Reformkommission har i dag offentliggjort den første af tre rapporter. Den offentliggjorte rapport sætter fokus på de lange videregående uddannelser, opkvalificering og erhvervslivets rammebetingelser.
I forhold til opkvalificering foreslår Reformkommissionen bl.a. et nyt digitalt efteruddannelsesoverblik for alle voksne danskere som et nyt element og desuden en række justeringer af eksisterende regler og betalingsvilkår på voksen-, efter- og videreuddannelsesområdet:
Forslagene går i den rigtige retning, men vi havde gerne set, at de var endnu mere ambitiøse i forhold til at løfte lønmodtagernes kompetencer gennem hele arbejdslivet – tænk på, at de unge skal være på arbejdsmarkedet til de er +70 år.
”Kommissionen kommer med en række anbefalinger, som rammer plet. De har både gode forslag til, hvordan man lettere kan gå fra ufaglært til faglært, og hvordan vi får løftet de 600.000 danskere, som har svært ved at læse, skrive og regne”, siger Lizette Risgaard, som er formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).
FH deler derudover Reformkommissionens analyse af, at vi i Danmark har skabt et uddannelsessystem, hvor regler og vilkår motiverer til, at man uddanner sig mest muligt, mens man er ung. Og når man er blevet voksen og har fået forpligtelser som fx bolig, familie og job, så er det vanskeligt at finde tid og ikke mindst økonomi til at efter- og videreuddanne sig. Og med det sagt, så savner FH også endnu mere ambitiøse svar fra Reformkommissionen på den store udfordring; livslang læring.
”Forslagene går i den rigtige retning, men vi havde gerne set, at de var endnu mere ambitiøse i forhold til at løfte lønmodtagernes kompetencer gennem hele arbejdslivet – tænk på, at de unge skal være på arbejdsmarkedet til de er +70 år. Derfor er det altså afgørende, at de kan uddanne sig gennem hele arbejdslivet. Det gælder både i forhold til klima, ny teknologi og udvikling af velfærd. Der er også behov for langt bedre muligheder for via uddannelse at kunne skifte spor i sit arbejdsliv, fx hvis man bliver nedslidt eller hvis ens job forsvinder,” siger Lizette Risgaard.
I forhold til de lange videregående uddannelser anbefaler kommissionen blandt andet, at der oprettes et uddannelsesråd, der fx kan komme med anbefalinger til dimensionering af de videregående uddannelser, et nyt optagelsessystem for de videregående uddannelser og et nyt optagelsessystem for kandidatuddannelserne.
Kommissionen efterlyser desuden flere og bedre valgmuligheder for de unge, når de påbegynder en kandidatuddannelse, ligesom kommissionen stiller spørgsmål ved, om vi som samfund får mest muligt ud af den samlede uddannelsesinvestering. Kommissionen peger blandt andet på, at der skal oprettes 1-årige kandidatuddannelser, at SU på kandidatuddannelsen omlægges til lån og at videregående videre- og efteruddannelse skal være gratis.
”Danmarks vigtigste råstof er veluddannede medarbejdere. Derfor skal vi selvfølgelig investere massivt i uddannelse, men vi er åbne overfor at diskutere, om vi bruger pengene på uddannelse på den rigtige måde. Vi står bl.a. overfor en kæmpe udfordring med mangel på faglærte og lærere, pædagoger, sygeplejersker og socialrådgivere”, siger Lizette Risgaard.