Ugen i EU – Uge 10: Konference om fremtidens Europa, ny digital strategi og fokus på jobskabelse

EU vil inddrage borgerne til drøftelse af fremtidens Europa

Onsdag underskrev formændene for Kommissionen, Parlamentet og Rådet en fælles erklæring for konferencen om fremtidens Europa.

Erklæringen har været længe undervejs på grund af uenighed om, hvem der skal være formand for konferencen. Der er nu opstået enighed om et delt formandskab mellem både Kommissionen, Parlamentet og Rådet.

Konferencen varer cirka ét år og vil danne grundlag for drøftelser med medlemslande, interesseorganisationer og europæere omkring EU’s virke og politiske prioriteter i fremtiden. I erklæringen lægges op der op til drøftelser om emner som håndtering af Covid-19, klimaforandringer samt økonomiske og sociale forhold.

Konferencen vil have et stort fokus på borgerinddragelse. Der vil derfor blive arrangeret en lang række begivenheder, hvor borgere kan deltage og give udtryk for sine ønsker og bekymringer i forhold til Europas fremtid. En ny spørgeskemaundersøgelse fra Kommissionen viser, at EU-borgerne ser konferencen som en styrkelse af EU’s demokratiske legitimitet, og over halvdelen af de adspurgte borgere melder, at de gerne vil deltage i konferencens begivenheder.

På baggrund af drøftelserne forventes konferencen om fremtidens Europa at præsentere et sæt retningslinjer for Europas fremtid i første halvdel af 2022.

20’erne bliver Europas digitale årti

Tirsdag præsenterede Kommissionen sin 2030-strategi for et digital styrket Europa. Strategien skal sikre, at EU håndterer den digitale omstilling bedst muligt og bliver førende i verden inden for den digitale dagsorden.

Derudover indeholder den digitale strategi konkrete mål på beskæftigelsesområdet. Kommissionen ønsker, at mindst 80 pct. af alle voksne i 2030 skal have basale digitale færdigheder. I dag er der tale om 56 pct. af de voksne EU-borgere. Derudover vil Kommissionen komme mangel på specialiseret arbejdskraft inden for IT og det digitale område til livs. I 2030 skal der være 20 mio. beskæftigede IT- og digitaliseringsspecialister, hvor der i dag er 7,8 mio. Derudover skal det sikres, at der er en lige fordeling af mænd og kvinder i IT-branchen.

Beskæftigelseskommissær garanterer nationale undtagelser i mindstelønsforslag

Kommissionens forslag om mindsteløn var endnu engang på dagsordenen, da Parlamentets beskæftigelsesudvalg holdte møde.

Til mødet deltog beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, som garanterede, at mindstelønsdirektivet på ingen måde vil svække skandinaviske arbejdsmarkedsmodeller. Lovforslaget indeholder undtagelser, der ifølge Schmit sikrer, at medlemslande med en høj overenskomstdækning ikke er omfattet af forslaget.

Forslaget om mindsteløn blev ellers kritiseret af repræsentanter fra arbejdsmarkedets parter, som er bekymrede for, at Kommissionens løfte om nationale undtagelser ikke er tilstrækkeligt. De frygter, at en eventuel retssag hos EU-domstolen vil medføre, at lande med en høj overenskomstdækning alligevel vil blive tvunget til at indføre en national mindsteløn.

Jobskabelse skal være omdrejningspunkt for EU’s genopretning

Onsdag var der debat ved plenarforsamlingen om det europæiske semester. Semesteret har til formål at sikre konvergens i medlemslandenes økonomier ved at medlemslandene årligt indberetter til EU om sin økonomiske situation. På baggrund heraf udarbejder Rådet landespecifikke anbefalinger, som medlemslandene skal forsøge at imødekomme hen imod næste års indberetning.

I år er den normale indberetning erstattet af medlemslandenes nationale genopretningsplaner. Der herskede bred enighed ved onsdagens debat om, at genopretningsplaner bør have et stort fokus på beskæftigelse og sociale forhold. Både beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit og adskillige parlamentsmedlemmer lagde vægt på, at nøglen til en socialt retfærdig genopretningsplan er fokus på jobskabelse.

Særligt kvinder og unge er hårdt ramt af arbejdsløshed, hvorfor det er afgørende, at genopretningsplanerne indeholder værktøjer til at skabe kvalitetsjobs for særligt disse to grupper.

Læsetips

Kommissionens årlige rapport over ligestilling viser, at der på trods af en lige stor andel mistede jobs mellem mænd og kvinder under pandemien kun er kommet halvt så mange kvinder som mænd tilbage i beskæftigelse under genopretningen.

Ny undersøgelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg viser, at i medlemslande, hvor arbejdsstyrken har stærke digitale færdigheder, har der været færre tilfælde af stress og angst som følge af den øgede grad af fjernarbejde.

Kommissionen har udgivet en undersøgelse, der viser at investeringer i efteruddannelse har en stærk positiv effekt på både vækst og produktivitet.