Ugen i EU – Uge 28: EU-Kommissionen præsenterer stor klimapakke

Stor klimapakke skal sikre EU’s CO2-reduktion frem mod 2030

Onsdag præsenterede Kommissionen sin store fit for 55-pakke, som skal sætte betingelser for EU’s grønne omstilling og sikre 55 pct. CO2-reduktion i EU i 2030.

Pakken indeholder 12 forskellige lovforslag, som spænder over energieffektiviseringer, klimaafgifter og strengere krav til transportsektoren. Konkret foreslår Kommissionen blandt andet følgende:

• En udvidelse af EU’s kvotemarked, der fungerer som klimaafgifter for CO2-udledende sektorer. Kommissionen vil sænke grænserne for, hvornår virksomheder rammes af afgifter, og som noget nyt skal også fly- og skibsbranchen underlægges afgifter.
• Et 2030-mål for udtagning af kulstofrige lavbundsjorder svarende til 310 millioner tons CO2.
• Et 2030-mål for 40 pct. brug af vedvarende energi i EU.
• Massive investeringer i ladestandere til el-biler og stop for produktion af benzin- og dieselbiler i 2035.
• Krav om øget brug af biobrændstof i fly- og skibsbranchen.
• En ny klimatold, som gennem en afgift på import af udvalgte produkter skal sikre, at EU’s CO2-reduktion ikke fører til øget udledning andre steder i verden.

FH hilser klimapakken velkommen. Et højere ambitionsniveau er godt for både klimaet og danske lønmodtagere. Pakken åbner op for mange nye eksportmuligheder for danske virksomheder. Her er det vigtigt, at Danmark er på forkant for at udnytte det fulde potentiale. Også forslaget om en EU-klimatold vil være med til at beskytte virksomheder og arbejdspladser mod konkurrenter uden for EU, der ellers kunne afsætte deres ikke-afgiftsbelagte varer billigere på det europæiske marked. Her er FH opmærksomme på, at en ny klimatold ikke må fører til handelspolitiske konflikter med fx USA og Kina. FH er også positive over for, at Kommissionen lægger op til at bruge indtægter fra kvotesystemet til at hjælpe udsatte grupper og erhverv i den grønne omstilling, hvor der også peges på behov for uddannelse og opkvalificering.

De 12 lovforslag skal nu hver især behandles af Rådet og Parlamentet, før de kan blive til lov og gælde for hele Europa.

Social klimafond skal afbøde klimatiltagenes sociale slagside

Som en del af klimapakken præsenterede Kommissionen også et udspil til en ny social klimafond.

Fonden bliver finansieret ved, at 25 pct. af de ekstra indtægter fra udvidelsen af kvotemarkedet bliver overført direkte dertil. Den sociale klimafond skal afbøde den sociale slagside ved EU’s klimatiltag med særligt fokus på personer, der får forhøjet deres elregning, benzinpriser eller får indskrænket sine transportmuligheder som følge af de nye tiltag.

Kommissionen vil desuden præsentere et udspil til en rådshenstilling, som skal tackle sociale- og beskæftigelsesudfordringer som følge af den grønne omstilling. Kommissionen påpeger dog, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser ved den grønne omstilling samlet set vil være positive. Ifølge Kommissionens beregninger vil den grønne omstilling føre til 1 mio. nye jobs i 2030 og 2 mio. i 2050. Dette vil særligt være middelindkomstjobs i håndværks- og byggebranchen.

Parlamentet kritiserer Kommissionen for manglende fokus på psykisk arbejdsmiljø

Onsdag afholdte Parlamentets beskæftigelsesudvalg debat om EU’s arbejdsmiljøstrategi.

Parlamentsmedlemmerne var generelt positive over Kommissionens nye strategi, men kritiserede samtidig Kommissionen for et manglende fokus på psykisk arbejdsmiljø. Øget hjemmearbejde som følge af coronakrisen har sat arbejdstagernes psykiske arbejdsmiljø under pres.

Også beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit deltog i debatten. Han pointerede, at Kommissionen undersøger, hvordan udfordringerne med hjemmearbejde bedst muligt håndteres. Næste skridt er, at der igangsættes en høringsproces med arbejdsmarkedets parter.

I FH er vi glade for, at der i strategien er fokus på psykisk arbejdsmiljø, men vi havde dog gerne set, at Kommissionen var mere ambitiøse. Vi mener, at Kommissionen bør sætte gang i arbejdet med at lave specifikke regler om psykisk arbejdsmiljø.

Parlamentsmedlemmerne kritiserede også, at Kommissionen ikke i tilstrækkelig grad forholder sig til, hvordan nye og nuværende arbejdsmiljøregler skal håndhæves. Nicolas Schmit slog fast, at ansvaret for håndhævelse af EU-lovgivning ligger hos medlemslandene, og at det derfor er de nationale regeringer, som kritikken over manglende håndhævelse skal rettes mod.

Coronakrisen førte til øget beskæftigelse i nogle brancher

Kommissionen har præsenteret sin årlige rapport om beskæftigelse og social udvikling. I år sætter den fokus på coronakrisen, og hvordan arbejdsmarkedet blev påvirket i 2020.

Rapporten konkluderer, at der er sket en stigning i beskæftigelse i nogle af de brancher, hvor arbejdet kan udføres hjemmefra, og hvor der sjældent er behov for at samarbejde med kollegaer. Det drejer sig fx om programmører og ansatte i forsikringsbranchen.

Derudover viser rapporten, at coronakrisen ramte skævt i forhold til hvilke brancher, der oplevede en høj grad af arbejdsløshed. Særligt hotel- og restauration samt turismesektoren blev hårdt ramt.

Læsetips

Eurofound har udgivet en rapport, der undersøger, hvordan EU og medlemslandene kan gennemføre den grønne omstilling uden at øge uligheden. Rapporten konkluderer, at et effektivt klimatiltag som fx CO2-skat bør udlignes med kompensationsordninger for lavindkomstgrupper.

FH ønsker alle en god sommer! Nyhedsbrevet holder sommerferie og vender tilbage igen til september.