Tillid, ledelse, faglighed og afbureaukratisering er nogle af nøgleordene i den reform af den offentlige styring, som regeringen lægger op til i regeringsgrundlaget. Det er gode værdier, som kan føres ud i livet ved at inddrage ledere og medarbejdere, mener FTF, som er hovedorganisation for 450.000 ansatte i både den offentlige og private sektor.

Medarbejdernes viden og erfaring skal sættes i spil, hvis styringen af den offentlige sektor skal fremme kvalitet – helst uden at det koster mere. Det budskab bakkes op af forskning på området.  
Styring af den offentlige sektor bør bygge på dialog frem for kontrol og direktiver, mener Henrik Hjortdal, som er projektleder for FORUM – Forum for Fremtidens Offentlige Styring og Ledelse.
”Den offentlige sektor er i en gigantisk klemme mellem knappe ressourcer og helt nye behov. Det betyder, at vi skal finde nye måde at skabe effektivisering på, og der er brug for at få medarbejdernes kompetencer og viden om borgere og brugere i spil”, siger han.
Nye styringsformer kan udvikles i laboratorier
For at finde frem til nye måder at styre den offentlige sektor, arbejder FORUM med styringslaboratorier, hvor der eksperimenteres med nye former at styre på. Alle parter, som har en interesse i den institution, der skal styres, bliver i fællesskab enige om, hvordan institutionen skal styres. For eksempel kan kommunalchefen og lederen af en lokal daginstitution sammen med medarbejderne og forældrene i institutionen etablere et styringslaboratorium, hvor målet er at aftale, hvordan man når institutionens mål.
”I styringslaboratorierne kan vi eksperimentere os til nye styreformer, som skaber værdi, og som ikke kun kontrollerer, men også understøtter. De skal udvikles, så de giver mening og ikke ødelægger lederes og medarbejderes engagement”, siger han.

Styring må ikke opleves som kontrol
Lotte Bøgh Andersen, som er lektor ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet og Anvendt Kommunalforskning (AKF) er også optaget af, hvordan styringsredskaber kan skabe motivation frem for at fortrænge den. Hun har undersøgt, hvordan forskellige styringsredskaber påvirker forskellige faggruppers motivation. For eksempel lærernes lovpligtige brug af elevplaner.

Konklusionen er, at det er altafgørende, hvordan styringsredskaber som fx krav om dokumentation implementeres i arbejdet og opfattes blandt medarbejderne. Hvis de opfatter dem som kontrolredskaber, de får presset ned over hovedet, så ødelægger styringsredskaberne den indre motivation, som mange faggrupper er drevet af. Hvis medarbejderne derimod opfatter styringsredskabet som et redskab, der understøtter deres arbejde med at løse en samfundsmæssig opgave, kan det fremme den allerede eksisterende motivation yderligere.
”Opfattelsen af styringsredskabet har en enorm betydning for motivation og performance. Hvis redskaberne skal virke understøttende i stedet for kontrollerende, skal medarbejderne synes, det er en god ide at bruge redskaberne. Så det handler om, at ledelsen har en dialog med medarbejdere, og at medarbejderne inddrages i implementeringen. Derfor har ledelsen et stort ansvar for at få styringsredskaber til at fremme motivationen”, siger Lotte Bøgh Andersen.
Styringsredskaber skal matche faget
Lotte Bøgh Andersen har været med til at undersøge sammenhængen mellem styringsredskaber og motivation blandt lærere, sosu-assistenter og universitetsforskere, og for alle faggrupper gælder samme konklusion: Hvis medarbejderne oplever redskabet som kontrollerende, så ødelægger det motivationen. Den sammenhæng er også gældende for socialrådgivere og pædagoger, viser nogle af de specialeafhandlinger, som hun har vejledt.
Styringsredskaber som elevplaner, pædagogiske lærerplaner og andre former for dokumentationskrav er ikke nødvendigvis af det onde, påpeger Lotte Bøgh Andersen.
”Beskeden er ikke, at man skal lade være med at styre. Men som leder skal man være meget opmærksom på, at det skal opfattes som understøttende frem for kontrollerende”.
Hvis et styringsredskab skal virke motiverende, er det også vigtigt, at det ikke strider mod de faglige normer i den faggruppe, som skal styres, for så kan det slet ikke lade sig gøre at implementere. Derfor kan det være en idé at inddrage faggruppen allerede i udviklingen af styringsredskaberne, mener Lotte Bøgh Andersen.
”Politikerne skal være opmærksomme på at lave styringsredskaber, som hænger sammen med de faglige normer. Man skal kende noget til den gruppe, man skal regulere, ellers er det dømt til at mislykkes. Det er ikke medarbejderne men politikerne, der skal bestemme, hvad målet er i den offentlige sektor. Men det er en god ide at tage dem med på råd for at lave mere intelligent og faggruppe-orienteret styring”, siger hun.

Medansvar forpligter og kræver mod
At inddrage medarbejdere i udviklingen og implementeringen af styringsredskaber skaber ejerskab og motivation, mener Henrik Hjortdal fra FORUM.  Men den forpligter også og pålægger den enkelte et ansvar.
”Hvis man involverer folk i at udvikle noget nyt, så kommitter det folk. Hvis de ikke er parate til det, er det måske, fordi de ikke har kompetencerne eller modet til det. Det har ledelsen et ansvar for, at de får, men det har de faglige foreninger også. Fagforeningerne bør støtte deres medlemmer i at udvikle en bedre offentlig sektor, og det ansvar lever organisationerne ikke op til”, siger Henrik Hjortdal.
"De fleste faglige organisationer opfatter fortsat løn som alfa og omega, fordi de fleste af medlemmerne gør det. Men de skal også turde udvise et lederskab og forklare medlemmerne, at der slet ikke er nogen løn, hvis ikke kvaliteten og mangfoldigheden udvikles – med stadig snævrere økonomiske rammer. Robotter, frivilligt arbejde og hjælp til selvhjælp er kommet for at blive, men det er et tabu i fagprofessionernes samtaler".
Den kritik er FTF ikke enig i. At arbejde for en ordentlig løn for medlemmerne er en af fagbevægelsens vigtige opgaver, men den arbejder også for bedre arbejdsforhold, så vi ikke bliver syge af at arbejde, gode uddannelser og andre af samfundets helt store udfordringer. 
”FTF har vist, at offentligt ansatte bruger stakkevis af timer på unødvendig dokumentation, og at de timer ville være givet bedre ud, hvis dokumentationen koncentrerer sig om det, der giver mening for medarbejderne og udvikler kvaliteten. Vi er kommet med masser af forslag til afbureaukratisering, og i vores vækstudspil foreslår vi, at man skaber bedre kvalitet og nye arbejdspladser ved at lade medarbejdere i det offentlige og private arbejde sammen om nye løsninger. Så når det gælder kampen for en bedre offentlig sektor og job i fremtiden, så er vi helt fremme i forreste geled sammen med medlemmerne”, siger formanden for FTF, Bente Sorgenfrey.
Derfor har FTF også fra starten været klar til at deltage i arbejdet med at udvikle den reform af den offentlige styring, som regeringen har lovet.
”Det er medarbejderne og lederne, som har den daglige kontakt med borgerne, så de har stor viden om, hvad der ikke fungerer, og hvordan kvaliteten kan forbedres. Det ville være tåbeligt ikke at benytte sig af så specialiseret en viden, når vi skal finde ud af, hvordan vi skaber en bedre offentlig sektor”, siger Bente Sorgenfrey.