Uddannelse og kompetenceudvikling bliver helt afgørende for, om det vil lykkes at indfri målene for den grønne omstilling. Mit korte svar er derfor: vi skal styrke mulighederne, adgangen til og vilkårene i uddannelses- og navnlig efter- og videreuddannelsessystemet.

Men skal vi slet ikke bruge penge på udvikling af ny grøn teknologi og innovative løsninger i forhold til den grønne omstilling? Naturligvis.

Men i debatten glemmer man ofte, at det er de mennesker, vi uddanner, der skal implementere og udvikle de løsninger, der skal opfylde målene om 70 pct. reduktion i 2030 og klimaneutralitet i 2050.

Uddannelse skal løftes i grøn retning

Så ligesom fx udvikling af nye klimavenlige materialer, brintteknologier, ændring af kost, nybyggeri og skovrejsning i dag sker med tanke på klimaeffekter, så skal uddannelse og videreuddannelse også løftes.

Der skal være en god balance mellem investeringer i ny teknologi og udvikling af nye medarbejderkompetencer. De to ting skal følges ad for at sikre større ejerskab og inddragelse. Det er helt afgørende for lønmodtagernes opbakning til den grønne omstilling.

Med Fagbevægelsens Hovedorganisations ambitiøse klimaplan kan der skabes mellem 18.000-24.000 job hvert år i ti år som led i den grønne omstilling. Vi skal have flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse. Men vi kan ikke blot forlade os på de unge.

På vej i gal retning

Det er afgørende, at vi investerer massivt i kompetenceudvikling. Det kan være ved, at man vælger at skifte spor eller via efter- og videreuddannelse, fx fra ufaglært til faglært. Og her er vi på vej i den gale retning, for voksne danskere uddanner sig desværre mindre og mindre.

Offentlig voksen- og efteruddannelse er faldet med ca. 30 procent fra 2015 til 2020. En stor del af forklaringen er, at mange voksne ikke kan få tid og økonomi til at hænge sammen med uddannelse pga. daglige forpligtelser som fx job, bolig og børn.

Tænk, hvis vi brugte pengene på give voksne bedre mulighed for at foretage et sporskifte i rette tid i stedet for, at de får brug for tidlig pension.

Lizette Risgaard

Vi har brug for, at befolkningen uddanner sig mere – også efter de er blevet voksne. Både fordi vi skal være længere på arbejdsmarkedet, og fordi ikke alle kan holde til det job, de har haft, siden de var helt unge.

Tekniske kompetencer ikke nok

Men også fordi vi skal sikre, at folk har de rette kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Her er det vigtigt, at hele arbejdsmarkedet tænkes med.

Skal vi nå i mål med den grønne omstilling, er det ikke tilstrækkeligt med tekniske kompetencer til at energirenovere bygningsmassen eller til at rejse nye havvindmøller, solcelleanlæg, osv. I alle brancher skal lønmodtagerne have kendskab til klimaaftryk, bæredygtig udvikling, ressourceeffektivitet og miljøbeskyttelse.

Mange skal arbejde, til de er over 70 år. Derfor er det tosset, at vi i dag bruger 96 procent af midlerne til uddannelse på de unge og kun 4 procent på uddannelse af voksne.

Sporskifte i stedet for tidlig pension

Tænk, hvis vi i stedet brugte pengene på at investere massivt i de uddannelser, hvor praktiske kompetencer er i fokus. Og især til at give voksne bedre mulighed for at foretage et sporskifte i rette tid i stedet for, at de får brug for tidlig pension.

Så kunne vi slå to fluer med ét smæk: Flere lønmodtagere kunne få et bedre og længere arbejdsliv som alternativ til at blive nedslidte eller at blive efterladt på perronen, fordi deres kvalifikationer ikke længere efterspørges.

Samtidig ville vi øge arbejdsudbuddet til gavn for virksomhederne og vores fælles velfærd.

Investering med grønt perspektiv

Konkret foreslår jeg, at alle mellem fx 45 og 60 år, som har været på arbejdsmarkedet i en længere årrække, skal have ret til rettidigt sporskifte mod et grønnere Danmark. De skal tilbydes en uddannelse med et forsørgelsesgrundlag svarende til 110 procent af dagpengesatsen (ca. 21.000 kr. pr. mdr.), mens de tager en ny uddannelse inden for et område, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Afhængigt af hvor mange personer, der benytter sig af den ordning, vil det koste mellem 1 og 2 mia. kr. om året. Det vil være en investering i, at flere får mulighed for at få kompetencer, der gør det muligt for dem at blive længere på arbejdsmarkedet.

Vi har fået bedre mulighed for, at de, der har arbejdet længst, kan gå tidligere på pension. En mulighed, som visse statsministerkandidater imidlertid har til sinds at afskaffe.

Skulle vi ikke i stedet forbedre uddannelsesmulighederne, så folk ikke i samme grad behøver at gå på tidlig pension, men kan bidrage positivt til fx et grønnere Danmark? Det synes jeg.