Ugen i EU – Uge 11: Bred opbakning til løntransparensdirektiv samt handlingsplanen for den sociale søjle og nyt udspil om EU-coronapas

Ministre bakker op om den sociale søjle

Mandag var der møde i Rådet for medlemslandenes beskæftigelses- og socialministre, hvor Kommissionens handlingsplan for den sociale søjle blev drøftet – en handlingsplan som ministrene tog positivt imod og bakkede op om.

Handlingsplanen indeholder blandt andet målsætninger for EU frem mod 2030 om, at mindst 78 pct. af europæerne skal være i beskæftigelse samt at mindst 69 pct. skal deltage i efteruddannelse om året. Ministrene fremhævede, at målsætningerne er ambitiøse, men gav løfte om at arbejde hen imod målene.

Medlemslandene skal nu udarbejde initiativer på nationalt plan, der skal sikre, at de lever op til målene. Kommissionen vil følge medlemslandenes opfyldelse af målsætningerne gennem ”the social scoreboard”, som sammenligner medlemslandene på en række forskellige aspekter inden for beskæftigelse og sociale forhold.

I FH finder vi det afgørende, at søjlen forbliver et politisk kompas, der udstikker retningen for, hvordan vi skaber bedre arbejds- og levevilkår i Europa, og derved bidrager til en opadgående social konvergens til gavn for alle europæere.

Direktiv om løntransparens tages imod med åbne arme

Ligestillingskommissær Helena Dalli og vicepræsident i Kommissionen Věra Jourová var i ugens løb på besøg i Parlamentet til debat om Kommissionens nylige direktivforslag om løntransparens.

Dalli og Jourová lagde vægt på, at direktivet skal lukke løngabet mellem mænd og kvinder gennem krav om lønrapportering og bedre adgang til domstolsprøvelse for arbejdstagerne. Forslaget vil ifølge Kommissionen markere et paradigmeskifte, hvor der nu for alvor skal gøres op med systemisk kønsdiskrimination inden for løn.

Kommissionens direktiv blev taget positivt imod af parlamentsmedlemmerne. De kritiserede dog også dele af Kommissionens direktiv for ikke at være ambitiøst nok.

Kritikken gik især på, at det kun er arbejdsgivere med over 250 ansatte, som bliver pålagt krav om lønrapportering. Da 67 pct. af europæiske arbejdstagere er ansat i virksomheder med under 250 ansatte, bør grænsen ifølge Parlamentet være markant lavere for at sikre, at flest mulige arbejdstagere bliver dækket af bestemmelserne om lønrapportering.

FH kæmper for at sikre lige løn mellem mænd og kvinder for samme arbejde eller arbejde af samme værdi gennem mere lønåbenhed, men på en måde som fuldtud respekterer den danske aftalemodel. 

EU vil tale lærlingeuddannelser op

Tirsdag afholdte Den Internationale Arbejdsorganisation (ILO) og Kommissionen en fælles konference om lærlingeuddannelser. Konferencen satte fokus på fremtidens lærlingeuddannelser efter coronakrisen, hvor 85 pct. af lærlingene i Europa fik afbrudt deres lærlingeforløb før tid.

I konferencen deltog beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, som lagde vægt på, at der er behov for en forandring i opfattelsen af lærlingeuddannelser. Undersøgelser foretaget af ILO og Kommissionen viser, at mange europæere anser lærlingeuddannelser for at være af lavere værdi end universitetsuddannelser. Derfor bør nationale regeringer og arbejdsmarkedets parter ifølge Schmit gå sammen om at tale lærlingeuddannelser op, så flere unge bliver klar over de mange karrieremuligheder, som lærlingeuddannelser fører med sig.

Derudover fremhævede Nicolas Schmit, at der skal opnås bedre overensstemmelse mellem lærlinges færdigheder og efterspørgslen på arbejdsmarkedet. Der er adskillige sektorer, hvor krisen har ført til mange mistede jobs, mens der samtidig er sektorer, hvor der er mangel på arbejdskraft. Derfor er det ifølge Schmit afgørende at sikre, at lærlingeuddannelser fører til de efterspurgte færdigheder.

EU-coronapas på vej

Onsdag præsenterede Kommissionen et udspil til et fælles EU-vaccinepas, som skal give større mulighed for fri bevægelighed på tværs af EU’s medlemslande under coronapandemien.

Coronapasset vil fungere som et bevis på, at man er vaccineret mod COVID-19, har et negativt testresultat eller har antistoffer i kroppen fra tidligere smitte. Udspillet skal sikre fælles standarder i EU for, hvilke oplysninger medlemslandene inkluderer i coronapasset samt sikre beskyttelse af europæernes sundhedsdata.

Et coronapas vil både kunne bruges af turister, der ønsker at rejse på tværs af EU, men også af arbejdstagere, som krydser landegrænser i forbindelse med deres arbejde. Kommissionen forventer, at coronapasset vil forbedre mobiliteten for arbejdstagere og føre til et mere effektivt arbejdsliv for vandrende arbejdstagere under pandemien.

Læsetips

Eurofound har udgivet en rapport om medlemslandenes inddragelse af arbejdsmarkedets parter under coronakrisen. Rapporten konkluderer, at Danmark er et af de få lande, hvor krisen har ført til øget dialog mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter.

En ny opgørelse fra Eurostat viser, at danskerne har den højeste medianindkomst i EU. Opgørelsen viser dog også, at Danmark kun er på en sjetteplads i forhold til medlemslande med det laveste antal af lavtlønnede arbejdstagere.