Forslag til rådshenstilling fra Kommissionen skal sikre, at ingen efterlades på perronen i den grønne omstilling

Kommissionen vil tage hånd om de sociale og beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved den grønne omstilling. På den baggrund kom Kommissionen i tirsdags med et forslag til en rådshenstilling, der adresserer de grønne udfordringer på arbejdsmarkedet.

Rådshenstillingen skal hjælpe medlemsstaterne med at udforme og implementere politik, der sikrer en retfærdig overgang til klimaneutralitet ved at behandle de beskæftigelsesmæssige og sociale aspekter forbundet med omstillingen.

Kommissionen forventer, at den grønne omstilling skaber 1 million nye jobs i 2030 og omkring 2 millioner jobs i 2050 i EU. For at det kan lade sig gøre, opfordrer Kommissionen i rådshenstillingen medlemsstaterne til bl.a.:

  • At støtte kvalitet i beskæftigelse samt arbejdstagernes overgang til nyt job
  • At bruge offentlige og private midler med en retfærdig grøn omstilling in mente
  • At vedtage tiltag, der støtter retfærdig beskatning f.eks. ved at flytte en del af beskatningen fra arbejde til andre områder, som bidrager til opfyldelsen af klimamålene

I FH mener vi, at lønmodtagere skal tænkes ind i alle niveauer af den grønne omstilling – både som aktører og innovatører. Hvis vi skal lykkes med at fremtidssikre de gode grønne jobs, så kræver det blandt mange andre tiltag stort fokus på uddannelse, herunder opkvalificering og videreuddannelse.

Pandemien har været et wake-up call på arbejdsmiljøområdet

Hvilke erfaringer fra COVID-19-pandemien kan vi bruge på fremtidens arbejdsmarked for at sikre et bedre arbejdsmiljø? Det var det centrale spørgsmål på European Trade Union Institutes (ETUI) årlige arbejdsmiljøkonference, som løb af stablen i mandags og tirsdags.

Ét af konferencens fokuspunkter var det psykosociale arbejdsmiljø i relation til hjemmearbejde. Pandemien har fungeret som et forstørrelsesglas ift. arbejdsmiljøproblemer, der allerede eksisterer, lød en pointe fra ekspertpanelet. Dansk data peger på stress, isolation og arbejde i fritiden, som nogle af de psykosociale risici ved helt eller delvist hjemmearbejde. Samtidig blev det understreget, at hjemmearbejde ikke altid er ensbetydende med dårligt arbejdsmiljø, men der er stadig udfordringer, og de skal tackles.

Individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser skal øge deltagelsen i voksenuddannelse

På det sociale topmøde i maj i år var EU’s ledere enige om, at alle skal have adgang til relevante uddannelsesmuligheder, samt at 60% af den voksne befolkning i EU hvert år skal deltage i efteruddannelse i 2030.

På den baggrund kom Kommissionen i fredags med et forslag til en rådshenstilling om individuelle læringskonti og mikroeksamensbeviser.

Individuelle læringskonti skal sikre, at uddannelsesmuligheder skræddersyes til den enkeltes behov og gennem hele livet. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter til at give alle voksne efteruddannelsesrettigheder, opstille en liste over arbejdsmarkedsrelevante og kvalitetssikrede uddannelser samt tilbyde karrierevejledning.

Mikroeksamensbeviser skal øge deltagelsen i voksenuddannelse. Et kort kursus eller uddannelse skal udløse et mikroeksamensbevis og dermed være et redskab til at tilegne sig nye færdigheder på en fleksibel måde.

Forslagene skal nu forhandles med EU-landene.

Julen nærmer sig med høj hastighed

Julen nærmer sig med hastige skridt. Vi slutter derfor det sidste nyhedsbrev inden jul af med en julehistorie, hvor vi kaster julelys på hastighed, fartgrænser og gulerødder.

Hvis julemanden sammen med Rudolf skal besøge alle børn juleaften, kræver det en gennemsnitsfart på 3.765.865 kilometer i timen. Med så høj en hastighed er Tyskland det eneste land i EU, som ikke sætter en stopper for julegaveudbringningen pga. fraværet af hastighedsbegræsninger på motorvejene.

Uden mad duer helten ikke, heller ikke Rudolf og slet ikke i juletiden. For at Rudolf kan holde sit energiniveau oppe til den lange tur, har han brug for at spise 1.708.000.000 gulerødder. Hvor lang tid det tager, beretter julehistorien dog ikke noget om.

Læsetips

Eurofound publicerede den europæiske jobovervågningsrapport 2021 i tirsdags. Køn og alder var rapportens primære fokuspunkter. Det konkluderes bl.a. i rapporten, at flere kvinder kommer ind på arbejdsmarkedet og flere ældre forbliver i arbejde.

Hvilken rolle spiller sektor og erhverv i forklaringen på løngabet mellem mænd og kvinder? Dette spørgsmål undersøges i en rapport fra Eurofound, som udkom i tirsdags. Konklusionen i rapporten er, at sektor og erhverv kan forklare en del af lønforskellen mellem mænd og kvinder, mens to tredjedele af løngabet kan ikke forklares med individuelle og beskæftigelsesmæssige faktorer.

I fredags udgav Eurofound en rapport, der undersøger, hvordan arbejdsmarkedets parter i stigende grad bruger teknologiske løsninger for at forbedre deres medlemsservices samt i kollektive overenskomstforhandlinger. I rapporten konkluderes det bl.a., at flere digitale kompetencer er væsentlige for at udbrede de teknologiske løsninger.

European Trade Union Institute offentliggjorde den 9. december en rapport om psykosociale risici på arbejdsmarkedet i Europa. I rapporten gives der nationale eksempler på regulering af psykosociale risici som inspiration til et fremtidigt direktiv på området.

Det sker

22. december – Kommissionen

Onsdag forventes Kommissionen at komme med et forslag om implementering af OECD’s globale aftale om effektiv minimumsbeskatning.

FH ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår! Nyhedsbrevet holder juleferie og vender tilbage igen den 7. januar.