Ugen i EU – Uge 24: Fortsat uenighed om mindsteløn

Mindstelønsdirektivet igen genstand for heftig debat

Mandag mødtes EU’s beskæftigelsesministre til rådsmøde, hvor de blandt andet diskuterede forslaget om et mindstelønsdirektiv.

På ministermødet præsenterede det portugisiske formandskab en fremskridtsrapport, da det ikke er lykkedes at opnå politisk enighed om direktivforslaget. Slovenien overtager formandskabet den 1. juli og dermed også opgaven med at forsøge at opnå politisk enighed i Rådet. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.

Forslaget blev debatteret længe på mødet, hvor både Danmark og Sverige gav klart udtryk for, at de ikke kan støtte direktivet, mens lande som Spanien, Frankrig og Belgien pressede på for vedtagelsen af et ambitiøst direktiv, som ifølge dem vil mindske fattigdom i EU betragteligt.

Mere konkret var der især fokus på tærsklen på 70% overenskomstdækning, som afgør hvorvidt landene er undtaget fra en række af direktivets bestemmelser. Mange lande mener, at denne tærskel er for høj og ikke tager hensyn til EU’s forskellige arbejdsmarkedsmodeller.

I FH er vi imod mindstelønsforslaget, da det er uforeneligt med den danske model. Desuden viser erfaringerne, at det er kollektive aftaler og ikke lovbestemt mindsteløn, som giver de bedste lønninger.

Ligestilling skal være hovedfokus i EU’s genopretning

På rådsmødet vedtog beskæftigelsesministrene også en række rådskonklusioner, der skal rette op på coronakrisens konsekvenser for kvinders adgang til arbejdsmarkedet.

Ministrene fremhæver blandt andet, at frontlinjepersonalet primært består af kvinder, samt at kvinder ofte er ansvarlige for pasning af børn og huslige pligter.

Der var politisk opbakning til at sætte fokus på forbedrede arbejdsforhold for kvinder, særligt i sundheds- og plejesektoren. Konkrete initiativer skal besluttes i de enkelte lande, men kan f.eks. være forbedring af karrieremuligheder og højere løn.

Derudover vil ministrene arbejde for at sikre lige karrieremuligheder og arbejdsforhold for folk, der hovedsageligt arbejder hjemmefra. Samtidig vil de have fokus på, at mænd skal tage en større del af ansvaret for pasning af børn og huslige pligter.

Anden høring om platformsarbejdere er skudt i gang

Onsdag lancerede Kommissionen den anden høringsrunde af arbejdsmarkedets parter om arbejdsvilkår for arbejdstagere i platformsindustrien. Høringen sker som forberedelse af et udspil fra Kommissionen, som forventes at blive præsenteret i slutningen af året.

I høringen fremhæver Kommissionen især udfordringerne forbundet med platformsarbejderes beskæftigelsesstatus. Kommissionen peger på behovet for et klart juridisk grundlag, der kan sikre, at dem, der reelt er arbejdstagere, også bliver klassificeret sådan af platformsvirksomhederne. Samtidig ønsker Kommissionen, at ægte solo-selvstændige såsom tolke og grafiske designere fortsat kan bevare deres status som selvstændig.

Nu har arbejdsmarkedets parter tre måneder til at besvare Kommissionens høring og komme med sine synspunkter. Her vil FH spille ind til det høringssvar som den europæiske fagbevægelse ETUC udarbejder. I FH mener vi, at det er godt, at Kommissionen nu tager fat om problemerne med at få skabt ordentlige vilkår for de mange, der beskæftiger sig i platformsindustrien.

Kommissionen trækker i land om socialt sikringsnummer

Mandag afholdte Parlamentets beskæftigelsesudvalg møde, hvor de havde inviteret Kommissionen til at deltage i en debat om et udspil om et social sikringskort for vandrende arbejdstagere, som ifølge Kommissionens program vil blive præsenteret i 2023.

Hidtil havde Kommissionen sagt, at de ville præsentere et udspil om et socialt sikringsnummer med et personligt ID-kort, der skal bruges til at forbedre arbejdstageres mobilitet og bekæmpe socialt bedrageri.

Kommissionen vurderer dog nu, at det er for omkostningstungt at udarbejde et ID-kort, samt at der kan være store udfordringer med datasikkerhed. Derfor vil de i stedet præsentere et udspil om et socialt sikringspas, der kun skal indeholde oplysninger om arbejdstageres rettigheder. Kommissionen vil fokusere på at udvikle allerede eksisterende løsninger i forbindelse med identifikation af arbejdstagere.

Læsetips

Det europæiske institut for forskning ETUI har udgivet en rapport om øget løngennemsigtighed i EU og kommer med en række anbefalinger til det kommende direktiv på området. Rapporten konkluderer blandt andet, at styrkelse af kollektive forhandlinger er afgørende for at opnå ligeløn mellem mænd og kvinder.

Eurostat har udgivet sin årlige rapport om EU’s efterlevelse af FN’s bæredygtighedsmål. På arbejdsmarkedsområdet viser rapporten, at EU på de fleste parametre bevæger sig i den rigtige retning. Dog er der i de sidste fem år sket en stigning i andelen af personer, der står uden for arbejdsmarkedet som følge af pasning af børn eller ældre i familien.