Hvorfor snakker vi ikke om arbejdstagerrettigheder for ukrainere?
Til denne uges plenarforsamling i Strasbourg har Parlamentet taget bestik af situationen i Ukraine i anledningen af, at det i næste uge er et år siden Ruslands invasion.
Der var bred enighed om at støtte Ukraine, og der var fokus på at sikre et forenet Parlament til at modsvare Ruslands aggression.
Men det ukrainske parlaments fratagelse af arbejdstagerrettigheder under krigen blev ikke vendt på plenarforsamlingen. Tidsskriftet International Politics and Society tager fat i denne problemstilling.
Det fremgår af tidsskriftet, at det ukrainske parlament har vedtaget lovgivning, som har ophævet overenskomster i små og mellemstore virksomheder.
Det er nu op til den enkelte arbejdstager at forhandle løn- og arbejdsvilkår med arbejdsgiveren. Samtidig er nultimerskontrakter blevet indført. Det betyder, at arbejdstagere ikke er garanteret et fast antal arbejdstimer eller løn.
Morten Skov Christiansen, Næstformand FH: ”Krigen er en dybt alvorlig situation for Ukraine. Men det er trist, at en af krigens omkostninger er tab af arbejdstagerrettigheder.”
Ukraine bryder aftale med EU om arbejdstagerbeskyttelse
Det fremhæves i tidsskriftet, at fratagelsen af arbejdstagerrettigheder strider imod Ukraines ambitioner om at blive en del af EU. Det skyldes, at hermed bryder Ukraine sin aftale med EU om ikke at reducere allerede gældende love om eller reguleringer af arbejdstagerbeskyttelse.