Det første direktiv blev vedtaget for otte år siden, men er aldrig gennemført. I 2008 blev direktivet ændret, og fristen for gennemførelsen blev sat til den 30. april i år.
Den frist blev kort før tidsfristen udsat til den 30. oktober næste år, da der var tvivl om en række grænseværdier, og der samtidig var ny viden om faren ved arbejdet på de forskellige områder.
Høje niveauer af elektromagnetiske felter findes også i elsektoren, ved arbejde med såkaldt højfrekvenssvejsning af PVC-plast og limhærdning af limtræ og faconpresset finér til møbler. Der er dermed inden for en række af de moderne, og stadigt mere avancerede arbejdsområder, lønmodtagere udsættes for de høje niveauer af elektromagnetiske felter.
Da der samtidig har været tvivl om, hvor grænserne for fareniveauerne lå, har en række interesser været medvirkende til at forlænge arbejdet med direktivet. EU-Kommissionen lægger op til at undtage visse brancher, og fra flere sider peges der på, at teksten på de meget komplicerede områder er uklar.
Samtidig er der stadig diskussion om grænseværdier. Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Efter fagligt.eu’s oplysninger ventes der også her en hård debat om det tekniske indhold, og der kan ventes en senere debat mellem Rådet og Europa-Parlamentet.
Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen overlod det videre arbejde til den cypriotiske beskæftigelsesminister, der kommer til at stå i spidsen for rådet frem til 1. januar.
Det danske EU-formandskab fik bred tilslutning til kompromisforslag, da EU-landenes beskæftigelsesministre i går diskuterede et forslag til direktiv om minimumsregler for sikkerhed og sundhed for lønmodtagere, der udsættes for høje niveauer af elektromagnetiske felter, når de arbejder med for eksempel bestemte skannere i sundhedssektoren, med særlige svejseanlæg og induktionsovne eller arbejder i nærheden af radiosendere eller radaranlæg.
Kilde: www.fagligt.eu