FH har gennem EU-specialudvalget modtaget Kommissionens meddelelse om Bedre regulering i høring.

One in one out

I meddelelsen redegøres der for, hvordan den ”one in – one out”-tilgang til lovgivning, som Kommissionsformand Ursula von der Leyen varslede i september 2019, vil blive gennemført og anvendt.

Målet er, at mindske byrderne i den eksisterende lovgivning, når der indføres ny lovgivning og dermed nye byrder. Kommissionen understreger dog, at tilgangen ikke vil være ”mekanisk”, men at man skal kompensere for de byrder, der pålægges virksomheder gennem indførelse af ny lovgivning ved at reducere byrder indenfor samme politikområde.

FH har ved adskillige lejligheder gjort opmærksom på, at man finder ”one in – one out”-tilgan-gen problematisk. Hvis ny regulering er nødvendig, skal den indføres, uanset om der er mulighed for at reducere byrder et andet sted inden for samme politikområde. For eksempel EU’s arbejdsmiljøregler, hvor der er et stort behov for at udvide arbejdsmiljøreglerne, så de er tilpasset den sociale og teknologiske udvikling. Samtidig er FH selvfølgelig også åben overfor forslag, der reducerer og fjerner evt. overflødig regulering.

Det vakte undren, da ”one in – one out”-tilgangen blev præsenteret i Ursula von der Leyens missionsbreve til kommissærerne, eftersom det ikke indgik i det program, von der Leyen havde præsenteret for sit virke. Dertil kommer, at den tidligere Kommission i 2017 og 2019 lagde afstand til den rigide tilgang til lovgivning, som ”one in – one out” repræsenterer.

Her slås det fast, at “Regulatory costs should be reduced on the basis of evidence, not simple numerical targets” (Com (2017) 156 final, s. 10).

Og at “one in – one out”-tilgangen risikerer at “adversely affecting underlying policy objec-tives” because it would “impair its political responsibility to deliver what needs to be done when it needs to be done” (Com (2017) 156 final, s. 10).

Samt at tilgangen “Not…produce better results in terms of tackling unnecessary costs and providing tangible benefits” and “present formidable methodological challenges at the Euro-pean level” (SWD 2019, 156 final, s. 37).
Den danske og europæiske fagbevægelse hilste det velkomment, at Kommissionen i stedet for at fokusere ensidigt på de umiddelbare omkostninger ved at indføre lovgivning også påpegede de store omkostninger ved ikke at implementere vedtaget lovgivning “… full implementation of EU environment legislation could save the EU economy EUR 50 billion every year in health costs and direct costs to the environment” (Com (2017) 156 final, s. 11.

Mainstreaming af Verdensmålene

Der er også positive takter i Kommissionens meddelelse. Fx lægges der op til, at alle politikker skal bidrage til gennemførelsen af 2030-dagsordenen og et bæredygtighedsaspekt skal anlægges ved alle initiativer. Vi finder det væsentligt, at bæredygtighed her forstås bredt, så social bæredygtighed ikke skal vige for grøn bæredygtighed, men at de to hænger uløseligt sammen.

Strategisk fremsyn

Kommissionen meddeler også, at den har til hensigt at indføre et “strategisk fremsynsperspektiv” – ”strategic foresight” for at “fremtidssikre” EU’s politiske beslutningstagning og anlægge et langsigtet perspektiv. Et langsigtet perspektiv er afgørende for at kunne forholde sig til og imødegå de store udfordringer, der skabes af fx klimaændringer og den digitale omstilling. Den førnævnte kortsigtede ”one in – one out”-tilgang står i modsætning til dette strategiske fremsyn. Kortsigtede omkostninger bør ikke hindre politiske beslutninger med langsigtede fordele.

Samarbejde mellem lovgivere

Kommissionen har også til hensigt at arbejde tættere sammen med Europa-Parlamentet og Rådet om spørgsmål i forbindelse med dagsordenen for Bedre regulering. FH har gentagne gange understreget, at medlemsstaternes forfatningsmæssige ret til at gå videre end fastsatte minimumsstandarder, når EU-direktiver gennemføres i national lovgivning, respekteres og ikke kritiseres for at være “gold-plating”. Det er op til medlemsstaterne at definere, hvordan EU-lovgivningen bedst kan omsættes i national lovgivning, så længe man respekterer de minimumsstandarder, der er vedtaget i EU-direktiverne. Dertil kommer, at det er vigtigt, at der er medlemsstater, der går foran som gode eksempler med mere ambitiøs lovgivning, når det kommer til fx beskyttelsesniveauer.

Offentlige høringer

Meddelelsen bebuder også ændringer i, hvordan offentlige høringer vil blive gennemført. Ændringerne går bl.a. ud på at forbedre spørgeskemaerne, men vil også gøre det muligt at skelne de forskellige typer af respondenter fra hinanden. Det er vigtigt for FH, at fx høringssvar fra arbejdsmarkedets parter tillægges særlig vægt, når det drejer sig om høringer på relevante områder, og at der i det hele tages lægges vægt på respondenternes repræsentativitet.

Sammenfattende

FH finder ”one in – one out”-tilgangen problematisk. Hvis ny regulering er nødvendig, skal den indføres, uanset om der er mulighed for at reducere byrder et andet sted inden for samme politikområde. Samtidig er FH selvfølgelig også åben overfor forslag, der reducerer og fjerner evt. overflødig regulering.

FH hilser mainstreamingen af Verdensmålene i arbejdet med Bedre regulering velkomment.

FH støtter tilgangen med strategisk fremsyn, der står i modsætning til et kortsigtet fokus på byrder. I et strategisk fremsyn bør der også være fokus på de langsigtede gevinster for fx arbejdsmiljø og miljø ved at indføre regulering, der på kort sigt kan medføre byrder.

FH finder det væsentligt, at parternes særlige status respekteres i høringsprocesserne.