Ugen i EU – Uge 43: Parlamentet kræver ambitiøs arbejdsmiljøstrategi

Mindsteindkomst til debat i Beskæftigelsesudvalget

Mindsteindkomst blev debatteret i Parlamentets beskæftigelsesudvalg i mandags, da bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion var på dagsordenen. Diskussionen tog udgangspunkt i en rapport fra juni i år om netop bekæmpelse af fattigdom og social eksklusion, hvori mindsteindkomst blev nævnt som en mulig løsning.

Mindsteindkomstordninger er tiltænkt personer som af en eller flere grunde ikke er i stand til at forsørge sig selv. For personer der kan arbejde, kombineres mindsteindkomstydelser ofte med incitamenter til at komme tilbage på arbejdsmarkedet.

Flere politikere var skeptiske over for europæiske mindsteindkomster som redskab til at bekæmpe fattigdom. For arbejdende fattige blev der i stedet påpeget vigtigheden af kollektive aftaler mellem arbejdsmarkedets parter til at hæve indkomsterne.

Mindsteindkomst indgår i Kommissionens arbejdsprogram for 2022, hvor Kommissionen foreslår en Rådshenstilling med henblik på at forbedre medlemslandenes nationale mindsteindkomstordninger ift. dækning og udbredelse.

Arbejdstagere kan høste fordele af digitalisering gennem social dialog

Digitalisering af arbejdspladsen var overskriften på en ny rapport fra Eurofound, der blev offentliggjort i mandags. Tidligere undersøgelser af digitaliseringens påvirkning på beskæftigelse har fokuseret på potentielle tab af jobs, mens denne rapport fokuserer på digitaliseringens positive aspekter. Eurofound undersøger i rapporten, hvordan digitalisering kan anvendes i arbejdsprocesser, arbejdsorganisering samt skabe jobkvalitet.

I rapporten konkluderes, at digitale teknologier kan skabe nye muligheder for arbejdstagere. En velfungerende social dialog er imidlertid afgørende for, at fordelene ved digitaliseringen kommer arbejdstagerne til gode. Derudover sikrer social dialog også større opbakning fra arbejdstagerne til at anvende nye teknologier.

Parlamentets beskæftigelsesudvalg kræver ambitiøs arbejdsmiljøstrategi  

Beskæftigelsesudvalget i Parlamentet var samlet igen tirsdag for at drøfte et forslag til en ny EU-arbejdsmiljøstrategi.

Det danske medlem fra Socialdemokratiet, Marianne Vind, er ordfører og præsenterede sit forslag til en ny arbejdsmiljøstrategi. Marianne Vind lagde vægt på, at vi står over for nogle store omstillinger på arbejdsmarkedet, bl.a. en grøn og digital omstilling og en genopretning efter COVID-19, og derfor er en ny arbejdsmiljøstrategi mere aktuel end nogensinde før. Bedre håndhævelse af de eksisterende regler samt forebyggelse er også nødvendigt, slog Marianne Vind fast. Derudover fremhævede hun mental sundhed og efterspurgte et direktiv om psykosocialt arbejdsmiljø fra Kommissionen.

Der var bred opbakning i beskæftigelsesudvalget til en ny ambitiøs arbejdsmiljøstrategi. Udvalget var enige om højere ambitioner på arbejdsmiljøområdet end den strategiramme, som Kommissionen fremlagde i sommers.

I FH mener vi, at EU bør arbejde aktivt på at styrke håndhævelsen af arbejdsmiljølovgivningen i medlemsstaterne. Derudover ønsker FH et direktiv om psykisk arbejdsmiljø.

Medlemmerne i beskæftigelsesudvalget kan stille ændringsforslag til arbejdsmiljøstrategien frem til den 9. november.

Et fælles arbejdstagerbegreb i EU

Lønmodtagergruppen i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) havde onsdag arrangereret en debat om bl.a. et EU-arbejdstagerbegreb og platformsarbejde. Debatten tog udgangspunkt i rapporten om en definition af arbejdstagere i platformsøkonomien, som blev offentliggjort den 11. oktober i år.

Forskerne bag rapporten fremhævede i præsentationen af deres arbejdstagerbegreb bl.a. afhængighedsforholdet mellem platformsbeskæftigede og platformen som indikator for en status som arbejdstager. Derudover slog de fast, at en definition af arbejdstagere på EU-plan er nødvendig for at sikre et fair indre marked samt for at forhindre social dumping.

Forskernes forslag til en definition af et fælles EU-arbejdstagerbegreb kan læses i denne rapport.

Læsetips

I onsdags udgav UNI Europa en rapport, der undersøger Amazons modtagelse af offentlige midler. Rapporten viser, at Amazon i de sidste tre år har modtaget 1,3 milliarder kr. gennem offentlige kontrakter i EU, heriblandt i Danmark.

Eurostat offentliggjorde i onsdags en statistisk rapport om andelen af den samlede arbejdsstyrke i EU, der står uden for arbejdsmarkedet. EU-gennemsnittet af de 15-74-årige, der står uden for arbejdsmarkedet, er 14,5 pct., mens den danske andel er ca. 10 pct.