130 lande når til enighed om global skatteaftale

I OECD har 130 lande givet hinanden håndslag på en historisk skatteaftale, der skal gøre op med multinationale virksomheders lave skattebetalinger og indføre en fælles bund under selskabsskatten.

Aftalen ændrer grundlæggende på den måde, som de største virksomheder beskattes på. Fremover skal en større del af multinationale virksomheder beskattes i de lande, hvor de har tjent sine penge. I dag tages der udgangspunkt i, hvor virksomheden har sit hovedkvarter.

Samtidig er landene nået til enighed om en global minimumssats for selskabsskat på 15 pct. Dette skal være med til at mindske virksomheders brug af skattelylande.

Selvom vi i FH gerne havde set en bund under selskabsskatten på mindst 20 pct., så er vi glade for, at der nu er kommet en global aftale. Nu er rammerne sat for globale spilleregler, og så skal der arbejdes videre med at gøre reglerne endnu bedre.

For at OECD-aftalen kan blive til virkelighed i Europa, kræver det, at de nye regler bliver vedtaget i EU. Da der ved skattespørgsmål er krav om enstemmighed, bliver det afgørende, at Irland og Ungarn, der ikke har skrevet under på OECD-aftalen, går med til at indføre reglerne.

Ny bæredygtighedsstrategi skal sætte skub i grøn omstilling af virksomheder

Tirsdag præsenterede Kommissionen en strategi for et mere bæredygtigt finansielt system. Strategien skal sætte skub i den grønne omstilling og booste EU’s økonomi som led i genopretningen efter corona.

Med strategien vil EU gøre det nemmere for virksomheder at få adgang til EU-midler til grønne initiativer. Særligt små- og mellemstore virksomheder vil fremover få lettere adgang til finansiering fra EU.

Kommissionen vil også lave nye regler om, at virksomheder skal fremlægge oplysninger om deres bæredygtige aktiviteter. Oplysningerne skal bruges til at bekæmpe ”greenwashing” ved, at det nu kommer frem i lyset hvilke virksomheder, der reelt drives på en bæredygtig måde.

Europa-Parlamentet kræver direktiv om demokratiske virksomheder

Parlamentets beskæftigelsesudvalg har skrevet en rapport, hvor de opfordrer Kommissionen til at præsentere et direktiv om mere demokratiske virksomheder.

Med rapporten stiller Parlamentet følgende krav:

  • Mere inddragelse af medarbejdere i virksomhederne, særligt når det gælder virksomheders grønne omstilling og generelle økonomiske udvikling.
  • Bedre rammer for arbejdsgivere til at tænke langsigtet og bæredygtigt i deres virksomhedsstrategier.
  • Minimumsgrænser for antal arbejdstagerrepræsentanter i virksomhedsbestyrelser. I virksomheder med over 1000 ansatte skal mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer være arbejdstagerrepræsentanter.

I FH bakker vi op om at inddrage medarbejdere mere i virksomhedernes grønne omstilling, da forskning viser, at det er forbundet med bedre trivsel for arbejdstagerne og samtidig øger produktiviteten. Derfor hilser vi Parlamentets rapport velkommen.

Økonomiske eksperter vil have et opgør med vækstparadigmet

Onsdag afholdte det Økonomiske og Sociale Udvalg plenarforsamling, hvor de debatterede fremtidens økonomi og behovet for et nyt økonomisk system med øget fokus på trivsel og velvære. Til debatten deltog en række økonomiske eksperter.

Eksperterne påpegede, at det på lang sigt kan være problematisk med et entydigt fokus på velstand og vækst. Dette skyldes, at et fokus på vækst skaber et system, hvor virksomheder og stater hele tiden vil have mere og mere, og før eller siden vil jagten på vækst derfor ske på bekostning af vores velfærd. Derfor kalder eksperterne på et opgør med vækstparadigmet, og at der i stedet skabes en trivselsøkonomi.

Eksperterne havde også fokus på den grønne omstilling. De finder det afgørende, at vi får en socialt retfærdig omstilling, der ikke fører til mere ulighed i samfundet. Mere ulighed vil føre til modstand mod den grønne omstilling, og så vil vi aldrig nå i mål. EU og medlemslandene skal ifølge eksperterne i stedet investere i efteruddannelse og ruste arbejdstagerne til den grønne omstilling af arbejdsmarkedet.

Læsetips

Eurostat har udgivet nye tal, der viser, at antallet af voksne europæere, der deltager i efteruddannelse var lavere i 2020 end i 2019. Forskerne peger på, at det i høj grad kan skyldes coronakrisen.

Kommissionen har udgivet sin økonomiske sommerprognose. Ifølge fremskrivningerne vil Danmark opleve en vækst i BNP på 3,0 pct. i 2021, mens EU’s BNP vil stige med 4,8 pct.

Det sker

Den 12. juli – Europa-Parlamentet

Mandag afholder Parlamentets skatteudvalg en offentlig høring om klimaafgifter. Høringen vil undersøge, hvordan højere klimaafgifter kan være med til at finansiere EU’s genopretningsfond. Mere information kan findes her, og høringen kan webstreames her.

Den 14. juli – Europa-Kommissionen

Onsdag præsenterer Kommissionen en lovpakke med 12 forskellige klimaudspil. De 12 udspil går under titlen ”fit for 55” og skal bidrage til, at EU når målet om en Co2-reduktion på 55 pct. i 2030.