Danmark har behov for flere faglærte og for kvalificeret arbejdskraft på en lang række områder – ikke mindst i sundheds- og ældreplejen.
FH konstaterer med tilfredshed, at regeringen på den baggrund i et nyt forhandlingsudspil lægger op til at flere skal vælge og gennemføre en social- og sundhedsuddannelse.
Regeringen foreslår bl.a. at udvide retten til elevløn på grundforløbet for elever over 25 år, som i dag gælder for social og sundhedsassistentuddannelsen, til også at omfatte elever over 25 år på social- og sundhedshjælperuddannelsen.
Der er ikke noget, der forhindrer hverken offentlige eller private arbejdsgivere i at indgå lærepladsaftaler med elevløn til eleverne på grundforløbet. Der er bare ikke særligt mange, der gør det, hvilket er besynderligt, hvis man gerne vil tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne!
Desuden lægger regeringen op til at hæve den minimumsdimensionering, som i dag definerer hvor mange lærepladser kommunerne som minimum er forpligtede til at oprette. Trepartsforhandlinger skal bane vejen for begge dele.
Åbenlys løsning med obligatorisk elevløn
Regeringen foreslår endvidere at permanentgøre kvalitetsmidler til social- og sundhedsuddannelserne, der ellers står til at bortfalde med årets udgang. Endelig foreslås det, at flere skal kunne tage en fuld social- og sundhedshjælperuddannelse via opdelte AMU-kurser, og det foreslås at øge sprogscreening og sprogstøtte til elever, der har brug for det, samt en række øvrige tiltag.
”Vi har i FH længe peget på den helt åbenlyse løsning med obligatorisk elevløn på grundforløb 2 for at at tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne.
Vi har set, at det virker på social- og sundhedsassistentuddannelsen, og derfor et det en oplagt vej at gå. Der er ikke noget, der forhindrer hverken offentlige eller private arbejdsgivere i at indgå lærepladsaftaler med elevløn til eleverne på grundforløbet.
Helt oplagt at øge minimumsdimensineringen
Der er bare ikke særligt mange, der gør det, hvilket er besynderligt, hvis man gerne vil tiltrække flere elever til erhvervsuddannelserne”, siger næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation Nanna Højlund, og hun fortsætter:
”Jeg synes også det er helt oplagt at øge minimumsdimensineringen, som i dag er på 9.000 på SOSU-uddannelserne.
Hvis vi mangler faglærte, som vi gør i fx sundheds- og ældreplejen, så har jeg da svært ved at pege på et mere oplagt forslag end at skrue op for den såkaldte minimumsdimensionering, der bestemmer, hvor mange lærepladser kommunerne skal stille til rådighed.
Frem til 2015 var minimumsdimensioneringen højere, og resultatet var, at der blev optaget flere elever på uddannelserne.”
Læs også
