Ugen i EU – Uge 9: Ny strategi for personer med handicap, handlingsplan for den sociale søjle og direktiv om løntransparens

Tre nye 2030-mål for Europa

Kommissionen offentliggjorde torsdag en handlingsplan for, hvordan principperne i søjlen for sociale rettigheder kan bane vejen for et mere retfærdigt og inkluderende Europa.

Med udgangspunkt i det femårige arbejdsprogram fra 2019 binder Kommissionen i høj grad søjlens principper sammen med arbejdsprogrammet. Det nye er, at planen fastsætter tre overordnede mål for EU, der skal nås senest i 2030, nemlig at:

• Mindst 78 pct. af de 20 til 64-årige skal være i beskæftigelse.
• Mindst 69 pct. af alle voksne deltager i efteruddannelse hvert år.
• Antallet af personer i risiko for fattigdom bliver reduceret med mindst 15 mio.

Disse EU-mål følges op af mere specifikke mål og en række indikatorer, således at udviklingen på de europæiske arbejdsmarkeder kan måles hvert år. Dernæst ønsker Kommissionen, at de enkelte lande udarbejder mål med udgangspunkt i de nationale udfordringer. Dette skal ske med søjlens principper som rettesnor for, hvordan landene får skabt mere retfærdige og inkluderende arbejdsmarkeder.

Der er med handlingsplanen skabt en ny EU2030 ramme for det europæiske semester.

Ny strategi skal bekæmpe ulighed på arbejdsmarkedet for personer med handicap

Onsdag præsenterede Kommissionen en ny strategi for rettigheder for personer med handicap. Strategien skal gøre op med diskrimination og sikre lige adgang til uddannelse og arbejdsmarked.

Strategien sætter især fokus på erhvervsuddannelser. I dag bliver størstedelen af personer med handicap henvist til specialskoler, hvilket ifølge Kommissionen skyldes, at almindelige erhvervsuddannelser er for svært tilgængelige. Derfor skal adgang til erhvervsuddannelse gøres lige for alle, så personer med handicap har samme mulighed som andre for at udvikle de færdigheder, der efterspørges på arbejdsmarkedet.

Derudover skal strategien bekæmpe den høje arbejdsløshed, hvor særligt unge og kvinder med handicap er hårdt ramt. I samarbejde med arbejdsmarkedets parter og handicaporganisationer vil Kommissionen udvikle et initiativ, der mindsker arbejdsløshed gennem positiv særbehandling og bekæmpelse af fordomme. Initiativet skal ligeledes sikre et trygt, sikkert og inkluderende arbejdsmiljø.

Kommissionen forventer at præsentere initiativet i 2022.

Kommissionen vil lukke løngabet mellem mænd og kvinder

Torsdag præsenterede Kommissionen et direktiv om løntransparens. Forslaget skal bidrage til at lukke løngabet mellem mænd og kvinder, der udfører arbejde af samme værdi.

Direktivet indeholder følgende initiativer:

• Arbejdsgivere skal oplyse basislønnen eller lønspændet til jobsøgende forud for jobsamtalen.
• Alle arbejdstagere får ret til oplysninger fra deres arbejdsgiver om lønniveauer fordelt på køn og stillingsbetegnelse, mens arbejdsgivere med mindst 250 ansatte også skal offentliggøre oplysninger om lønforskelle mellem kønnene.
• Hvis en arbejdsgiver har et løngab på over 5 pct., og den ikke kan begrunde forskellen i kønsneutrale faktorer, skal arbejdsgiveren foretage en lønvurdering i samarbejde med fagforeningen.

Derudover giver direktivet arbejdstagere bedre adgang til domstolsprøvelse. De vil have mulighed for fuld erstatning for manglende løn og bonusser som følge af lønforskel mellem kønnene, mens direktivet også opfordrer medlemslandene til at uddele bøder til arbejdsgivere, der overtræder ligelønsreglerne.

Forslaget skal nu behandles af Rådet og Parlamentet, før det kan vedtages.

Øgede investeringer skal sikre høj beskæftigelse i Europa

Torsdag præsenterede Kommissionen en henstilling om effektiv og aktiv beskæftigelsesstøtte (EASE). Henstillingen vejleder medlemslandene om, hvordan de gradvist kan overgå fra de nødforanstaltninger, der bekæmper arbejdsløshed under coronapandemien, til de nye foranstaltninger, der skal sikre en genopretning med høj beskæftigelse.

Kommissionens henstilling indeholder tre hovedelementer:

• Incitamenter til jobskabelse gennem fx tilskud og lån til virksomheder.
• Øget investering i efteruddannelse.
• Øget kapacitet på jobcentre, så ledige kan få hurtig og effektiv vejledning.

Medlemslandene kan søge om tilskud fra EU til EASE-relaterede initiativer gennem genopretningsfonden og European Social Fund Plus.

Dansk skepsis over for EU-lovgivning om arbejdstageres rettigheder

Kommissionen har offentliggjort resultaterne af en ny survey-undersøgelse, der måler borgernes holdning til socialpolitik på EU-niveau.

Undersøgelsen viser, at 51 pct. af danskerne ønsker mindre EU-lovgivning om social sikring, mens 47 pct. ønsker mindre lovgivning om uddannelse og efteruddannelse. På begge områder har Danmark et af de højeste niveauer af skepsis. Samlet set ønsker cirka en tredjedel af EU-borgerne mindre EU-lovgivning på de to områder.

Dog ønsker 80 pct. af danskerne mere handling fra EU på miljø- og klimaområdet, hvilket er højere end det samlede gennemsnit for EU.

Læsetips

Eurofound har udgivet en stor undersøgelse om arbejdsvilkår og et bæredygtigt arbejdsmarked. Undersøgelsen viser, at der er stor ulighed mellem mænd og kvinder i forhold til arbejdsvilkår og løn.

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste har udgivet en rapport om migranter som sæsonarbejdere i landbrugssektoren. Ifølge rapporten arbejder der i Danmark flere migranter i landbrugssektoren end i alle andre sektorer lagt sammen.