Ugen i EU – Uge 20: Ny plan for et mere gennemsigtigt skattesystem, debat om grænsearbejdere og rådskonklusioner om øget adgang til uddannelse

Kommissionen fremlægger plan for et mere gennemsigtigt skattesystem

Tirsdag præsenterede Kommissionen en plan for virksomhedsbeskatning, der løfter sløret for Kommissionens kommende udspil på skatteområdet.

Kommissionen vil blandt andet fremsætte lovgivning om, at store virksomheder med aktiviteter i EU hvert år skal offentliggøre, hvor meget skat de betaler. Dette skal gøre det klart hvilke virksomheder, der flytter penge i skattely, og skal give virksomhederne incitament til at betale en retfærdig skat.

Derudover vil Kommissionen gøre op med virksomheders brug af skuffeselskaber i skattelylande. Kommissionen foreslår, at virksomheder skal lave rapporteringer til de nationale skattemyndigheder om, hvor de har deres økonomiske aktiviteter henne. Hvis ikke virksomheden har aktiviteter i det pågældende land, skal den ikke have lov til at have skuffeselskaber registreret der.

Endelig vil Kommissionen senest i 2023 fremlægge et nyt regelsæt for erhvervsbeskatning i EU, som kaldes BEFIT (Business in Europe: Framework for Income Taxation). Formålet med BEFIT er at skabe en retfærdig fordeling af beskatningsretten mellem EU’s medlemsstater.

I FH mener vi, at øget gennemsigtighed på skatteområdet er afgørende for at vi kan komme aggressiv skatteplanlægning til livs. Derfor er Kommissionens meddelelse et skridt i den rigtige retning.

Parlamentet kræver bedre arbejdsvilkår for grænsearbejdere

Parlamentet vedtog onsdag en rapport, der kalder på øget handling for at forbedre arbejdsvilkårene for grænsearbejdere inden for EU.

Coronakrisen har ført til, at mange grænsearbejdere er faldet mellem to stole og hverken har fået lønkompensation og anden social beskyttelse fra sit hjemland eller det land, de arbejder i. Derfor kalder Parlamentet på øget harmonisering i EU-reglerne om social beskyttelse for at sikre, at alle de europæiske arbejdstagere, som arbejder på tværs af landegrænser, har et sikkerhedsnet. Derudover ønsker Parlamentet, at den europæiske arbejdsmarkedsmyndighed, ELA, får flere ressourcer, så den kan slå mere effektivt ned på social dumping i medlemslandene.

På plenarforsamlingen i mandags blev Parlamentets rapport debatteret, og her deltog beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit. Han bakkede i høj grad op om rapporten, men påpegede også, at EU ikke kan løse udfordringerne alene. Ifølge Schmit finder social dumping primært sted på områder, hvor medlemslandene har kompetence til at lave lovgivning. Derfor mener han, at det er medlemslandene og ikke EU, der skal holdes ansvarlig.

Udsatte grupper skal have nemmere adgang til uddannelse

Mandag mødtes EU’s uddannelsesministre til møde i Rådet, hvor de blev enige om en række rådskonklusioner, der skal øge inklusion og adgang til uddannelse og efteruddannelse for alle europæere.

Med den nye aftale vil ministrene øge adgangen til uddannelse for de udsatte grupper, som på nuværende tidspunkt halter bagud. Det drejer sig især om migranter og personer med handicap, men skal også forbedre adgangen for ufaglærte. Ministrene og deres regeringer skal selv stå for at føre aftalen ud i livet på nationalt plan.

Uddannelsesministrene vil også øge antallet af personer, der deltager i efteruddannelse og skabe mere fleksibilitet i anerkendelsen af arbejdstageres færdigheder. Her spiller EU ligeledes en vigtig rolle, da Kommissionen er i gang med at forberede et udspil om mikro-kreditter, der skal sikre fælles EU-standarder for certificering af efteruddannelse og korte læringskurser.

EU’s økonomi går mod lysere tider

Kommissionen har præsenteret sin økonomiske forårsprognose, som tager temperaturen på EU’s økonomi nu og i de kommende år.

Prognosen viser, at EU vil opleve en vækst i økonomien på 4,2 pct. i 2021 og 4,3 pct. i 2022. Dette er et markant højere niveau, end det som Kommissionen estimerede i sin vinterprognose i februar. Senest i slutningen af 2022 vil alle EU’s medlemslande ifølge prognosen vende tilbage til samme velstandsniveau som før coronakrisen.

Arbejdsløsheden i EU forventes i løbet af 2021 at stige fra de nuværende 7,3 pct. til 7,6 pct. Herefter vil arbejdsløsheden ifølge prognosen falde til 7,0 pct. i 2022. Dette er dog stadig et højere niveau for arbejdsløshed end før coronakrisen.

Læsetips

Det Internationale Faglige Institut for Forskning (ETUI) har udgivet en rapport, der viser, at coronakrisen har forværret uligheden på EU’s arbejdsmarked. Derfor kalder rapporten på øget handling fra EU for at sikre en socialt retfærdig genopretning.