Meget optimistisk. Sådan vurderer FTF den milliardplan, som EU-Kommissionen netop har lanceret.
Kommissionen afsætter 21 mia. euro til en fond, der skal få private investorer til at gå ind i dels store langsigtede projekter indenfor bl.a. infrastruktur, energi- og transport, dels få små og mellemstore virksomheder til at skrue markant op for deres investeringer.
Tanken er, at private investeringer skal 15-doble EU’s økonomiske bidrag til planen, så der i løbet af de kommende tre år bliver akkumuleret dels 240 mia. euro til langsigtede investeringer i bl.a. infrastruktur – dels 75 mia. euro til små og mellemstore virksomheder – i alt investeringer for 315 mia. euro. Over de kommende tre år skal vækstpakken kunne skabe 1-1,3 millioner nye job.
Formand for FTF, Bente Sorgenfrey, finder det positivt, at kommissionen forsøger at skabe vækst og flere job ved sætte gang i store projekter indenfor bl.a. infrastruktur, energi og transport. Men hun peger samtidig på, at det langt fra er sikkert, at milliardpakken vil lokke de private investorer til i det omfang, som EU-Kommissionen har kalkuleret med.
"Det er godt at få gang i offentlige investeringer i store projekter som infrastruktur og energi til gavn for vækst og beskæftigelse – det er der stærkt behov for i de kriseramte EU-lande. Men det virker meget optimistisk, at Kommissionen satser på, at private investorer vil strømme til i så stort omfang. Private investorer går kun ind i projekter, hvis de kan få noget ud af det – uanset EU-garantier", siger Bente Sorgenfrey.
Trængt marked for SMV’er
Heller ikke i forhold til de små og mellemstore virksomheder vil EU-pakken være nogen mirakelkur, forudser FTF’s formand. Resultatet af den del af den nye EU-fonds investeringer, der skal gå til små- og mellemstore virksomheders investeringer, afhænger af, at virksomhederne har efterspørgsel efter deres produktion, påpeger hun.
"Det private forbrug er afhængigt af, at borgerne føler de kan bruge penge i stedet for at spare ekstra op, fordi de er usikre på offentlige velfærdsydelser fx i forbindelse med ledighed. Det gælder både i Danmark og de andre medlemslande", siger Bente Sorgenfrey.
Hun peger også på, at EU-landenes fokus på offentligt underskud og offentlig gæld i den økonomiske politik gennem de senere år har gjort det svært at bruge finanspolitikken aktivt til at øge offentligt forbrug og på den måde medvirke til at sætte gang i vækst og beskæftigelse.