Ugen i EU: Uge 42 – Nyt arbejdsprogram fra Kommissionen

Kommissionen fremlægger nyt grønt arbejdsprogram

Kommissionen præsenterede i tirsdags arbejdsprogrammet for 2022, som indeholdte 42 nye politiske initiativer. Samtidig udnævnte Kommissionen 2022 til EU’s ungdomsår. I arbejdsprogrammet er der fokus på den grønne og digitale omstilling af Europa, men også bedre beskyttelse af arbejdstagere er blandt Kommissionens prioriteter.

På arbejdsmarkedsområdet foreslår Kommissionen bl.a.

• en henstilling til medlemslandene om at sikre bedre mindsteindkomster for alle sårbare grupper
• en opdatering af direktivet om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest på arbejdspladsen
• en stor pakke om udvikling af befolkningens digitale færdigheder fra den tidlige skolegang til arbejdslivet
• en meddelelse om styrkelse af den sociale dialog og kollektive forhandlinger

Kommissionen indleder nu drøftelser med Parlamentet og Rådet for at udarbejde en fælles liste over lovgivningsmæssige prioriteter.

I FH mener vi, at det er vigtigt at holde fokus på den grønne og digitale omstilling, men arbejdstagernes involvering, færdigheder og beskyttelse må ikke blive glemt.

Kommissionen vil evaluere EU’s økonomiske politik

COVID-19 har ændret omstændighederne for styringen af økonomien, og derfor er der behov for en revision af rammerne for den økonomiske politik i EU. Denne udmelding kom Kommissionen med i en meddelelse i tirsdags.

Kommissionen lancerede i februar 2020 en evaluering af de økonomiske rammer, men måtte sætte den på pause pga. pandemien. I tirsdags relancerede Kommissionen evalueringen med en offentlig debat og høring, som bl.a. skal omhandle, hvordan EU sikrer mere holdbare offentlige finanser og forebygger makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionen opfordrer de relevante parter til at tage del i høringen og komme med forslag til, hvordan rammerne gøres mere effektive. Fristen for høringssvar er den 31. december 2021. På baggrund af svarene vil Kommissionen inden 2023 fremlægge et udkast til ændringer af rammerne for den økonomiske politik.

Fremtidens handelspolitik skal være bæredygtig

På plenarforsamling i Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (ØSU) var EU’s fremtidige handelspolitik i en verden i konstant forandring til debat.

Lønmodtagergruppen i ØSU foreslog en ambitiøs revision af Kommissionens 15‑punktshandlingsplan, som omfatter en ny sanktionsbaseret håndhævelsesmetode med en stærkere overvågningsmekanisme i civilsamfundet, der anvender innovative instrumenter og fremmer løftestangseffekten for handel og bæredygtig udvikling.

Vicegeneraldirektøren for Verdenshandelsorganisationen (WTO) deltog i debatten og gav sit perspektiv på handelsudviklingen. Han nævnte bl.a., at bæredygtighed og sociale spørgsmål i stigende grad er blevet en del af handelspolitik.

I FH mener vi, at det er nødvendigt med øget fokus på bedre håndhævelse af de eksisterende bæredygtighedskapitler i handelsaftalerne omkring arbejdstagernes rettigheder for at skabe en mere retfærdig globalisering.

Stort flertal for udryddelse af asbest

I tirsdags stemte et stort flertal i Parlamentet for bedre beskyttelse af arbejdstagere mod asbest. I den forudgående debat i plenarsalen var politikere på tværs af lande og politiske ståsteder enige om, at ingen skal dø af at gå på arbejde ved at blive udsat for asbest.

Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit deltog i debatten, hvor han lovede at se på de nationale strategier inden for asbestområdet. Derudover afgav han løfte om at indføre nye politikker på området, hvilket også fremgår af Kommissionens arbejdsprogram for 2022.

Den danske initiativtager, Nikolaj Villumsen, fra Enhedslisten slog fast, at der er brug for handling med det samme, for ellers vil den grønne renoveringsbølge koste flere arbejdstagere livet.

Læsetips

Parlamentet offentliggjorde i mandags en rapport bestilt af Retsudvalget, som undersøger ligestilling og ligeløn i EU. I rapporten sammenlignes seks europæiske lande, heriblandt Danmark. Konklusionerne i rapporten lyder, at ingen europæiske lande endnu har opnået ligeløn mellem kønnene, og at processen for at reducere løngabet er gået i stå i løbet af de sidste par år.

Eurofound udgav i tirsdags en rapport om COVID-19-nedlukningernes påvirkninger på arbejdsmarkedet. I rapporten konkluderes, at midlertidigt ansatte, lavtlønnede kvinder samt unge blev påvirket disproportionalt af pandemien.