EU vil have ligestilling i selskabers bestyrelser

Rådet vækker direktivforslag om ligestilling til live efter 10 år

Til rådsmødet med de europæiske beskæftigelses- og ligestillingsministre blev et direktivforslag, der skal skabe mere ligestilling behandlet, efter at det har været blokeret af flere medlemslande i 10 år.

Direktivforslaget pålægger medlemsstaterne at sikre, at børsnoterede virksomheder, hvor det underrepræsenterede køn udgør mindre end 40% af virksomhedens menige bestyrelsesmedlemmer, skal indføre udpegningskriterier med henblik på en målsætning om at sikre 40% af det underrepræsenterede køn. Vælger virksomheden derimod kun at lade målsætningen gælde for ledelsesmedlemmer, hvilket dækker over selskabets bestyrelse eller tilsynsråd og direktion, er målsætningen 30%.

I forslaget er der en fravigebestemmelse, som giver medlemsstaterne mulighed for at fravige målsætningen, hvis landet, før direktivets ikrafttrædelse, har truffet foranstaltninger om at sikre en mere ligelig kønsfordeling i bestyrelserne for børsnoterede virksomheder.                   

Ligestillingskommissær Helena Dalli deltog i behandlingen af forslaget og sendte et klart budskab til medlemslandene om, at talent og færdigheder ikke hænger sammen med køn. Dalli fremhævede, at processen frem mod ligestilling i bestyrelser går meget langsomt, hvilket direktivforslaget kan rette op på.

FH mener, at der er alt for få kvinder i bestyrelser og på ledelsesposterne i Danmark, og at udviklingen slet ikke går hurtigt nok. Imidlertid kan der være virksomheder, som får svært ved at efterleve målsætningen. Derfor lægger FH afgørende vægt på, at Danmark falder under fravigebestemmelsen. Endelig er det for FH vigtigt, at direktivforslaget ikke kommer til at stå i kontrast til den danske model og medarbejdernes ret til frit at vælge medarbejderrepræsentanter til virksomhedernes bestyrelse.

De europæiske beskæftigelses- og ligestillingsministre vedtog på mødet deres generelle indstilling, hvorved forhandlinger med Parlamentet om det endelige direktiv kan gå i gang.

Vigtigt skridt mod mere løntransparens

Torsdag den 17. marts fandt en vigtig afstemning sted i Parlamentets beskæftigelses- og ligestillingsudvalg. Med et stort flertal med 71 for og 20 imod vedtog udvalgene de to chefforhandleres, danske Kira Marie Peter-Hansen fra SF og den hollandske liberale Samira Rafaela, ændringer til direktivforslaget, der skal sikre lige løn mellem mænd og kvinder for det samme arbejde gennem løntransparens.

Med over 1000 ændringsforslag fastslår Parlamentet en ny generel ret, hvorved den enkelte arbejdstager eller dennes tillidsrepræsentant får ret til klar og fyldestgørende information om lønniveauet i virksomheden. Parlamentet gør også op med de fortrolighedskrav, der findes og giver mulighed for, at informationen kan deles med kollegaer. Retten til information gælder lige meget, hvor man arbejder. Dernæst sænker Parlamentet tærsklen for, hvornår virksomheder forpligtes til at fremlægge og offentliggøre redegørelser over løngabet mellem mænd og kvinder fra 250 ansatte til 50 ansatte. Spørgsmålet om at sikre respekten for arbejdsmarkedets parters rolle har også været vigtig for Parlamentet.

FH glæder sig over afstemningen. For FH er det centralt at få sænket tærsklerne for, hvornår virksomhederne skal redegøre for deres løngab. Lige så vigtigt er det, at vi har fået retten til information om ens løn slået fast, og at der skal være respekt omkring arbejdsmarkedets parters rolle.

Under plenarforsamlingen i april vil hele Parlamentet tage stilling til forslaget.

Kommissionen vil sikre retten til at være offline

I 2019 var 5% af arbejdstagerne hjemmearbejdende, men på grund af COVID-19 ændrede det tal sig på blot et enkelt år til at være hele 40%. Det fortalte beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, da Parlamentet og Kommissionen i tirsdags havde inviteret til konference om hjemmearbejde og retten til at være offline.

Formålet med konferencen var at tage et kig ind i fremtiden og se nærmere på udviklingen i det digitale arbejdsliv.

Nicolas Schmit var en af de første på talerstolen, og han beskrev, hvordan det digitale arbejdsliv medfører udfordringer såsom uforudsigelige arbejdstider for arbejdstagerne samt risiko for stress. For at imødekomme nogle af udfordringerne, er Kommissionen gået i gang med at undersøge muligheden for en ret til at være offline på EU-niveau. Ifølge Kommissionen ville den bedste løsning være, at arbejdsmarkedets parter på EU-plan bliver enige om en ramme for retten til at være offline, som Kommissionen efterfølgende kan løfte op til EU-regulering, såfremt parterne ønsker det.

Arbejdsmarkedets parter var også til stede på konferencen. Her var den europæiske fagbevægelse repræsenteret ved vicegeneralsekretær Esther Lynch, der understregede, at en ret til at være offline ikke er op til arbejdsgiveren alene, da arbejdstagerne også skal høres. Derudover var det centralt, at en ret til at være offline og arbejde hjemme ikke skal gå ud over medarbejdernes løn.

Rådet har fastsat sine prioriteter for EU’s budget i 2023

Hvert år fremsætter Kommissionen et budgetforslag, som skal vedtages af Rådet og Parlamentet. Den 15. marts vedtog EU’s finansministre forsamlet til Rådsmøde deres prioriteringer for EU’s kommende budget.

Budgettet for 2023 er ifølge Rådet af afgørende betydning, da det skal bidrage til opfyldelsen EU’s langsigtede mål og politiske prioriteter. Samtidig skal budgettet bidrage til genopretningen efter COVID-19.

For Rådet er det centralt at EU’s institutioner overholder alle elementerne i den flerårige finansielle ramme for 2021 til 2027, når budgettet for 2023 opstilles og gennemføres.

Rådet mener, at budgettet bør være realistisk og i overensstemmelse med de faktiske behov, sikre finansiering og have tilstrækkelige margener til uforudsete begivenheder.

For tredje år i træk vil budgettet for 2023 blive styrket af midlerne fra det midlertidige genopretningsinstrument Next Generation EU.

Du kan læse nærmere om Rådets prioriteringer her.

Læsetips

ØSU har præsenteret en rapport om, hvilke implikationer pandemien har haft i forhold til fundamentale rettigheder.