvendige, politiske aktioner, sagde Jean-Claude Juncker.

Det er nu næsten en tredjedel af landene i eurozonen, der får krisehjælp. Det sætter ny fokus på forslag til euroobligationer, som ventes at komme op på mødet i Det Europæiske Råd torsdag og fredag.

Den franske præsident, Francois Hollande, og premierministrene fra Italien og Spanien fik igen et nej fra den tyske kansler om fælles obligationer på deres møde i fredags, men forslaget bliver vel modtaget i flere andre lande.
Fælles pulje med euroobligationer
En gruppe af økonomer fra universiteter og tænketanke offentliggør blot to dage før topmødet en rapport, der foreslår, at landene i eurozonen samler en del af deres gæld i en fælles pulje i et særligt agentur.

Rapporten, der får støtte af den tidligere formand for EU-Kommissionen Jacques Delors og den tidligere tyske, socialdemokratiske kansler Helmut Schmidt, lægger samtidig op til, at der bliver en stram, økonomisk styring af lande, der modtager hjælp.

Netop betingelser for hjælp og fælles obligationer er noget af det, som kansler Angela Merkel og den tyske regering kræver for, at den går videre med tankerne om euroobligationer. Rapporten kræver ifølge FT, at søger obligationer for over 30 procent af deres BNP, vil få betingelser til den økonomiske politik, der er lig dem, som Grækenland, Portugal og Irland er stillet overfor. Er det over 60 procent, så er det et farvel til egen finans- og budgetpolitik.

I rapporten hedder det: ”Hovedprincippet skulle være: Suverænitet ophører, hvor solvensen slutter.” Magten bliver i stedet overdraget til agenturen med en ny europæisk finansminister, der står i spidsen for agenturet.

Tyskland er ikke usårlig
Kansler Angela Merkel har gang på gang sagt, at Tyskland ikke kan redde hele eurozonen. Derfor kræver hun, at EU er et andet, hvis det skal komme på tale. Der skal netop, som økonomernes rapport foreslår, være klare betingelser, så ansvar og styring ikke deles. Cheføkonomen i den britiske tænketank Centre for European Reform, Simon Tilford, understreger før topmødet også, at Tyskland ikke er usårlig.

Men cheføkonomen påpeger samtidig, at Tyskland er afhængig af, at der igen kommer gag i den europæiske økonomi, og at eurozonen får løst problemerne. Tyskland sælger stadig meget på de europæiske eksportmarkeder, men både i omfang og indtjening er det blevet mindre.

I 2007 stod eurozonen for 43 procent af den tyske eksport og EU for 63 procent. I 2011 var det blot hhv. 39 og 59 procent. I 2007 tegnede eurozonen sig for 60 procent af Tysklands handelsoverskud og EU for 80 procent.

I 2011 var procenterne faldet til 40 og 55 procent. Tysklands styrke overvurderet – svaghederne undervurderet Tyske virksomheder investerer fortsat i EU-landene og er afhængig af udviklingen, men bankerne er det i endnu højere udstrækning og herunder ikke mindst den tyske centralbank.

I 2007 havde centralbanken kun ubetydelige udeståender i andre eurolandes centralbanker. I maj 2012 var det 700 milliarder euro. ”Det vil ikke give de store problemer, så længe eurosystemet holder sammen, men det er langt fra sikkert, hvad der vil ske, hvis det falder sammen,” skriver Simon Tilford. Han peger samtidig på usikkerheden, hvis også Italien som det næste land bliver nødt til at søge krisehjælp. Så er der kun Tyskland, Frankrig, Benelux-landene, Østrig og Finland til at hjælpe. Og så kan også Frankrig komme i krise, da landet har store udeståender i Italien.

Det vil igen sætte fokus på, om Tyskland er stærk nok i sidste ende. Simon Tilfords konklusion er klar. Tyskland har ikke noget valg. Landet må hjælpe og netop kræve store, institutionelle forandringer i det politiske system i eurozonen. Hjælpen er ikke et spørgsmål om solidaritet eller medlidenhed, men at holde problemerne fra eget liv. Tysklands styrke er overvurderet. Tyskland svagheder er undervurderet, hedder det fra Simon Tilford.

Kilde: fagligt.eu