Ugen i EU – Uge 26: Slovensk formandskab med fokus på genopretning

Slovenien overtager roret

Torsdag den 1. juli var dagen, hvor Slovenien overtog roret fra Portugal og satte sig i formandsstolen i Rådet. Det betyder, at slovenerne det næste halve år skal sætte dagsordenen og lede forhandlingerne i Rådet.

Slovenien er det sidste land i det såkaldte trioformandskab sammen med Tyskland og Portugal. Derfor vil slovenerne på en række områder videreføre mange af de visioner, som Portugal har haft. Det betyder, at store sager som fx løntransparens- og mindstelønsdirektivet fortsat vil fylde en stor del af dagsordenen på beskæftigelsesområdet.

Slovenerne vil sikre EU’s genopretning

Slovenien har præsenteret sine prioriteter for det næste halve år, hvor det er genopretningen, der har førsteprioritet. Slovenerne vil arbejde for, at EU’s genopretningsfond hurtigt og effektivt bliver til virkelighed ude i medlemslandene.

Slovenerne vil desuden sætte turbo på den grønne og digitale omstilling. Det skal bidrage til at hjælpe EU’s økonomi ud af krisen og føre til massiv jobskabelse, så arbejdsløsheden i EU bliver mindsket.

Endelig ønsker slovenerne at styrke den økonomiske og sociale udvikling i landene fra Vestbalkan. På nuværende tidspunkt er Albanien, Nordmakedonien, Montenegro og Serbien officielle EU-kandidatlande, mens Kosovo og Bosnien-Hercegovina arbejder for at blive kandidatlande. Slovenerne vil i efteråret afholde et EU-Vestbalkan topmøde, som skal sætte fokus på at styrke regionen og gøre landene klar til en fremtidig optagelse i EU.

Ny arbejdsmiljøstrategi skal sikre arbejdstageres sundhed i omstillingen

Mandag præsenterede Kommissionen en ny arbejdsmiljøstrategi, der løber over de kommende 7 år. Planen indeholder en række initiativer, der skal forbedre europæernes sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.

Kommissionen ønsker at håndtere udfordringer forbundet med den grønne og digitale omstilling samt de demografiske forandringer. En ældre arbejdsstyrke skaber øget behov for et arbejdsmiljø, der slider mindst muligt på kroppen, mens nye teknologier kan skabe udfordringer for, hvor og hvornår arbejdet skal udføres.

Kommissionen vil også forbedre forebyggelsen af arbejdsulykker og arbejdsrelaterede lidelser. Dette skal ske gennem en nultolerancetilgang til arbejdsrelaterede dødsfald, hvor en styrket national håndhævelse skal udrydde farlige arbejdsmiljøer med risiko for ulykker og dødsfald.

I FH er vi glade for, at EU prioriterer arbejdsmiljøområdet. I en tid, hvor COVID-19 har presset arbejdsmiljøet, og hvor den grønne og digitale omstilling brager derudaf i Europa, er det vigtigt at sikre lønmodtagernes sundhed og sikkerhed.

Dårligt mentalt helbred svækker unges muligheder på arbejdsmarkedet

Onsdag afholdte Det Økonomiske og Sociale Udvalg et webinar om unges mentale helbred i kølvandet på coronakrisen og konsekvenserne for deres muligheder på arbejdsmarkedet.

På mødet deltog blandt andre European Youth Forum, som netop har udarbejdet en rapport om unge og coronakrisen. De fortalte, at unge blev over dobbelt så hårdt ramt af fyringer sammenlignet med resten af arbejdsstyrken. Samtidig mistede en ud af fire unge indkomst som følge af nedsat arbejdstid.

I forhold til mentalt helbred viser rapporten, at to ud af tre unge oplever symptomer på angst eller depression. Dette er en fordobling siden før coronakrisen. Ifølge European Youth Forum kan de negative konsekvenser være massive, da dårligt mentalt helbred øger risikoen for arbejdsløshed og gør det sværere for unge at kunne gennemføre deres uddannelse.

European Youth Forum kritiserede, at der ikke har været tilstrækkeligt med tiltag og støtteordninger målrettet unges beskæftigelse og mentale helbred. De ønsker, at EU-landenes genopretningsplaner skal have et særskilt fokus på at hjælpe unge.

Læsetips

Centre for European Policy Studies har udgivet en rapport om Konferencen om Europas Fremtid, der analyserer hvert af EU’s medlemslandes interesser og prioriterer med Konferencen.