Finansforbundet: Brug for ny uafhængig hovedorganisation

Finansforbundets landsmøde har vedtaget, at forbundet er klar til at diskutere en ny hovedorganisation på et partipolitisk uafhængigt grundlag. En eventuel ny hovedorganisation skal samle og styrke lønmodtagerne overfor arbejdsgivere, regering og ikke mindst EU, mener Finansforbundets formand Kent Petersen.

Højesteret svækker beskyttelsen mod aldersdiskrimination

Højesteret har meget overraskende nedsat godtgørelsen til en række piloter, som blev afskediget pga. alder. FTF finder det dybt betænkeligt, at der dermed udstikkes nye retningslinjer for at sænke et anerkendt ydelsesniveau i sager om forskelsbehandling.

Mindre job skal kunne betale sig for arbejdsløse

Et job på fx nogle timer om ugen skal gøre økonomisk forskel for arbejdsløse uden ret til dagpenge. De skal kunne tjene op til dagpengeniveauet uden at blive modregnet, som det sker i dag, foreslår FTF. Målet er at knytte de dagpengeløse tættere til arbejdsmarkedet og forbedre deres trængte økonomi.

Udvalg vil fjerne regler om sundhed og sikkerhed på jobbet

Et magtfuldt udvalg under EU-kommissionen – det såkaldte Stoiber-udvalg, foreslår i en ny rapport, at 90 procent af alle virksomheder i EU kan undtages fra en række byrder, fx regler om arbejdsmiljø, sundhed og forbrugersikkerhed. Målet er at skabe bedre vilkår for virksomhederne, men det risikerer at ramme forbrugere og ansatte på jobbet, advarer FTF.

FTF: Social og balanceret åbningstale

Statsministerens åbningstale var social og balanceret, mener FTF, der blandt andet roser, at regeringen fortsat vil udvikle velfærden og vil gøre meget mere for danskernes arbejdsmiljø.

Vismænd: Billigt at lempe genoptjeningskravet

Udgifterne til at lempe genoptjeningskravet til dagpenge er begrænsede og kan holdes indenfor regeringens finanslovsforslag, vurderer de økonomiske vismænd i deres seneste rapport. Det bør regeringen udnytte, mener FTF.

OK15: Bedre psykisk arbejdsmiljø betaler sig

Lavere sygefravær og ordentlig kvalitet i arbejdet. Det er nogle af fordelene ved at forebygge dårligt psykisk arbejdsmiljø, viser en ny stor undersøgelse blandt 2.700 offentligt ansatte. Forbedringer af det psykiske arbejdsmiljø er et centralt tema i overenskomstforhandlingerne i kommuner og regioner.

OK15-kampagne skudt i gang: Vores aftaler. Din styrke

De offentligt ansattes overenskomstforhandlinger med KL og Regionerne er omdrejningspunktet for en ny kampagne fra 34 organisationer, der skydes i gang i dag. Tre temaer er i spil: Overenskomsternes betydning for en moderne offentlig sektor, styrkelse af tillidsrepræsentanterne og MED-systemet og bedre psykisk arbejdsmiljø.

Helt godnat at penge til arbejdsmiljø forsvinder

Arbejdstilsynet står til at miste 80 mio. kr. og 120 ansatte fra 2016. Det er et helt godnat, mener FTF, der samtidig kritiserer, at en række vigtige arbejdsmiljøbevillinger til bl.a. voldsforebyggelse på jobbet bortfalder. Den voldsomme stigning i psykiske arbejdsskader og afgørelser om dårligt arbejdsmiljø burde få politikerne til at investere mere i forebyggelse og kontrol, så der opstår færre problemer med arbejdsmiljø og arbejdsskader.