Èn gang om året melder beskæftigelsesministeren fire mål ud til de kommunale jobcentre. Beskæftigelsespolitikken drives egentlig i kommunerne, men landets 91 kommunale jobcentre skal grundlæggende også følge ministerens mål inden for de fire topprioriterede områder. I 2011 var ét af de fire mål, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende ledighed på offentlig forsørgelse skulle begrænses mest muligt.
Men andelen af ledige, der har været uden arbejde og på offentlig forsørgelse i mere end tre måneder, er steget markant over hele landet de seneste tre år. Dermed har jobcentrene samlet set haft svært ved at opfylde ministerens mål.
Siden kommunerne overtog den samlede beskæftigelsesindsats som en del af strukturreformen i 2007, er andelen af ledige med over tre måneders ledighed steget fra 51 til 62 procent ud af det samlede antal ledige.
Ser man alene på de ledige på dagpenge, er stigningen endnu mere markant – her er andelen steget fra 46 til 61 procent af den samlede ledighed i perioden. Det viser en analyse fra hovedorganisationen FTF på baggrund af tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen.
Når ministeren stiller skarpt på ledighed over tre måneder skyldes det, at risikoen for langtidsledighed stiger markant efter tre måneders ledighed. De seneste tal viser også, at der er sket en stigning i den tunge langtidsledighed, hvor man har været ledig mere end 80 procent af tiden indenfor de seneste 12 måneder. De langtidslediges andel af alle ledige er vokset fra 23 til 32 procent fra oktober 2008 til marts 2011 (det senest registrerede tidspunkt).
Værre end det behøvede at være
Krisen er den indlysende hovedforklaring på, at andelen af ledige, der går uden job i mere end tre måneder, er steget. Krisen har givet de kommunale jobcentre hårde odds i deres nye opgave med at formidle arbejde til både forsikrede ledige og kontanthjælpsmodtagere. Sådan lyder hovedforklaringen fra den håndfuld økonomer og arbejdsmarkedsforskere, som FTF har talt med.
Men noget tyder samtidig på, at jobcentrene har været med til at gøre problemet værre, end det nødvendigvis burde være. En gennemgang af tal for alle 91 jobcentre, som FTF har foretaget, viser i hvert fald, at der fra jobcenter til jobcenter er stor forskel på, hvor længe folk går ledige.
Vilkårene for jobcentrene er selvfølgelig forskellige afhængig af det lokale udbud af virksomheder og befolkningens sammensætning. Men sammenligner man jobcentre med nogenlunde ens rammevilkår, er der stadig stor forskel på, hvor meget andelen af ledige med over tre måneders ledighed er steget fra 2008 til 2011.
Stor forskel på sammenlignelige jobcentre
Netop for at gøre det muligt at sammenligne jobcentrene nogenlunde retfærdigt, har Arbejdsmarkedsstyrelsen samlet grupper af jobcentre med nogenlunde samme vilkår ud fra en lang række parametre, som fx andel af lavtuddannede (se tabel). Men inden for hver gruppe af sammenlignelige jobcentre ses en stor forskel på, hvor meget andelen af ledige over tre måneder er steget.
I en af grupperne finder vi fx Stevns, hvor andelen kun er steget syv procentpoint og i samme gruppe Ringkøbing, hvor andelen er steget med hele 30 procentpoint. I en anden gruppe med mange nordsjællandske kommuner, ses Allerød med en stigning på kun 7,5 procentpoint og i den anden ende Lejre med en stigning på 18,6 procentpoint.
Jobcentre kunne have gjort mere
Tallene indikerer, at jobcentrene har en mulighed for at gøre en vis forskel – og at det er en mulighed, som de langt fra alle sammen formår at udnytte. Det påpeger professor Henning Jørgensen fra Aalborg Universitet. Han og tre andre forskere er i gang med at kortlægge kompetencer og udviklingsproblemer på landets jobcentre. Kortlægningen bygger på grundige analyser af fire jobcentre og spørgeskemaer, som godt 60 procent af ca. 5.000 ansatte har besvaret.
Henning Jørgensen mener, at nogle jobcentre godt kunne have gjort noget mere for at begrænse at andelen af længerevarende ledige, end de rent faktisk har formået.
‘Vi ved fra vores undersøgelse, at jobcentrene arbejder ud fra helt forskellige strategier. Den enkelte kommune vælger selv, hvordan den vil køre sit jobcenter. Det er bl.a. dét, der afspejler sig i de forskellige tal’ siger Henning Jørgensen.
Efter hans mening er det ikke forsvarligt at lade det være op til 91 forskellige jobcentre selv at vælge strategi i forhold til beskæftigelsesindsats.
‘Det er netop nødvendigt med en forpligtende systemramme, fordi arbejdsmarkedspolitik af natur er funktionel. Det er det samlede arbejdsmarkeds funktionsdygtighed det gælder – ikke et snævert administrativt områdes som en kommunes’, siger han.
Henning Jørgensen påpeger også, at forskningsprojektet på Aalborg Universitet viser, at kommunerne ikke forholder sig strategisk til beskæftigelse: Der foregår sjældent strategiske diskussioner af beskæftigelsesindsatsen på kommunalbestyrelsesmøderne, og emnet var helt fraværende i den seneste kommunale valgkamp.
Har ikke kunnet løse deres opgave
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, der er hovedorganisation for 450.000 offentligt og privat ansatte, kritiserer jobcentrene for ikke at leve op til, hvad man som samfund må forlange af dem.
‘Selvfølgelig betyder krisen, at jobcentrene har stået med en svær opgave. Men det er jo netop nu, vi har haft brug for, at jobcentrene gør en forskel. Og vi må konstatere, at de ikke har kunnet løse deres opgave. Tvært imod tyder noget på, at jobcentrene reel har været med til forlænge de lediges ledighedsperiode – og det kan vi selvfølgelig ikke leve med", siger Bente Sorgenfrey.
FTF har sammen med LO og AC bebudet, at der ved de kommende trepartsforhandlinger skal ændres på de grundlæggende spilleregler i beskæftigelsespolitikken.