Eleverne på Gl. Hjortespringskolen er unge, som ikke har haft mange succesoplevelser med sig fra skolen. De kæmper med indlæring og diagnoser. Det kan være både autisme, ADHD eller noget helt tredje.
Men skolen samarbejder med Herlev Hospital om nogle praktikforløb, som jeg virkelig er imponeret over.
I rengøringen, i køkkenet, hos portørerne. Her møder de en hverdag, hvor de bliver behandlet som voksne mennesker. Hvor der bliver stillet krav. Hvor de skal møde til tiden. Få noget fra hånden. Tage ansvar. Og det forandrer dem.
5 gange mentor
En af dem, de møder, er Lasse, som er slagter på hospitalet. Fem gange har han været mentor. Og han er pavestolt over at være med. For han kan se, hvad det gør for unge som Oliver, der vil være slagter – ligesom Lasse. Og Patricia, som blomstrer i køkkenet.
De unge vokser.
De begynder at tro lidt mere på sig selv.
For første gang oplever de, at nogen regner med dem. Og det gør noget ved mennesker. Det viser mig også, hvordan de første erfaringer med arbejdsmarkedet kan være en større gevinst end flere timer på skolebænken.
Efter ti uger er der afslutning med familierne, hvor både skole og hospital giver de unge en flot afsked.
Det er en fuldstændig fantastisk ordning. Og jeg ville ønske, vi havde meget mere af den slags. For vi vil jo alle sammen gerne mærke, at vi gør en forskel. At vi er til gavn.
Det her er et af de initiativer, der samler op – dér hvor nogle ellers risikerer at blive tabt.
Tak til Herlev Hospital og Gl. Hjortespringskolen for at starte det gode samarbejde.
Tak til Lasse – og alle de andre mentorer – som får det til at fungere i praksis. I gør en kæmpe forskel. Og Tak til Lars Gaardhøj for at vise mig rundt
