Ny premierminister i Italien

Det italienske valg i søndags har givet genlyd i hele Europa.

Valgets helt store vinder blev nemlig Giorgia Meloni fra partiet Italiens Brødre, hvor hun med over 25% af stemmerne har gode kort på lommen ift. at blive Italiens første kvindelige premierminister.

Italiens Brødre er placeret på den yderste politiske højrefløj, og med Meloni ved magten vil Italien få sin mest højreorienterede regering siden anden verdenskrig.

Bekymring i Bruxelles

I Bruxelles er der bekymring for, hvad dette vil have af betydning for EU-samarbejdet og Italiens forhold til EU. Godt nok er Meloni og Italiens Brødre ikke officielt EU-modstandere, men med en regeringskoalition, der nok også vil indeholde det mere EU-kritiske parti Lega, så er der grobund for bekymring.

Samtidig har Meloni udtrykt respekt for den ungarske premierminister Victor Orban, der tidligere har været i vælten for sine politiske synspunkter og Ungarns forhold til overholdelse af retstatsprincipperne.

I FH vil vi følge valgets videre forløb nøje

For os er der ingen tvivl om, at er man en del af EU-samarbejdet, skal man også overholde retstatsprincipperne og i det hele taget respektere EU’s værdier.

Det skal Italien selvfølgelig også – og det uanset hvem der er premierminister.

Vi mener, at respekten for de grundlæggende europæiske værdier, som domstolenes uafhængighed og ytringsfrihed, ikke er noget som kan gradbøjes nationalt.