Ifølge Danmarks Statistik vil der i 2030 være knap 135.000 flere over 80 år og godt 60.000 flere børn i alderen 0-9 år.
Det stiller øgede krav til sygehusene, ældreplejen, skoler og daginstitutioner. Forudsætningen, for at vi kan indfri kravene og de politiske mål, er, at vi har dygtige sygeplejersker, lærere, pædagoger og andre centrale faggrupper på velfærdsområdet, som skal løfte de mange opgaver på velfærdsområdet.
I det lys er de netop offentliggjorte optagelsestal på de videregående uddannelser dårligt nyt. Sammenlignet med i 2019 er der i juli i år et fald i optaget til sygeplejerskeuddannelsen på 18 pct.
På pædagoguddannelsen er der tilsvarende et fald på 15 pct. og til socialrådgiver- og læreruddannelserne henholdsvis et fald på 10 og 11 pct. Og de kraftigt faldende ansøgertal de seneste år understreger alvoren.
Arbejdskraftmanglen er allerede i dag en udfordring for det danske samfund. Det gælder flere fagområder og rekruttering af medarbejdere til både det offentlige og private arbejdsmarked.
Alligevel er den faldende interesse for uddannelserne på velfærdsområdet særligt bekymrende.
Vi har alle sammen behov som borgere, men også som medarbejdere og arbejdsgivere, for at vi trygt kan aflevere vores børn i vuggestuen, børnehaven eller på skolen og at vide, at vores syge og ældre får den rigtige behandling og omsorg.
Det er derfor ikke bare en udfordring for den enkelte borgers velfærd, men også for samfundet som hele.
I Fagbevægelsen mener vi, at der er behov for politisk handling, så flere unge får lyst til at uddanne sig til fx sygeplejerske, lærer eller pædagog.
Det kræver, at vi sætter ind på flere fronter. Løn og arbejdsmiljø har naturligvis betydning for rekruttering og fastholdelse. Der er derfor også på vores opfordring nedsat en lønstrukturkomité, så vi får fakta på bordet og kan handle på den baggrund. Men vi er også nødt til at se på uddannelserne.
Tæt kobling til praksis og stærke læringsmiljøer
FH vil styrke rekrutteringen til og kvaliteten af uddannelserne på velfærdsområdet. Vi skal skabe fagligt stærke læringsmiljøer med en tæt kobling til praksis og flere undervisningstimer.
Vi skal stille større krav til praktikken som del af uddannelserne, og som foregår ude i kommunerne og regionerne. Derfor er vi både nødt til at se på finansieringen af og vejledningen undervejs i praktikken.
Og så skal der være bedre karriereveje inden for professionerne og en forbedring af den økonomiske støtte i forbindelse med efter- og videreuddannelse, så fagene bliver attraktive for flere, og så flere får lyst til at blive i professionerne. For blot at nævne nogle af de steder, vi skal sætte ind.
Vi vil snart præsentere vores bud på en handlingsplan, som indeholder en række forslag til, hvad der skal til for at løfte uddannelserne. Vi håber, at regeringen og arbejdsgiverne også er klar til at komme i arbejdstøjet. For skal vi løse udfordringerne, så skal vi gøre det i fællesskab.
Indlægget er bragt i Børsen 11.08.22