Ugen i EU – Uge 16: Lovforslag om kunstig intelligens, høring om øget løngennemsigtighed og webinar om fremtidens Europa

Nye krav for virksomheders brug af kunstig intelligens

Onsdag præsenterede Kommissionen et forslag til en forordning om brug af kunstig intelligens. Lovforslaget har til hensigt at understøtte innovation og udvikling af nye teknologier og samtidig opstille regler for uhensigtsmæssig brug af kunstig intelligens.

I lovforslaget udpeger Kommissionen en række højrisikoområder, hvor brug af kunstig intelligens kan føre til brud på grundlæggende rettigheder. Disse områder bliver underlagt en række nye krav. Et af højrisikoområderne er blandt andet virksomheders brug af kunstig intelligens i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af nye medarbejdere. Derudover peger Kommissionen også på brug af kunstig intelligens til evaluering og overvågning af ansatte med henblik på f.eks. opgavefordeling, forfremmelse eller fyring som et højrisikoområde.

Ved brug af kunstig intelligens i højrisikoområder vil Kommissionen indføre følgende krav:

• Grundig og dokumenteret risikovurdering.
• Den kunstige intelligens skal forsynes med data af høj kvalitet, således at diskriminerende resultat undgås.
• Menneskelig opsyn med den kunstige intelligens for at sikre at eventuelle fejl hurtigt vil blive opdaget og stoppet.

Kommissionens lovforslag skal nu behandles af Rådet og Parlamentet, hvorefter det kan blive vedtaget.

Uenighed mellem arbejdsmarkedets parter om løngennemsigtighed

Torsdag afholdte Parlamentet en høring om direktivet om løngennemsigtighed, der har til formål at mindske løngabet mellem mænd og kvinder gennem øget gennemsigtighed og håndhævelse om lønforhold.

I FH arbejder vi for at mindske kønsbestemte lønforskelle, og vi mener, at bedre håndhævelse af retten til ligeløn for samme arbejde kan være et vigtigt skridt i den rigtige retning.

Til høringen deltog blandt andet arbejdsmarkedets parter. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deltog og udtrykte skepsis over for forslaget. De påpegede, at roden til løngabet mellem mænd og kvinder er, at vi i EU har et kønsopdelt arbejdsmarked, stærke kønsstereotyper og ulighed i balancen mellem familie og arbejdsliv. Direktivet tager ikke hånd om disse udfordringer, men vil i stedet fungere som en symptombehandling.

Til høringen deltog også Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS). De forholdte sig meget positivt til forslaget og beskrev det som et afgørende skridt i kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet. EFS udtrykte dog også ærgrelse over, at det ikke tydeliggøres i forslaget, at arbejdstagere skal have ret til at blive repræsenteret af sin fagforening i forbindelse med sager vedrørende diskrimination på lønområdet.

Tysk fagbevægelse kalder på mere kompetence til EU

Mandag afholdte den tyske tænketank Friedrich Ebert Stiftung en online debat om fremtidens Europa med fokus på social retfærdighed.

I debatten deltog formand for fagbevægelsens hovedorganisation i Tyskland, Reiner Hoffmann. Ifølge Hoffmann er EU’s fælles gældsstiftelse i forbindelse med genopretningsfonden et historisk skridt, som gøder jorden for store politiske forandringer. Han lagde vægt på, at vi bør tage ved lære af pandemien og bruge EU’s genopretning til at etablere et stærkere EU, der er mere socialt retfærdigt, og hvor EU har mere kompetence end i dag.

Nærmere bestemt ser Hoffmann et behov for at gøre op med EU’s 60%-grænse for gældsstiftelse i medlemslandene og reglen om et maksimalt underskud på 3 pct. i nationale statsbudgetter. Ifølge Hoffmann udspringer disse regler af en neoliberal ideologi, der begrænser medlemslandenes muligheder for at investere sig ud af krisen og sikre bedre social beskyttelse for sine borgere.

Derudover argumenterede Hoffmann for, at vi bør have et EU i flere hastigheder, hvor f.eks. landene i sparebanden, som Danmark anses som værende en del af, kan få lov til at stå udenfor, mens resten af EU’s medlemslande indgår et tættere økonomisk og socialt retfærdigt samarbejde.

Læsetips

Ny rapport fra Eurofound viser, at kun halvdelen af EU’s personer med handicap er i beskæftigelse. Ifølge rapporten skyldes det blandt andet, at der hersker negative stereotyper, som gør det sværere for personer med handicap at opnå ansættelse.

Centre for European Policy Studies har udgivet en rapport, der sammenligner stigningen i antallet af arbejdsløse i EU og i USA. Rapporten peger på, at USA’s markante stigning i arbejdsløshed skyldes, at de ikke i samme grad som EU har gjort brug af nedsat arbejdstid og lønkompensation.

Eurofound har udgivet en artikel, der sammenligner de forskellige tiltag i EU’s medlemslande med henblik på at holde hånden under arbejdstagere. Artiklen beskriver blandt andet, at der har været store forskelle i inddragelsen af arbejdsmarkedets parter på tværs af medlemslandene.