DIL, DOL, MMD, MPG. Det lyder som en fremmedsproglig remse, men det handler om lederuddannelser. Og der er mange forskellige af dem for ledere, der gerne vil udvide deres horisont i ledergerningen. Masteruddannelser er især blevet populær blandt FTF-ledere så som pædagoger, fysioterapeuter og politibetjente.
På FTF-området har man blandt andet taget godt imod den nye fleksible master i offentlig ledelse, hvor knapt halvdelen af deltagerne kommer fra FTF-området.
Baggrunden er blandt andet, at der i trepartsaftalen fra 2007 blev afsat 75 millioner kroner til at udvikle og støtte en ny fleksibel master i offentlig ledelse. Uddannelsen var et supplement til de masteruddannelser, som allerede var etableret.
Samtidig gjorde aftalen det muligt for offentlige arbejdsgivere i stat, regioner og kommuner at søge tilskud til delvis finansiering af deltagerbetalingen, når en af deres ledere deltager i den fleksible master i offentlig ledelse. Den mulighed gælder til og med 2012. Tilsvarende støttemulighed findes ikke for de øvrige masteruddannelser i ledelse.
Lederuddannelse er vigtig for at give lederne ny viden og et nyt syn på mulighederne i deres job og organisation. Nedenunder fortæller to ledere om deres oplevelser med to forskellige masteruddannelser.
Øjnene op for alternative uddannelser
Et eksempel på en leder, der har taget den ny fleksible masteruddannelse er Britta Quistgaard. Hun er uddannet fysioterapeut og er centerchef for 60 medarbejdere på PTU’s RehabiliteringsCenter, som er et specialsygehus. Hun er halvt igennem uddannelsen Master i Public Governance ved Handelshøjskolen i København. Den tiltrækker både ledere fra staten, sundhedssektoren, og det kommunale område.
"Omgivelserne stillede større krav til, at jeg kombinerede min professionsbaggrund med noget mere strategisk. Udfordringerne i det offentlige fremover gør, at man som leder både skal udfylde rollen som strateg, som personaleleder og som tværfaglig leder eksempelvis. Alle perspektiverne skal derfor med, og det kan uddannelse være med til at sørge for", siger Britta Quistgaard.
Hendes arbejdsplads tæller alt fra fysioterapeuter og læger til ergoterapeuter og psykologer.
"Vi har været igennem en kæmpe kulturforandring, som mange andre offentlige arbejdspladser også har oplevet. Uddannelsen bombarderer én med forskellige vinkler på det, man laver. Derfor kan jeg nu bedre se, hvorfor nogle ting ikke er lykkes førhen; jeg har valgt den forkerte vinkel eller indgang til mine medarbejdere. Uddannelsen har indtil videre gjort mig mere skarp på de mål, jeg sætter som leder", siger hun.
Der er stor forskel på, om en arbejdsplads vælger at betale en ansat leders uddannelse eller ej. Derfor har FTF været med til at sikre retten til uddannelse for en stor del af de offentligt ansatte ledere. Uanset om arbejdspladsen er med til at betale uddannelsen, som i Britta Quistgaards tilfælde, eller ej, er det en god ide at afstemme forventningerne til uddannelsen med arbejdspladsen.
"Man er væk fra arbejdspladsen i perioder, og derfor er det nødvendigt at uddelegere en del opgaver", tilføjer Britta Quistgaard.
Uddannelse med job-swop gav ny indsigt
De mange forskellige lederuddannelser er et udtryk for, at flere ledere efterspørger nye og anderledes værktøjer til at løse udfordringerne. En af dem er Lisbeth Wiben. Hun er ledende fysioterapeut på Ryg- og Genoptræningscenter København. Hun blev udfordret på sin ledelsesstil ved at bytte job med en anden leder gennem sin uddannelse, Master of Management Development (MMD).
"Vi havde en gensidig præsentation af hinandens arbejdsplads inden selve job-swoppet, hvor vi blev præsenteret for hinandens personaler og fortalte medarbejderne om formålet med at bytte job. Formålet var at sammenligne og analysere rammer og betingelser for lokale ledelsesprocesser", siger Lisbeth Wiben.
"Mit fokus var især på de kommunikative mikroprocesser i afdelingen, herunder mødekulturen i forhold til formål og meningsskabelse. Den efterfølgende opsamling og feedback, vi gav hinanden, har været en meget spændende og lærerig proces. Det giver anledning til at reflektere over ens egne ledelsesmæssige udfordringer", uddyber hun.
Lisbeth Wiben har dagligt ansvaret for 55 medarbejdere. Hun byttede job med en overlæge og klinikchef på Rigshospitalet. Den "nye arbejdsplads" havde cirka 150 medarbejdere med speciale i at bedøve og operere patienter.
Medarbejderne på de to arbejdspladser tog jobbyttet som en positiv oplevelse. Der var ikke den samme magtrelation mellem leder og ansat, som under normale forhold. Lisbeth Wiben fungerede nærmest som en form for konsulent på "den nye arbejdsplads", og det gav et helt andet indblik, fortæller hun:
"Det var overvældende, hvor stort et indblik jeg fik i arbejdspladsens kultur, tone og magtforhold. Og det var bare ved at lytte til medarbejdernes historier og ved at observere de arbejdsmæssige forhold og relationerne blandt de forskellige faggrupper", siger Lisbeth Wiben. Oplevelsen har medvirket til, at begge ledere ser deres afdelinger i et nyt lys, fortæller Lisbeth Wiben videre:
"Jeg er blevet mere opmærksomhed på betydningen af relationer og kommunikationsprocesser. Og at det som leder er meget vigtigt at benytte den undersøgende, lyttende og nysgerrige tilgang i hverdagen for at forstå, hvad der skaber mening for den enkelte medarbejder, for fællesskabet og den fælles faglige opgavevaretagelse", siger hun.
Mere uddannelse er nødvendigt
FTF sikrede i 2007 de offentligt ansatte institutionsledere ret til Diplom I Ledelse. Hovedorganisationen for 450.000 offentligt og privat ansatte arbejder vedvarende for at sikre gode grunduddannelser og relevante efteruddannelsesmuligheder for både ledere og medarbejdere. FTF er derfor positiv over for ledernes stigende interesse i de forskellige lederuddannelser.