Fagbevægelsens Hovedorganisation markerer Kvindernes Internationale Kampdag med et stort online-arrangement om seksuel chikane den 8. marts kl. 15.30 til 16.45 på FH’s Facebookside (link til begivenheden).

I dag indgik fagbevægelsen, arbejdsgiverne og regeringen en vigtig trepartsaftale, der vil danne grundlag for de kommende års intensiverede kamp mod seksuel chikane på arbejdspladserne.

Aftalen indeholder bl.a. højere bøder til arbejdsgiverne i grove tilfælde af seksuel chikane. Firmaer, hvor der sker gentagne tilfælde af seksuel chikane, kan fremover udelukkes fra at have lærlinge og elever. Og arbejdsgivernes ansvar for at stille et arbejdsmiljø uden seksuel chikane til rådighed skrives direkte ind i ligebehandlingsloven.

Program

15.30 Velkomst ved næstformand Majbrit Berlau.

15.35 Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard og ligestillingsminister Trine Bramsen indleder hver med deres perspektiv på trepartsaftalen. Herefter diskuterer næstformand i FH Majbrit Berlau og viceadministrerende direktør Pernille Knudsen, DA, aftalen.

16.00 Formand Anja C. Jensen, HK, fungerende formand Tina Christensen, 3F, Forbundssekretær Maria Melchiorsen, FOA, Formand Gordon Ørskov, DLF og Formand Tonny Olsen, Malerne, kommer med hvert deres bud på, hvordan trepartsaftalen kommer ud og leve på virksomhederne samt debatterer efterfølgende.

16.45 Majbrit Berlau runder dagen af.

Moderator: Chefredaktør på A4Medier, Kristian Madsen.

Gå ind på FH’s Facebook og følg med tirsdag d. 8. marts kl. 15.00. Husk du kan også deltage i debatten i tråden under eventet.