Arbejdskraftens frie bevægelighed skal også være fair

Den frie bevægelighed inden for EU’s grænser skal ikke blot være fri, men også fair. EFBWW (European Federation of Building and Woodworkers) og FIEC (European Construction Industry Federation) var enige om dette budskab, da de i onsdags afholdt et fælles arrangement om Europa-Parlamentets rapport om et europæisk socialsikringsnummer med et personligt arbejdskort.

Til arrangementet fortalte en belgisk tilsynsførende om udfordringerne i arbejdet med at inspicere byggepladser som f.eks. social dumping og i de værste tilfælde menneskehandel. De belgiske initiativer for at mindske udfordringerne er bl.a. et personligt identifikationskort for bygningsarbejdere og en plan for fair konkurrence.

Det danske medlem af Europa-Parlamentet for Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, gav et politisk perspektiv på, hvordan nye digitale værktøjer kan forbedre håndhævelsen af arbejdstageres sociale rettigheder. Nikolaj Villumsen er ordfører på initiativet om at indføre et europæisk socialsikringsnummer med et personligt arbejdskort.

Arrangørerne af arrangementet fra både arbejdstager- og arbejdsgiversiden inden for bygningsindustrien var enige om, at sociale parter spiller en væsentlig rolle i arbejdet om at skubbe den frie bevægelighed i en mere fair retning.

I FH arbejder vi for et europæisk socialsikringsnummer inklusiv et europæisk ID-kort for at bekæmpe social dumping. Med et sådan tiltag vil nationale arbejdstilsyn bl.a. få bedre mulighed for stedlig kontrol af arbejdstagerens arbejdsplads.

Digitale arbejdsværktøjer påvirker arbejdstageres mentale helbred

Der blev kastet lys over sammenhængen mellem teknologi og mentalt helbred, da den socialdemokratiske gruppe i Parlamentet i onsdags afholdt et arrangement om emnet. Eksperter inden for kunstig intelligens’ påvirkning på arbejdsmarkedet fremlagde den nyeste forskning på området. Forskningen viser, at nye teknologier har en betydelig effekt på arbejdstageres mentale helbred, arbejdsvilkår og organisering af arbejde.

Nye arbejdsformer, hvor arbejdstagere er afhængige af digitale arbejdsværktøjer, påvirker det mentale helbred gennem bl.a. overvågning, evaluering af arbejdsindsatsen via. rating og konkurrence mellem kollegaer. Den nye teknologi kan derfor øge arbejdspresset, føre til søvnløshed, stress og depression.

Eksperterne slog samtidig fast, at digitaliseringen af arbejdsmarkedet ikke kun fører forringelser med sig. Ny teknologi kan også forbedre arbejdstageres mentale helbred ved at skabe opmærksomhed herpå og tidligt advare om faresignaler. Arrangementet blev afrundet med en opfordring til regulering af kunstig intelligens på arbejdsmarkedet på EU-niveau.

22 anbefalinger til at give Folketinget større indflydelse i EU

Sidste sommer nedsatte Folketingets Europaudvalg en særlig EU-reformgruppe, der fik til opgave at undersøge, hvordan Folketinget kan styrke sin indflydelse på og parlamentariske kontrol med EU-politikken. I onsdags præsenterede reformgruppen de længe ventede anbefalinger, der fremhæver vigtigheden af, at Folketinget kommer tidligere på banen. Her er et udpluk af EU-reformgruppens 22 anbefalinger.

  • Kontaktudvalg med partiledere og interesseorganisationer til at identificere vigtige kommende forslag
  • Partilederdebat i forbindelse med Kommissionens 5 årige arbejdsprogram
  • Partilederdebat en gang om året om de danske EU-prioriteter
  • Tilpasning af folketingsgruppernes arbejde med EU-sager
  • Rapporteurordning i fagudvalg, hvor fagudvalgene udpeger én rapporteur på de prioriterede sager

Repræsentanter fra FH, DI og Dansk Energi deltog også i arrangementet, og de støttede reformgruppens forslag om tidligere inddragelse af fagudvalg og interesseorganisationer for at styrke den danske indflydelse på EU-politikken.

Stort anlagt Global Deal-forum med social dialog i centrum

Social dialog var i fokus, da ILO, OECD og Global Deal i denne uge holdte en række webinarer i anledning af den første udgave af Global Deal Annual High-Level Social Dialogue Forum.

Global Deal er et partnerskab mellem bl.a. regeringer, virksomheder, arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger og civilsamfund. Formålet med partnerskabet er at fremhæve værdien af social dialog og styrke eksisterende samarbejdsstrukturer.

På konferencen blev COVID-19 diskuteret, herunder social dialogs betydning under krisen, samt hvordan social dialog kan bidrage til at håndtere de langsigtede spørgsmål, som er opstået på baggrund heraf. 

Organisationer, forskere og politikere var inviteret til at debattere bl.a. kompetenceudvikling, anstændigt arbejde, aftaler mellem arbejdsmarkedets parter og kunstig intelligens.

Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit deltog i paneldebatten om social dialogs betydning for genopretningen. Her beskrev kommissæren, at ulighed og værdien af arbejde er det vigtigste tema i kølvandet af COVID-19, og at social dialog vil være centralt i løsningen heraf. Schmit forklarede i samme ombæring, at den grønne og digitale omstilling ikke kan lykkes uden involvering af arbejdsmarkedets parter.

Læsetips

ØSU udgav i mandags en rapport med titlen ’Definitionen på arbejdstager i platformøkonomien’. Baseret på udviklingen af en EU-definition af arbejdstagere foreslås i rapporten et juridisk svar, som skal forbedre arbejdstagerrettigheder og social beskyttelse for atypiske ansatte, herunder platformsbeskæftigede.

Eurofound offentliggjorde i tirsdags en statistisk rapport om arbejdsulykker. Fra 2013 til 2020 ses et mindre fald i antallet af arbejdstagere, som har været udsat for en arbejdsulykke. Samtidig viser data, at mere end 44 procent af beskæftigede er udsat for mentale helbredsrisici.

Det sker

18.-21. oktober – Europa-Parlamentet

Mandag-torsdag mødes Parlamentet til plenarforsamling i Strasbourg. På mandagens dagsorden er Parlamentets betænkning med henstillinger til Kommissionen om beskyttelse af arbejdstagere mod asbest. Dagsordenen for plenarforsamlingen kan findes her, og plenarforsamlingen kan følges på webstream her.

19. oktober – Kommissionen

Tirsdag offentliggør Kommissionen deres arbejdsprogram for 2022. I arbejdsprogrammet fremlægger Kommissionen, hvilke initiativer de kommer med i 2022.  

20.-21. oktober – Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

Onsdag og torsdag er der plenarforsamling i ØSU. På dagsordenen er bl.a. en debat om fremtiden for EU’s handelspolitik i en ændret global virkelighed. Dagsordenen for plenarforsamlingen i ØSU kan findes her og mødet kan følges på webstream her.

21.-22. oktober – Det Europæiske Råd

Torsdag og fredag mødes EU’s ledere i Det Europæiske Råd. På topmødets dagsorden er bl.a. COVID-19 og den digitale omstilling, herunder kunstig intelligens. Dagsordenen kan findes her.