Byretten skal nu afgøre, hvor en sag om bortvisning på et teater skal afgøres. Det sker efter en lang proces, hvor både byret, landsret og endelig højesteret har taget stilling til sagen.
Balladen begyndte, da en medarbejder, der også var sikkerhedsrepræsentant, på et teater blev bortvist. Der var hverken overenskomst på teatret, og der var heller ingen aftale om løsning af uenigheder.
Arbejdsgiveren på den ene side og Dansk Musiker Forbund (DMF) samt hovedorganisationen FTF var uenige om to ting. For det første handlede uenigheden om, hvem der skulle tage stilling til, om bortvisningen var i orden. Er det en sag for domstolene eller det fagretslige system? Samtidig var der uenighed om det helt principielle spørgsmål om, hvem der bestemmer, hvor sagen skal afgøres, når reglerne på området ikke er fortolket?
Den juridiske spidsfindige sag blev i første omgang afvist af byretten. Retten mente – i tråd med arbejdsgiveren – at sagen hører hjemme ved arbejdsretten. Derfor afviste byretten sagen. Vestre Landsret var enig i den udlægning.
Normalt kan sager kun prøves ved to retsindstanser. Procesbevillingsnævnet kan dog sende tilpas principielle sager videre til Højesteret. Det skete i sagen om bortvisning, og Højesteret fandt den så principiel, at fem dommere i stedet for de sædvandlige tre skulle tage stilling. Alle fem dommere var enige med FTF og DMF.
Sagen hører hjemme ved en almindelig domstol, så hverken byret eller Vestre Landsret kunne afvise sagen. Nu ryger sagen tilbage til byretten, der skal tage stilling til, hvor sagen om bortvisningen skal behandles.