Uddannelsesminister Morten Østergaard ønsker at indføre et fælles kvalitetssikringssystem for alle videregående uddannelser. Han lægger op til dialog om en ny måde at godkende nye og eksisterende uddannelser i form af et nyt akkrediteringssystem. Det nye system skal være fælles for bl.a. universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier.
I dag er kvalitetsstyringen meget forskellig på de enkelte uddannelsesområder. Procedurer og krav er afhængig af, om der er tale om et universitet, en professionshøjskole eller et erhvervsakademi.
FTF, som er hovedorganisation for en lang række af de faggrupper, der uddannes på professionshøjskolerne og erhvervsakademierne, ser frem til dialogen med Morten Østergaard om at sikre kvaliteten i de videregående uddannelser.
Bedre sammenhæng i uddannelsessystemet
 "Det er godt, at uddannelsesministeren sætter fokus på, hvordan kvaliteten i de videregående uddannelser kan styrkes. Ikke mindst det overordnede mål om at skabe bedre sammenhæng i det videregående uddannelsessystem støtter jeg fuldt ud. Ministeren har fremlagt sine ideer i et oplæg til dialog, som FTF meget gerne deltager i," siger FTFs formand, Bente Sorgenfrey.
Som noget nyt foreslår uddannelsesministeren nu også, at nye videregående uddannelser, uanset hvem der skal udbyde dem, skal have en central godkendelse. Yderst fornuftigt, for det kan sikre mod overudbud af uddannelser, mener Bente Sorgenfrey.
Sikring mod overudbud og ressourcespild
"En central godkendelse kan sikre, at der er et reelt behov for nye uddannelser – og mod at vi skaber et stort overudbud af nærmest identiske uddannelser. Det kan nye studerende ikke være tjent med, og vi risikerer at spilde en masse ressourcer, hvis det viser sig, at der slet ikke er søgning til de nye uddannelser" siger Bente Sorgenfrey.
Uddannelsesministerens oplæg lægger vægt på at sikre, at nye uddannelser er relevante; nye uddannelser skal svare til et reelt behov og de skal samtidig kunne vurderes ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv.

I dét spørgsmål spiller både de faglige organisationer og arbejdspladserne for de færdiguddannede en afgørende rolle som samarbejdspartnere, understreger Bente Sorgenfrey. Hun efterlyser et mere forpligtende udspil fra ministeren i forhold til, hvordan dialogen med netop de parter skal foregå.
"Samarbejdet om at sikre uddannelsernes relevans er helt afgørende. Derfor er det vigtigt at styrke dialogen om behovet, og om hvordan både eksisterende og nye uddannelser skal tilrettelægges. Her kunne jeg godt ønske mig at ministerens udspil var lidt mere præcist og forpligtende i forhold til, hvordan dialog og samarbejdet med arbejdsmarkedet og dermed uddannelsernes aftagere kan styrkes", siger Bente Sorgenfrey.