Epinion-undersøgelsen viser, at for langt størstedelen af eleverne i 8. og 9. klasse er det vigtigste at have mange muligheder at vælge imellem, når de skal træffe et kompetencegivende uddannelsesvalg.
På den måde bliver valget af en gymnasial uddannelse en måde at udskyde det endelige uddannelsesvalg på.
Mange vægter socialt miljø og faglig interesse, når de skal vælge ungdomsuddannelse, men den større erfaring med boglige fag i udskolingen peger i mindre grad mod erhvervsuddannelserne.
Tendensen for hele gruppen af udskolingselever er, at de ser erhvervsuddannelser som en ungdomsuddannelse, der leder i én bestemt retning til ét bestemt erhverv, mens gymnasiale uddannelser åbner op for en lang række uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder.
Undersøgelsen viser også, at op mod hver sjette elev i gymnasiet aktivt overvejer en erhvervsuddannelse.
Det, der særligt er udslagsgivende for én elevgruppe, er især fokus på fagligheden og bedre muligheder for job og videreuddannelse, mens en anden gruppe af elever lægger vægt på, at der ud over det faglige fællesskab også er et attraktivt socialt fællesskab på erhvervsuddannelserne.
De fleste ønsker bedre tid
”Vores undersøgelse viser sort på hvidt, at de fleste unge ønsker bedre tid til at stimulere deres nysgerrighed og til at tænke over, hvilken uddannelsesretning, de faktisk er motiverede for at tage.
Det er mig sådan set en gåde, hvorfor vi kun ønsker at give den mulighed til elever, der vælger gymnasiet”, siger Nanna Højlund, næstformand i FH.
Undersøgelsen har også afdækket, hvad der kunne motivere flere af de lidt ældre unge mellem 18-25 år uden uddannelse og job til at vælge en erhvervsuddannelse.
Blandt disse overvejer en sjettedel af de unge at tage en erhvervsuddannelse.
Mange af de unge i denne gruppe har haft en vanskelig skoletid i grundskolen, og fire ud af ti har tidligere påbegyndt en ungdomsuddannelse, som de efterfølgende er faldet fra.
FH har foreslået obligatorisk elevløn på grundforløb 2 på erhvervsuddannelserne for at øge søgningen. Epinion har i undersøgelsen testet ideen på de unge og i gruppen af 18-25-årige uden uddannelse og job svarer tre ud af fire, at en højere ydelse end SU på grundforløbet i erhvervsuddannelserne vil kunne motivere dem til at gå i gang.
”Det er en forholdsvis klar tilkendegivelse, der vidner om stort potentiale for at få især flere af de lidt ældre unge uden uddannelse og job uddannet til faglærte, så de er med i fællesskabet i stedet for at stå udenfor”, udtaler Nanna Højlund.
Rapport: Fravalg af erhvervsuddannelser blandt unge
Undersøgelsens formål er at forstå unges valg af ungdomsuddannelse og holdninger til erhvervsuddannelser, så det kan hjælpe til at undgå fremtidig mangel på faglærte.