Ugen i EU – Uge 48: Opfordring til Kommissionen om en mere ambitiøs arbejdsmiljøstrategi

Parlamentets beskæftigelsesudvalg kræver en mere ambitiøs arbejdsmiljøstrategi

På onsdagens møde i Parlamentets beskæftigelsesudvalg blev ændringsforslagene til Kommissionens forslag om en ny arbejdsmiljøstrategi behandlet.

Beskæftigelsesudvalget udtrykte tilfredshed med Kommissionens vision-nul tilgang ift. arbejdsrelaterede ulykker og lidelser, som har dødelig udgang. Udvalget opfordrede samtidig Kommissionen til at udvide visionen fra kun at gælde arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme, som fører til død, til også at inkludere andre skader og ulykker samt fysisk og psykisk nedslidning. Derudover blev Kommissionen bl.a. opfordret til at øge fokusset på forebyggelse af det psykiske arbejdsmiljø samt fremlægge lovforslag ift. telearbejde og retten til at være offline.

Det danske medlem fra Socialdemokratiet, Marianne Vind, er ordfører på arbejdsmiljøstrategien, og hun var glad for, at et samlet beskæftigelsesudvalg ønskede et solidt løft af arbejdsvilkårene for europæiske lønmodtagere.

I FH mener vi, at det er nødvendigt med en langt mere ambitiøs arbejdsmiljøstrategi end den, Kommissionen har fremlagt. FH mener, at der bør indføres EU-lovgivning om psykisk arbejdsmiljø. Vi ville derfor i FH gerne have set forslag om et egentligt direktivforslag om psykisk arbejdsmiljø. Samtidig er det også helt centralt for FH, at EU fortsætter sin ambitiøse tilgang indenfor kemisk arbejdsmiljø.

Skyggeordførerne arbejder nu videre med arbejdsmiljøstrategien, og det forventes, at beskæftigelsesudvalget i begyndelsen af næste år skal stemme om udvalgets holdning til den nye arbejdsmiljøstrategi.

Slovensk formandskab zoomer ind på udfordringer og fordele ved telearbejde

Telearbejde handler ikke kun om fremtidens arbejdsmarked, for fremtiden er her allerede. Med disse ord indledte det slovenske formandskab en konference om telearbejde i onsdags.

I EU er andelen af arbejdstagere, der helt eller delvist arbejder hjemme steget under pandemien. Sandsynligheden for at arbejde i fritiden er samtidig øget. En forsker fra Eurofound fortalte, at arbejdstagere, der arbejder meget hjemme, også føler sig mest isoleret. Men når lønmodtagere skal vurdere hjemmearbejde overordnet, er to ud af tre arbejdstagere tilfredse med telearbejde. Én af grundene er den øgede fleksibilitet.

Samtidig blev det slået fast, at social dialog er fundamentalt ift. at sikre arbejdstagernes velbefindende, da lovgivning kun kan sætte en minimumsstandard for regler for hjemmearbejde.

Voksenuddannelse er nøglen til fremtidens arbejdsmarked

Forud for næste uges offentliggørelse af Kommissionens forslag til individuelle læringskonti afholdt Foundation for European Progressive Studie (FEPS) i tirsdags et webinar om vigtigheden af livslang læring.

Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit var blandt talerne. Han indledte med at konstatere, at deltagelse i voksenuddannelse er langt fra EU-målet – og nogle lande halter mere efter end andre. Derudover nævnte kommissæren, at det både er virksomhederne og arbejdstagernes ansvar, at flere kommer på voksenuddannelse. Det er både til fordel for virksomhederne, ift. at få medarbejdere med de rette kompetencer, og for arbejdstageren øger det muligheden for mobilitet på arbejdsmarkedet, sagde Nicolas Schmit.

I mandags mødtes de europæiske uddannelsesministre, hvor de vedtog en resolution om voksenuddannelse.

Den kommende tyske regering vil reformere EU

De tyske trafiklyspartier (Socialdemokratiet, De Grønne og det liberale FDP) er blevet enige om at indgå et regeringssamarbejde. Onsdag i sidste uge fremlagde partierne et 178-sider langt regeringsgrundlag.

Særligt på EU-området er regeringsgrundlaget omfattende. Den nye regering vil bl.a. skubbe på for, at konferencen om Europas fremtid fører til europæiske reformer i retning mod et mere føderalt EU – også hvis traktatændringer er nødvendige. Af andre forslag, den nye regering vil arbejde for, er bl.a.:

• At styrke Europa-Parlamentets initiativret
• At indføre delvist tværnationale valglister til Parlamentsvalget og et bindende ”Spitzenkandidat-system”
• At gøre Rådets arbejde mere gennemsigtigt

Af ændringer på den hjemlige front er bl.a. en stigning i den tyske mindsteløn fra de nuværende 9,60 euro til 12 euro i timen. Desuden støtter partierne en mindsteløn i EU.

Læsetips

Bruegel udgav i tirsdags en rapport om kunstig intelligens ift. økonomisk udvikling og produktivitet på arbejdsmarkedet. I rapporten foreslås, at politikere skal afhjælpe begrænsningerne ved udrulning af kunstig intelligens f.eks. ift. arbejdsmarkedet.

Eurostat offentliggjorde torsdag de europæiske ledighedstal for oktober 2021. I EU var den gennemsnitlige ledighed på 6,7 %, hvilket var omtrent det sammen som i september 2021, men et fald fra 7,5 % i oktober 2020.