Ursula von der Leyen vekslede mellem at tale direkte til førstedamen, Orlena Zelenskaja, og det øvrige publikum. Til førstedamen forsikrede hun, at intet kan rokke ved Europas solidaritet med Ukraine. Til det brede publikum fremhævede hun EU’s evne til at være solidariske og omstillingsparate i forhold til Ukraine, noget vi – ifølge formanden – kan være stolte af.
Krigen har bidraget til de stigende energipriser. Kommissionens tiltag mod de stigende energipriser er at rejse en sum, som medlemsstaterne kan bruge til at afbøde virkningerne af krisen.
Disse løsninger er midlertidige, derfor gav det anledning til at tale om langsigtede løsninger.
Danmark er et foregangsland
Formanden brugte Danmarks håndtering af oliekrisen tilbage i 70’erne som et forbillede. Danmarks investering i at udnytte vindkraft til energiproduktion blev rost. Ikke nok med, at Danmark fik skabt tusindvis af arbejdspladser landene imellem, håndteringen er blevet betragtet som globalt lederskab. “Det er den vej, vi skal!” afsluttede hun eksemplet med.
Endelig rettede Kommissionsformanden opmærksomheden på arbejdsmarkedet. Den historiske arbejdsløshed, samtidig med den manglende arbejdskraft. Kommissionsformanden nævnte efter/videreuddannelse og opkvalificering af lønmodtagere og import af udenlandsk arbejdskraft, som løsninger på udfordringen.
Hertil har Næstformand i FH, Bente Sorgenfrey kommenteret, ”Vi har brug for løsninger til dem, som hver dag er med til at skabe Europas vækst. Almindelige lønmodtagere som i de kommende år skal omstille sig til en anden type arbejdsmarked med fokus på grøn, digital omstilling. Forslaget fra Von der Leyen om at hente arbejdskraft udenfor Europa er ikke den bedste og klogeste løsning. Nationalt bør der i stedet satses på omskoling og efteruddannelse, så man kan holde til et langt og omskifteligt arbejdsliv”
Højdepunkter fra talen
Som følge af State of the Union-talen har Kommissionsformanden sendt sine forslag til Rådet og Parlamentet til, hvad der skal på Kommissionens arbejdsprogram i 2023. F.eks. ser det ud til, at 2023 bliver kvalifikationernes år. Det endelige arbejdsprogram for 2023 vil blive fremlagt d. 18. oktober