Borgerhøringen om Europas fremtid sluttede med 49 anbefalinger

Konferencen om Europas fremtid (borgerhøringen) blev rundet af i Strasbourg

Konferencen om Europas fremtid blev igangsat for et år siden. Målet var et dialogbaseret projekt for at inddrage borgerne og få deres ideer til, hvordan fremtidens Europa skal se ud.

På Europadagen i mandags blev de 49 anbefalinger overrakt til EU-institutionerne. Ved afslutningsceremonien udtrykte både kommissionsformand Ursula von der Leyen, Frankrigs præsident Emmanuel Macron og parlamentsformand Roberta Metsola stor begejstring for anbefalingerne.  

Mange af anbefalingerne er til gavn for lønmodtagerne. Der er bl.a. fokus på, at den grønne omstilling ikke skal bidrage til social dumping, men i stedet skabe bedre jobs og sikre, at ingen efterlades på perronen. Derudover er der fokus på bedre arbejdsvilkår, yderligere inddragelse af arbejdsmarkedets parter samt fremme af den sociale dialog.

Der er dog også anbefalinger, der er så vidtgående, at de kræver traktatændringer, før de kan implementeres. Det gælder bl.a. i forhold til forslaget om en mindsteløn, der skal garantere, at alle arbejdstagere kan tjene en anstændig løn i alle medlemsstater og flertalsbeslutninger på flere områder.

På baggrund af initiativerne skal EU-institutionerne og medlemslandene nu tage stilling til, hvad der skal ske med de 49 borgerforslag.

Blandt medlemslandene er der delte holdninger til, hvad der skal ske. En mulighed er, at der nedsættes et konvent med et mandat til at undersøge, hvordan EU kommer videre med de 49 forslag, herunder om der skal åbnes op for traktatændringer senere, eller om nogle af anbefalingerne kan indarbejdes direkte i Kommissionens næste arbejdsprogram.

Traktatændringer kræver enstemmighed blandt alle EU-landene, og den danske regering har sammen med 12 andre lande allerede været ude og erklære, at de ikke støtter igangsættelsen af en traktatændringsproces.

Det er vi rigtig glade for i FH. Vi mener, at fælles europæiske løsninger skal findes med respekt for kompetencefordelingen mellem EU og medlemsstaterne. Vi ønsker et EU, der respekterer medlemsstaternes forskellige arbejdsmarkeds- og samfundsmodeller. Derfor ønsker FH ikke på nuværende tidspunkt, at der igangsættes overvejelser om traktatændringer.

FH inviterede til debat om forsvarsforbeholdet

FH var den 10. maj vært for et gå-hjem-møde om det danske forsvarsforbehold. FH’s formand Lizette Risgaard åbnede mødet og understregede, at danske lønmodtagere bliver påvirket af krig og ustabilitet i Europa. Det skaber en generel utryghed og fører til stigende priser og frygt for tab af arbejdspladser.

Deltagerne fik mulighed for at høre forsvarsminister Morten Bødskovs vurdering af den alvorlige situation i Europa efter Ruslands invasion af Ukraine den 24. februar. Han slog fast, at Europa bør styrke sit sammenhold og forsvare vores grundlæggende værdier om frihed, demokrati og menneskerettigheder. I den aktuelle situation bør Danmark kende sin besøgstid og ikke som det eneste land stå udenfor EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde.

Ved paneldebatten mellem de politiske partier var der blandt ja-partierne enighed om, at Danmark bør afskaffe forsvarsforbeholdet for at kunne deltage fuldt ud i EU’s forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde. Danmark bør ikke som det eneste land stå udenfor. I stedet skal vi påvirke samarbejdet og have mulighed for at deltage i EU’s militære operationer. Repræsentanterne for nej-siden, Morten Messerschmidt (DF) og Peder Hvelplund (EL) pegede derimod på, at Danmarks sikkerhed er garanteret af NATO, og de kunne derfor ikke se et behov for, at Danmark skal deltage i EU’s forsvarssamarbejde.

Lykke Friis fra Tænketanken Europa gjorde det klart, at Europa er kastet ud i en helt ny situation, og at nye dynamikker opstår som følge af krigen i Ukraine. Lars Bangert Struwe fra Atlantsammenslutning manede bekymringer om EU som et alternativ til NATO i jorden. Han understregede, at der allerede gennem nogle år er sket en tættere kobling mellem NATO og EU’s’ forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Det vil blive forstærket fremover.

Gå-hjem-mødet var åbent for alle og bidrog med oplysning og debat om forsvarsforbeholdet. FH anbefaler selv et ja til at afskaffe forbeholdet. Arrangementet blev også live-streamet og er tilgængeligt på FH’s hjemmeside frem til afstemning om forsvarsforbeholdet den 1. juni.

Læsetips

Eurofound har lavet en rapport om leve- og arbejdsstandarder i 2021. Rapporten sætter bl.a. fokus på, at pandemien fortsat har stor indflydelse på standarderne.

Bruegel har skrevet en artikel, der skal begrænse burnout. Artiklen fremhæver, at arbejdsmiljøet kan forbedres ved at sætte fokus på store arbejdsbyrder med lav selvbestemmelse.