Ugen i EU – Uge 39: Asbest skal være fortid på arbejdsmarkedet

Beskæftigelsesudvalget stemte om asbest og debatterede ligeløn

Beskyttelse af arbejdstagere mod asbest var til afstemning i Parlamentets beskæftigelsesudvalg i mandags. Det danske medlem af Europa-Parlamentet fra Enhedslisten, Nikolaj Villumsen, var initiativtager bag en henstilling til Kommissionen om bedre at beskytte europæiske arbejdstagere mod asbest.

Der var et stort flertal for initiativet. Tiltaget indeholder bl.a. en sænkelse af grænseværdien for asbest til 1/100-del af det tilladte i dag, krav om nationale strategier for fjernelse af asbest samt uddannelse af bygningsarbejdere i identificering og håndtering af asbest. Initiativet skal til afstemning på en af Europa-Parlamentets kommende plenarforsamlinger.

Parlamentets beskæftigelsesudvalg var også samlet torsdag. Denne gang var det med deltagelse af ligestillingsudvalget, hvor det danske medlem af Europa-Parlamentet fra SF, Kira Marie Peter-Hansen, præsenterede sin rapport om løntransparens. Rapportudkastet blev debatteret, bl.a. ift. fagforeningers rolle samt hvilke virksomhedsstørrelser der skal omfattes af initiativet. Udvalgenes medlemmer har frem til 8. oktober til at stille ændringsforslag.

I FH ønsker vi mere løntransparens, da ligeløn mellem mænd og kvinder for arbejde af samme værdi er en grundlæggende ret, som stadig ikke er en realitet alle steder. Men det er vigtigt, at EU-regler fuldt ud respekterer den danske aftalemodel.

Platformsvirksomheder skal også følge reglerne

Platformsarbejde var temaet på den europæiske fagbevægelses konference, som blev afholdt i tirsdags. Konferencens centrale omdrejningspunkt var, hvordan man får platformsvirksomheder til at følge reglerne.

Fagforeninger på tværs af de europæiske landegrænser delte erfaringer om dialog med platforme og platformsbeskæftigede. F.eks. hvordan man får kontakt til platformsbeskæftigede og organiserer dem.

Med til konferencen var også en platformsbeskæftiget fra Tyskland, som gav konferencen et perspektiv fra sin hverdag som madudbringer. Her blev efterspurgt bedre social sikring af de platformsbeskæftigede samt transparens i platformenes brug af algoritmer og indsamling af data ved overvågning.

Kommissionen forventes at præsentere et EU-initiativ om netop platformsbeskæftigedes arbejdsvilkår den 8. december 2021.

Bedre håndhævelse af sanktioner over for arbejdsgivere

Sanktioner over for arbejdsgivere, der ulovligt beskæftiger personer uden lovligt ophold i Europa, skal håndhæves bedre end i dag. Sådan lød budskabet fra Kommissionen i onsdags, da den præsenterede en meddelelse om anvendelsen af direktivet om sanktioner over for arbejdsgivere.

Kommissionen vil sørge for, at de eksisterende EU-regler på området overholdes bl.a. gennem dialog med medlemsstaterne samt støtte til udveksling af god praksis mellem landene og arbejdsmarkedsparter. Senest ved udgangen af 2022 sættes initiativerne i værk, og Kommissionen evaluerer tiltagene senest i 2024.

De tyske regeringsforhandlinger er i gang

De tyske vælgere satte i søndags deres krydser, og stemmerne er talt op. Det tyske socialdemokrati blev Tysklands største parti med lidt over en fjerdedel af stemmerne efterfulgt af CDU/CSU, De Grønne og det liberale parti FDP.

Forhandlinger om at danne en ny regering er gået i gang, og der er flere regeringskonstellationer i spil. Regeringsforhandlingerne påvirker ikke blot det politiske arbejde i Tyskland, men også i EU, hvor Tyskland spiller en central politisk rolle. Den kommende tyske regerings politiske retning afventes, hvorfor EU i flere sager står i en venteposition.

Erfaringer fra forrige valgs regeringsforhandlinger viser, at processen kan trække ud.

Læsetips

Eurostat offentliggjorde i tirsdags en statistisk rapport om medlemsstaternes klassificering af smittet med COVID-19 på arbejdspladser. Rapporten viser, at landene anerkender arbejdsrelaterede smitte med COVID-19 som enten en arbejdsulykke, en arbejdsrelaterede sygdom eller begge dele.

ØSU udgav i denne uge en rapport om løngennemsigtighed mellem kønnene. Rapporten konkluderer, at bureaukratiske foranstaltninger har en minimal effekt på løngabet mellem mænd og kvinder. I stedet foreslås nationale løsninger, der passer til de konkrete omstændigheder på arbejdsmarkederne.