Nye krav for virksomheders brug af kunstig intelligens
Onsdag præsenterede Kommissionen et forslag til en forordning om brug af kunstig intelligens. Lovforslaget har til hensigt at understøtte innovation og udvikling af nye teknologier og samtidig opstille regler for uhensigtsmæssig brug af kunstig intelligens.
I lovforslaget udpeger Kommissionen en række højrisikoområder, hvor brug af kunstig intelligens kan føre til brud på grundlæggende rettigheder. Disse områder bliver underlagt en række nye krav. Et af højrisikoområderne er blandt andet virksomheders brug af kunstig intelligens i forbindelse med rekruttering og udvælgelse af nye medarbejdere. Derudover peger Kommissionen også på brug af kunstig intelligens til evaluering og overvågning af ansatte med henblik på f.eks. opgavefordeling, forfremmelse eller fyring som et højrisikoområde.
Ved brug af kunstig intelligens i højrisikoområder vil Kommissionen indføre følgende krav:
- Grundig og dokumenteret risikovurdering.
- Den kunstige intelligens skal forsynes med data af høj kvalitet, således at diskriminerende resultat undgås.
- Menneskelig opsyn med den kunstige intelligens for at sikre at eventuelle fejl hurtigt vil blive opdaget og stoppet.
Kommissionens lovforslag skal nu behandles af Rådet og Parlamentet, hvorefter det kan blive vedtaget.
Uenighed mellem arbejdsmarkedets parter om løngennemsigtighed
Torsdag afholdte Parlamentet en høring om direktivet om løngennemsigtighed, der har til formål at mindske løngabet mellem mænd og kvinder gennem øget gennemsigtighed og håndhævelse om lønforhold.
I FH arbejder vi for at mindske kønsbestemte lønforskelle, og vi mener, at bedre håndhævelse af retten til ligeløn for samme arbejde kan være et vigtigt skridt i den rigtige retning.
Til høringen deltog blandt andet arbejdsmarkedets parter. Dansk Arbejdsgiverforening (DA) deltog og udtrykte skepsis over for forslaget. De påpegede, at roden til løngabet mellem mænd og kvinder er, at vi i EU har et kønsopdelt arbejdsmarked, stærke kønsstereotyper og ulighed i balancen mellem familie og arbejdsliv. Direktivet tager ikke hånd om disse udfordringer, men vil i stedet fungere som en symptombehandling.
Til høringen deltog også Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS). De forholdte sig meget positivt til forslaget og beskrev det som et afgørende skridt i kampen for ligestilling på arbejdsmarkedet. EFS udtrykte dog også ærgrelse over, at det ikke tydeliggøres i forslaget, at arbejdstagere skal have ret til at blive repræsenteret af sin fagforening i forbindelse med sager vedrørende diskrimination på lønområdet.
Tysk fagbevægelse kalder på mere kompetence til EU
Mandag afholdte den tyske tænketank Friedrich Ebert Stiftung en online debat om fremtidens Europa med fokus på social retfærdighed.
I debatten deltog formand for fagbevægelsens hovedorganisation i Tyskland, Reiner Hoffmann. Ifølge Hoffmann er EU’s fælles gældsstiftelse i forbindelse med genopretningsfonden et historisk skridt, som gøder jorden for store politiske forandringer. Han lagde vægt på, at vi bør tage ved lære af pandemien og bruge EU’s genopretning til at etablere et stærkere EU, der er mere socialt retfærdigt, og hvor EU har mere kompetence end i dag.
Nærmere bestemt ser Hoffmann et behov for at gøre op med EU’s 60%-grænse for gældsstiftelse i medlemslandene og reglen om et maksimalt underskud på 3 pct. i nationale statsbudgetter. Ifølge Hoffmann udspringer disse regler af en neoliberal ideologi, der begrænser medlemslandenes muligheder for at investere sig ud af krisen og sikre bedre social beskyttelse for sine borgere.
Derudover argumenterede Hoffmann for, at vi bør have et EU i flere hastigheder, hvor f.eks. landene i sparebanden, som Danmark anses som værende en del af, kan få lov til at stå udenfor, mens resten af EU’s medlemslande indgår et tættere økonomisk og socialt retfærdigt samarbejde.
Læsetips
Det sker
26.-29. april – Europa-Parlamentet
Mandag-torsdag mødes Parlamentet til plenarforsamlingen. Tirsdag skal de blandt andet drøfte EU’s strategi for lighed, rettigheder og værdier. Dagsordenen kan findes her.
27. april – Europa-Kommissionen
Tirsdag præsenterer Kommissionen en meddelelse om EU’s visioner for virksomhedsskat på EU’s indre marked.
27. april – Europa-Kommissionen
Kommissionen præsenterer tirsdag en opdatering af sin industrielle strategi, som blandt andet har til formål at sikre en grøn og digital omstilling af EU’s industrisektor.
28. april – Det Økonomiske og Sociale Udvalg
Onsdag afholder ØSU et webinar om det kommende Porto-topmøde om EU’s sociale søjle. Webinaret har deltagelse af både generalsekretæren for Den Europæiske Faglige Sammenslutning (EFS) samt BusinessEurope og fokuserer blandt andet på, hvordan topmødet kan bruges til at styrke dialog med arbejdsmarkedets parter. Dagsorden og link til webstream kan findes her.
28. april – OECD
Onsdag afholder OECD en virtuel konference med fokus på, hvordan vi kan sikre en robust økonomisk genopretning efter coronakrisen. Mere information og tilmeldingslink kan findes her.
28. april – European Training Foundation
Onsdag afholder EU-agenturet ETF et webinar om aktiv beskæftigelsespolitik. Webinaret vil blandt andet have fokus på reformer, der kan ruste arbejdsmarkedet til den grønne og digitale omstilling. Mere information og tilmeldingslink kan findes her.
29. april – Eurofound
Torsdag afholder Eurofound et webinar i samarbejde med det portugisiske formandskab. Webinaret sætter fokus på pandemiens konsekvenser for EU’s arbejdsmarked og arbejdstagere, og hvordan udfordringerne kan løses gennem handlingsplanen for den sociale søjle. Mere information og tilmeldingslink kan findes her.