En 17-årig dansk landbrugslærling er 11. januar 2024 på tragisk vis omkommet som følge af en arbejdsulykke med en to tons tung strømaskine.

Ulykken fandt sted på en gård nær Mygdal nord for Hjørring.

Vagtchef Ole Buus fra Nordjyllands Politi udtalte til nordjyske.dk:

“Der er endnu ikke klarhed over, hvordan han er kommet i klemme, og hvor længe han har ligget der. Vi afventer stadig, hvad der kommer fra Arbejdstilsynet.”

Mens Politiet har afhørt de øvrige på gården, og Arbejdstilsynet har været tilkaldt for at at klarlægge, hvad der præcist er sket i forbindelse med ulykken, er der endnu ikke overblik over, om der falder et såkaldt straksforbud eller andre sanktioner fra myndighederne.

I løbet af 2023 indtraf adskillige alvorlige ulykker inden for netop landbruget, hvor arbejdet ofte indebærer håndtering af tunge genstande og maskiner.

LÆS OGSÅ: Ingen skal dø af at gå på arbejde

I perioden fra 2016 til 2021 var der i gennemsnit syv dødsulykker om året i landbrugssektoren oplyser Fagbladet3F.

Ingen skal dø af at gå på arbejde

Ingen skal dø af at gå på arbejde

I løbet af 2022 mistede 43 personer deres liv i arbejdsulykker i Danmark, hvilket er det højeste antal på 15 år.

Landbrug, skovbrug og fiskeri var de tre brancher, hvor der hyppigst indtraf dødsulykker. Arbejdstilsynet har dokumenteret, at den primære årsag til arbejdsrelaterede dødsulykker i 2022 var, at den afdøde blev klemt eller mast.

Det er blevet anmeldt over 40.000 arbejdsulykker til Arbejdstilsynet hvert år siden 2011.

I år skal vi knække statistikken. Ingen skal dø af at gå på arbejde.

I 2024 omtaler FH samtlige dødsfald på det danske arbejdsmarked.

LÆS MERE

TEMA

INGEN SKAL DØ AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

Antallet af alvorlige ulykker på det danske arbejdsmarked stiger og stiger!

Arbejdsulykker
Arbejdsulykker
Arbejdsulykker
Det mener Dan Henriksen, der i 2002 blev bombarderet med asbest under en nedrivning. Uden maske eller andet beskyttelsesudstyr. I dag er han på vej til at dø af lungehindekræft “og jeg er ikke den eneste eller den sidste”, siger den tidligere blikkenslager, som opfordrer politikerne til hurtigst muligt at få kortlagt og fjernet al asbest i Danmark.
DØDSULYKKE
DØDSULYKKE
DØDSULYKKE
Søndag 07. maj 2023 har en 53-årig mand mistet livet i en alvorlig arbejdsulykke på teglværket Strøjer Tegl. Fyns Politi bekræfter ulykken, og virksomheden Egernsund Wienerberger, der for nyligt har overtaget Strøjer Tegl, har også bekræftet hændelsen.
Arbejdsulykker
Arbejdsulykker
Arbejdsulykker
Dødsulykke på Danish Crowns slagteri: Ingen redning mulig trods helikopterevakuering