Omfanget af børnearbejde er vokset under coronapandemien

Det er en fast tradition, at regeringsrepræsentanter, arbejdsgivere og arbejdstagere samles til den årlige ILO arbejdskonference over to uger i juni måned, og i år var vi med i den danske delegation.

Normalt er FN’s hovedkvarter i Geneve mødested for op til 7.000 deltagere fra hele verden, men som så meget andet blev arbejdskonferencen ramt af Coronapandemien og måtte gennemføres virtuelt.

Omfanget af børnearbejde er vokset under corona

Da de delegerede samledes foran skærmene, skete det på en dyster baggrund. For millioner af mennesker verden over har COVID-19 betydet et kæmpe økonomisk og socialt tilbageslag, oveni de helbredsmæssige udfordringer.

ILO skønner, at pandemien har kostet hvad der svarer til 255 millioner job, og at omfanget af børnearbejde er vokset, så det nu omfatter 160 millioner børn.

Derfor var dagsordenen tydeligt præget af ILO’s ambition om at ville levere kvalificerede bud på, hvordan genopretningen efter COVID-19 kan ske, så den bidrager til at begrænse en stigende ulighed.

Flere job på ordentlige vilkår

De to ugers arbejde leverede en resolution målrettet COVID-19 krisen med et globalt opråb til handling. I den unikke treparts organisation ILO er dette opråb også en forpligtelse til, at arbejdsgivere, regeringer og arbejdstagere giver hinanden håndslag på at sætte mennesket i centrum i den kommende genopretning.

Det skal bl.a. ske ved at sikre, at genopretningen har fokus på, at der bliver skabt flere job, samt at de job, der skabes forgår på ordentlige vilkår, hvilket bl.a. inkluderer adgang til livslang læring.

Fra arbejdstagerside har vi arbejdet hårdt for at sikre, at der gøres mere for at hjælpe de mest sårbare grupper. Ikke mindst de mange, der arbejder i den uformelle sektor, og hvor fremtiden handler om at skaffe mad på bordet til det næste måltid.

Hjælp til de mest sårbare grupper

ILO skønner, at mange af dem, der har mistet deres job under pandemien ikke vender tilbage til arbejdsmarkedet igen. Det skønnes især at gå ud over kvinder og de unge, som på den måde risikerer at bliver marginaliserede.

Et andet spor i genopretningen er en bedre beskyttelse for alle arbejdstagere. Det gælder bl.a. i form af at sikre, at der er en form for social sikring for de, som er uden for arbejdsmarkedet.

Mange af dem, der mistede deres levebrød under COVID-19 havde ikke adgang til anden indtægt. Derfor er vi også tilfredse med, at det lykkedes at blive enige med regeringer og arbejdsgivere om en anbefaling af, at der etableres en global fond, der kan hjælpe de fattigste lande, med at finansiere social sikring.

Børnearbejde i Kiribati

En væsentlig opgave for ILO er at overvåge, hvordan landene lever op til de forpligtelser som de påtager sig, når de ratificerer konventioner. I år behandlede arbejdskonferencen 19 konkrete sager.

Som vi skrev i starten har COVID-19 også ført til mere børnearbejde og konferencen behandlede bl.a. sager om konvention 182, som handler om de værste former for børnearbejde.

Den ene sag er fra Stillehavslandet Kiribati. Landet har ratificeret konventionen, men der forekommer grov udnyttelse af børn. Det gælder for eksempel piger, der udnyttes til prostitution. Mest almindeligt ombord på fremmede fiskerfartøjer, der lægger til i Kiribati.

En delegeret fra Kiribati forklarede, at pigerne ned til 14-årsalderen ofte går ombord og modtager gaver eller penge i bytte for sex. Det er klart ulovligt i henhold til lovgivningen. Men myndighederne skrider ikke ind, og der er ikke nogen der er blevet straffet.

Hårdt brug for ILO

ILO kan ikke tvinge Kiribati til at rette op. Men landet har lovet at gøre mere for at sikre håndhævelse og bedt om teknisk bistand til at styrke deres arbejdstilsyn.

Konferencen og betydningen af ILO understregede meget tydeligt, at vi fortsat har brug for at styrke trepartsforhandlingerne og ikke mindst den sociale dialog mellem arbejdsmarkedets parter, for at skabe bedre vækst og beskæftigelse og dermed stabilitet i verdenen.

Indlæg bragt i Information 20.07.21