6 gode råd: Sådan bryder unge faglærte med et kønsopdelt arbejdsmarked

Hvad kan du som tillidsvalgt eller kollega gøre for, at alle trives på jeres arbejdsplads – uanset om I er kvinder eller mænd?

Arbejdsmarkedets parter kom med et bud på noget af svaret i en fælles rapport med anbefalinger til, hvordan vi skaber en bedre kønsbalance på det danske arbejdsmarked.

Rapportens anbefalinger retter sig dog især mod uddannelsesvalg og ansættelsessituationer, og derfor har Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FIU) offentliggjort en ny video, der går tættere på hverdagen for de unge faglærte.

Læs også: Hormoner spænder ben i kvinders arbejdsliv

I videoen deler otte unge mænd og kvinder fra forskellige brancher deres egne råd til, hvad kolleger og tillidsvalgte kan gøre for at fastholde særligt de medarbejdere, der tilhører det køn, som er underrepræsenteret på arbejdspladsen. Fælles for dem alle er, at de kender alt til at være i mindretal som enten mand eller kvinde i deres fag.

Se videoen her:

De unge peger på, at en mere inkluderende arbejdsplads begynder med nysgerrighed og oprigtig interesse for hinanden. De opfordrer kolleger til aktivt at bakke hinanden op – også i mødet med borgere eller kunder – og til altid at følge op på nye medarbejdere, der kan have brug for ekstra støtte i starten.

Samtidig understreger de, at det er alles ansvar at være opmærksom på tonen og kulturen på arbejdspladsen, og at man altid kan bruge sin tillidsrepræsentant som sparringspartner.

Læs også: Skæv kønsbalance – musikere rammes hårdt at dårlige barselsvilkår

Endelig fremhæver de, at fagligheden styrkes, når man værdsætter og bringer begge køns kompetencer i spil.

Amanda: Vigtigt med opbakning

Amanda er i lære som låsesmed, og i videoen fortæller hun, hvordan både rollen som lærling og som kvinde i faget kan skabe usikkerhed og en følelse af at stå alene – især i mødet med kunder, der til tider reagerer overrasket eller opfører sig grænseoverskridende.

Amanda fremhæver, hvor afgørende kollegial opbakning er, når man oplever ubehagelige situationer, og hvordan støtten kan vende en svær oplevelse til en følelse af tryghed og kontrol:

“Både det med at man er lærling og kvinde, er man dårlig til det fordi man er lærling eller kvinde? Det synes jeg var en usikkerhed i starten.

Der kunne jeg godt føle mig lidt alene”

Om mødet med kunderne siger Amanda:

“Der har jeg godt kunnet mærke, at de måske synes det er lidt mærkeligt at der kommer en kvindelig håndværker ud og skal lave noget for denne her lidt ældre mand.

Så der havde jeg brug for opbakning fra mine kolleger. Og det har jeg fået.

Vi var ude på en arbejdsplads på et tidspunkt, hvor der var denne her lidt ældre mand der hele tiden skulle henvende sig til mig, snakke til mig.

Og der var ikke noget arbejdsmæssigt han skulle snakke om, det var alt muligt andet, og det var ubehageligt og grænseoverskridende.

Da jeg havde fortalt det til min kollega var han ret hurtigt til at sige, at næste gang skulle han nok sige noget til ham, det gjorde han så, og det synes jeg var rigtig rart.

Han bakkede op og så fik vi kontrol med situationen”.

Frygt for stigmatisering

De otte unges seks gode råd bekræfter, at kønsopdeling ikke skyldes enkeltstående barrierer, men er dybt forankret i kulturelle mønstre, normer og forventninger gennem hele livet.

Allerede i barndommen møder børn forestillinger om, hvad der er ”mandligt” eller ”kvindeligt”, og disse indtryk påvirker deres senere uddannelsesvalg.

Epinions analyse blandt 15-22-årige viser i den fælles rapport fra arbejdsmarkedets parter, at unge på tværs af køn ønsker sig det samme i en uddannelse – et godt studiemiljø, høj startløn og gode jobmuligheder – men alligevel ender de med at vælge meget forskellige veje.

Rapporten dokumenterer også, at stereotype forestillinger og frygt for stigmatisering påvirker deres valg: Unge mænd kan opleve pres ved at søge kvindedominerede uddannelser, mens unge kvinder frygter hård tone eller chikane på mandedominerede.

Dette forplanter sig videre ind i arbejdsmarkedet, hvor ensidige kønssammensætninger påvirker både trivsel, fastholdelse og rekruttering negativt.

Nynne: Mændene “nødt til at tage sig sammen”

At diversitet er win win for både lønmodtagere og arbejdsgivere er Nynne et levende bevis på.

Hun er datatekniker med speciale i infrastruktur og ansat i COOP-teknologi. En ung kvinde i en mandsdomineret branche, der ikke holder sig tilbage med at sætte sit aftryk på arbejdspladsen:

“Arbejdsmæssigt kan jeg godt mærke at jeg går ned i detaljen og i nogle tilfælde har et anderledes mind-set end størstedelen af mine mandlige kolleger.

I forhold til det sociale har jeg fået at vide, at det har givet mere diversitet og højnet mine kollegers arbejdsglæde, når der rent faktisk kommer en ung kvinde der gerne vil lære noget, så er de nødt til at “tage sig sammen” og rent faktisk gå op i min læring.

Der jo mega-fedt”.

Arbejdsmarkedets parter – Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – har etableret et partnerskab for at finde løsninger på udfordringerne med et kønsopdelt arbejdsmarked.

Det kan du læse mere om i den fælles rapport her: