En stigning i beskæftigelsesfradraget letter skatten for alle beskæftigede. Men lettelsen i skatten bliver relativt størst for personer, som har en årlig lønindkomst på under 320.000 kr., mens lønmodtagere, som har en indkomst over 320.000 kr. vil opnå en mindre skattelettelse set i forhold til indkomsten. Det skyldes, at beskæftigelsesfradraget for lønmodtagere med lønindkomst over 320.000 kr. maksimalt kan udgøre 4.150 kr. uanset indkomstens størrelse.
FTFere og beskæftigelsesfradraget
FTF har undersøgt (se faktaboks), hvor mange FTF’ere og øvrige lønmodtagere, der har en indkomst under og over 320.000 kr., og dermed ligger hhv. under og over grænsen for det maksimale beskæftigelsesfradrag.
Godt 30 pct. af FTF’erne og 50 pct. af øvrige lønmodtagere har en lønindkomst under 320.000 kr., og vil dermed få fuld glæde af regeringens forslag om en højere fradragssats i beskæftigelsesfradraget. Denne gruppe vil får en skattelettelse på 1,3 pct. af lønindkomsten.
De resterende knap 70 pct. af FTF’erne og knap 50 pct. af de øvrige lønmodtagere har en lønindkomst over 320.000 kr. De vil alle opnå en skattelettelse på 4.150 kr. uanset, hvor meget de tjener over 320.000 kr.
Med en lønindkomst på 350.000 kr. svarer de 4.150 kr. til en skattelettelse på 1,2 pct. af lønindkomsten. Hvis man har indkomst på 400.000 kr. udgør skattegevinsten 1,0 pct. af indkomsten. For indkomster på 500.000 kr. er den relative skattelettelse på 0,9 pct. Den relative værdi af beskæftigelsesfradraget falder således med lønindkomsten.
Mellemindkomster – den oversete gruppe i skatteudspillet
Den faldende værdi af beskæftigelsesfradraget sammenholdt med, at regeringen også foreslår at øge topskatten for indkomster over 409.100 kr. (efter AM) betyder, at lønmodtagere med mellemindkomster bliver den oversete gruppe i regeringens skatteudspil. Lønmodtagere, som har en indkomst mellem 320.000 kr. og 409.100 kr. vil opnår de relativt mindste skattelettelser, og de vil ikke opleve lavere marginalskat.
Hovedformålet med skattereformen er at øge arbejdsudbuddet. Det er derfor ikke hensigtsmæssigt, at så mange lønmodtagere med en mellemindkomst ikke får et styrket incitament til at øge arbejdsudbuddet. Det er ellers i det indkomstspænd, at man må forvente at der var et potentiale for at øge arbejdsudbuddet fordi mange deltidsbeskæftigede ligger inden for det indkomstniveau.
FTF’s undersøgelse viser, at næsten 40 pct. af FTF’erne har lønindkomster i det kritiske indkomstinterval. For øvrige lønmodtagere drejer det sig om knap 25 pct.
FTF foreslår, at indkomstgrænsen på de 320.000 kr. øges i en kommende skattereform for at styrke mellemindkomsternes incitament til at øge arbejdsudbuddet.
Betydning for FTF-faggrupperne
Mellem de enkelte FTF-faggrupper er der forskel på, hvor stor en andel, der har en lønindkomst under og over maksimumsgrænsen for beskæftigelsesfradraget.
Over 70 pct. af FTF-uddannede inden for kost- og ernæring har en lønindkomst under 320.000 kr. For politibetjentene drejer dig sig kun om knap 10. pct.
Mellem de to yderpunkter ligger de øvrige FTF’ere. Blandt pædagoger og fysio- og ergoterapeuter har mellem 45 og 50 pct. en lønindkomst under 320.000 kr. For sygeplejersker og bioanalytikere drejer det sig om godt 30 pct. Knap 20 pct. af folkeskolelærerne og de finansansatte har en lønindkomst under grænsen for det maksimale beskæftigelsesdrag.
Andel FTF, der opnår maks. beskæftigelsesfradrag, 2012
Kilde: FTF på baggrund af AE-særkørsel
Regeringens skatteforslag indeholder også forslag om at øge topskattegrænsen med 58.000 kr. Det betyder, at personer, som har en indkomst over topskattegrænsen på 409.100 også vil opnå en topskattelettelse. Regeringens skatteforslag indebærer således, at personer med mellemindkomster, helt præcist indkomster mellem 320.000 kr. og 409.100 kr. vil opnå de relativt mindste skattelettelser. Det er samtidig den gruppe af lønmodtagere, som ikke opnår en lettelse i marginalskatten og dermed større incitament til at arbejde.