Lønmodtagerne er utrygge: Styrk retten til tidlig pension

Fra 2010 til 2023 faldt antallet af tilbagetrukne i alderen 60-66 år på enten tidlige tilbagetrækningsordninger eller på folkepension med samlet ca. 145.000 personer. Folkepensionsalderen er steget, og efterlønnen er blevet forringet.

Indførslen af seniorpension og tidlig pension, også kendt som Arne-pensionen, har delvist modgået denne udvikling, men udviklingen er stadig meget markant.

Lønmodtagerne er utrygge, og det er tid til at træde et skridt i den anden retning. For FH er de tidlige tilbagetrækningsordninger afgørende for lønmodtagernes tryghed, når folkepensionsalderen stiger.

Ulighed i sundhed truer retfærdigheden

I dag er der en markant ulighed i sundhed på tværs af uddannelsesgrupper, hvilket betyder, at ufaglærte og nedslidte arbejdere har kortere levetid end akademikere.

Det betyder, at de, der har de længste og hårdeste arbejdsliv, ofte ikke får mulighed for at nyde deres pension, mens de har helbredet til det. Ufaglærte kvinder og mænd på 40 år kan fx forvente at leve hhv. seks og syv år kortere end en 40-årig aka- demiker.

FH foreslår derfor i pensionsudspillet “Trygt, retfærdigt og ansvarligt” at udjævne denne ulighed ved at forbedre tidlig pension, så flere lønmodtagere får mulighed for at trække sig tilbage tidligere.

Udvidelse af varighed og lempelse af anciennitetskrav

I dag kan lønmodtagere opnå op til tre år med tidlig pension, afhængig af deres anciennitet på arbejdsmarkedet. FH ønsker, at perioden udvides, så retten til tidlig pension udvides til fire år. Samtidig skal personer med 41 års anciennitet have ret til ét år på tidlig pension.

Tidlig pension skal give lønmodtagere med de længste arbejdsliv en reel mulighed for at trække sig tilbage før folkepensionsalderen.

Derfor skal ydelsen løftes, og FH ønsker at ydelsen hæves med 3.058 kr. om måneden til 18.034 kr. (2025-niveau).

Samtidig bør reglerne for modregning af arbejdsindkomst i tidlig pension lempes, så grænsen for, hvornår arbejdsindkomst modregnes i ydelsen hæves med 51.800 kr. til 78.950 kr. årligt (2025-niveau).

Tidlig pension og deltidsarbejde

Det vil give bedre muligheder for at kombinere tidlig pension med deltidsarbejde. Arbejdsindkomst over denne grænse vil fortsat modregnes med 64 pct. som med gældende regler.

Ydelsesløftet og forhøjelsen af modregnings- grænsen skal træde i kraft hurtigst muligt. Tilsammen vil de to ændringer forbedre mulighederne for gradvis tilbagetrækning for lønmodtagere med lange arbejdsliv.

Fx vil en person på tidlig pension uden supplerende beskæftigelse opleve et ydelsesløft på ca. 37.000 kr. årligt. For personer med deltidsbeskæftigelse vil løftet blive højere og kan udgøre op til 70.000 kr. årligt

Fremtidssikring af tidlig pension gennem lempet modregning af pensionsformue

Arbejdsmarkedspensioner vil først være fuldt modnet om flere årtier, hvilket betyder, at kommende generationer vil have større pensionsformuer end de ældre lønmodtagere.

De nuværende regler medfører, at pensionsopsparinger over 113.000 kr. (2025-niveau) modregnes i ydelsen for tidlig pension, hvilket bliver en voksende barriere for de med lange arbejdsliv.

FH mener, at fradragsgrænsen bør reguleres med en højere sats, der tager højde for den stigende pensionsformue.

Samtidig foreslår de, at modregningsreglerne for private pensioner harmoniseres med reglerne for efterløn, hvilket vil forenkle systemet, forbedre incitamentet til egen opsparing og øge ydelsen for dem med større pensionsopsparinger.

Seniorpensionen skal bevares

Tidlig pension er en vigtig mulighed for de mange faglærte og ufaglærte, der har brugt størstedelen af deres liv på arbejdsmarkedet. Seniorpensionen sikrer derimod den nødvendige tryghed for de mange lønmodtagere, som rammes af nedslidning efter lange arbejdsliv.

Alle lønmodtagere uanset uddannelse kan i dag visiteres til seniorpension. Dem, der visiteres til seniorpension, er nedslidte.

Ifølge Beskæftigelsesministeriets rapport Status på arbejdsmarkedet (maj 2023) er fysisk og psykisk nedslidning udbredte årsager til tilkendelse af seniorpension.

Halvdelen har diagnosen ”Sygdomme i knogler, muskler m.m.”, og hver femte er visiteret på baggrund af ”Psykiske lidelser”.

Seniorpensionen er hurtigt blevet et vigtigt sikkerhedsnet for en tryg tilbagetrækning. Den er en forudsætning for lønmodtagernes tryghed, når folkepensionsalderen stiger.

Selv, hvis levetidsindekseringen lempes, som Pensionskommissionen har foreslået.

FH mener, at seniorpensionen skal bevares, og FH’s pensionsudspil indeholder derfor ikke forslag om at ændre på seniorpensionen.