Mindstelønsdirektivet igen genstand for heftig debat
Mandag mødtes EU’s beskæftigelsesministre til rådsmøde, hvor de blandt andet diskuterede forslaget om et mindstelønsdirektiv.
På ministermødet præsenterede det portugisiske formandskab en fremskridtsrapport, da det ikke er lykkedes at opnå politisk enighed om direktivforslaget. Slovenien overtager formandskabet den 1. juli og dermed også opgaven med at forsøge at opnå politisk enighed i Rådet. Forslaget skal vedtages med kvalificeret flertal.
Forslaget blev debatteret længe på mødet, hvor både Danmark og Sverige gav klart udtryk for, at de ikke kan støtte direktivet, mens lande som Spanien, Frankrig og Belgien pressede på for vedtagelsen af et ambitiøst direktiv, som ifølge dem vil mindske fattigdom i EU betragteligt.
Mere konkret var der især fokus på tærsklen på 70% overenskomstdækning, som afgør hvorvidt landene er undtaget fra en række af direktivets bestemmelser. Mange lande mener, at denne tærskel er for høj og ikke tager hensyn til EU’s forskellige arbejdsmarkedsmodeller.
I FH er vi imod mindstelønsforslaget, da det er uforeneligt med den danske model. Desuden viser erfaringerne, at det er kollektive aftaler og ikke lovbestemt mindsteløn, som giver de bedste lønninger.
Ligestilling skal være hovedfokus i EU’s genopretning
På rådsmødet vedtog beskæftigelsesministrene også en række rådskonklusioner, der skal rette op på coronakrisens konsekvenser for kvinders adgang til arbejdsmarkedet.
Ministrene fremhæver blandt andet, at frontlinjepersonalet primært består af kvinder, samt at kvinder ofte er ansvarlige for pasning af børn og huslige pligter.
Der var politisk opbakning til at sætte fokus på forbedrede arbejdsforhold for kvinder, særligt i sundheds- og plejesektoren. Konkrete initiativer skal besluttes i de enkelte lande, men kan f.eks. være forbedring af karrieremuligheder og højere løn.
Derudover vil ministrene arbejde for at sikre lige karrieremuligheder og arbejdsforhold for folk, der hovedsageligt arbejder hjemmefra. Samtidig vil de have fokus på, at mænd skal tage en større del af ansvaret for pasning af børn og huslige pligter.
Anden høring om platformsarbejdere er skudt i gang
Onsdag lancerede Kommissionen den anden høringsrunde af arbejdsmarkedets parter om arbejdsvilkår for arbejdstagere i platformsindustrien. Høringen sker som forberedelse af et udspil fra Kommissionen, som forventes at blive præsenteret i slutningen af året.
I høringen fremhæver Kommissionen især udfordringerne forbundet med platformsarbejderes beskæftigelsesstatus. Kommissionen peger på behovet for et klart juridisk grundlag, der kan sikre, at dem, der reelt er arbejdstagere, også bliver klassificeret sådan af platformsvirksomhederne. Samtidig ønsker Kommissionen, at ægte solo-selvstændige såsom tolke og grafiske designere fortsat kan bevare deres status som selvstændig.
Nu har arbejdsmarkedets parter tre måneder til at besvare Kommissionens høring og komme med sine synspunkter. Her vil FH spille ind til det høringssvar som den europæiske fagbevægelse ETUC udarbejder. I FH mener vi, at det er godt, at Kommissionen nu tager fat om problemerne med at få skabt ordentlige vilkår for de mange, der beskæftiger sig i platformsindustrien.
Kommissionen trækker i land om socialt sikringsnummer
Mandag afholdte Parlamentets beskæftigelsesudvalg møde, hvor de havde inviteret Kommissionen til at deltage i en debat om et udspil om et social sikringskort for vandrende arbejdstagere, som ifølge Kommissionens program vil blive præsenteret i 2023.
Hidtil havde Kommissionen sagt, at de ville præsentere et udspil om et socialt sikringsnummer med et personligt ID-kort, der skal bruges til at forbedre arbejdstageres mobilitet og bekæmpe socialt bedrageri.
Kommissionen vurderer dog nu, at det er for omkostningstungt at udarbejde et ID-kort, samt at der kan være store udfordringer med datasikkerhed. Derfor vil de i stedet præsentere et udspil om et socialt sikringspas, der kun skal indeholde oplysninger om arbejdstageres rettigheder. Kommissionen vil fokusere på at udvikle allerede eksisterende løsninger i forbindelse med identifikation af arbejdstagere.
Læsetips
Det sker
21. juni – Europa-Parlamentet
Mandag afholder Parlamentets økonomiudvalg møde, hvor de har inviteret økonomikommissær Paolo Gentiloni til debat om EU’s skattepolitik. Dagsordenen kan findes her, og mødet kan webstreames her.
21.-25. juni – European Training Foundation
Mandag-fredag afholder EU-agenturet ETF en stor konference i samarbejde med UNESCO om efteruddannelse og omskoling i forbindelse med den grønne og digitale omstilling. Dagsordenen kan findes her, og links til webstream kan findes her.
23. juni – Europa-Kommissionen
Onsdag præsenterer Kommissionen sin nye strategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen.
23.-24. juni – Europa-Parlamentet
Onsdag-torsdag mødes Parlamentet til plenarforsamling. Torsdag skal de blandt andet debattere EU’s klimalov. Dagsordenen kan findes her, og debatterne kan webstreames her.
24. juni – Tænketanken Europa
Torsdag holder Tænketanken Europa en konference om EU’s økonomiske genopretning efter coronakrisen, hvor blandt andre udenrigsminister Jeppe Kofod deltager. Konferencen vil også have et fokus på arbejdsmarkedet. Mere information og tilmeldingslink kan findes her.
24.-25. juni – Det Europæiske Råd
Torsdag-fredag mødes EU’s stats- og regeringschefer i Bruxelles. De skal blandt andet drøfte coronarestriktioner og fri bevægelighed i EU samt de næste skridt i udmøntningen af EU’s genopretningsfond. Mere information kan findes her.