Ugen i EU – Uge 8: Høring om platformsarbejde, fokus på socialt retfærdig genopretning og debat om arbejdsrelateret kræft

EU vil beskytte personer, der arbejder via platforme

Kommissionen lancerede onsdag første høring af de europæiske arbejdsmarkedsparter om, hvordan EU kan forbedre arbejdsvilkårene for personer, som arbejder via digitale platforme. Ifølge EU udvikler platformsarbejdet sig hurtigt på tværs af landegrænser og inden for mange sektorer. Det giver såvel nye jobmuligheder og fleksibilitet i arbejdslivet. Men også usikre beskæftigelsesforhold, ringe social beskyttelse og udfordringer i forbindelse med at indgå kollektive aftaler i platformsektoren.

Det vil EU gøre noget ved. Kommissionen ønsker derfor at indhente parternes holdning til hvordan man håndterer platformsarbejdet i Europa. En central problemstilling som Kommissionen rejser over for parterne er spørgsmålet om beskæftigelsesstatus, idet mange personer er tilknyttet platforme som selvstændige, men reelt er de lønmodtagere ifølge Kommissionen.

Parterne har seks uger til at afgive et høringssvar.

Social søjle skal sætte retningen for EU’s genopretning

Mandag afholdte Parlamentet og det portugisiske formandskab en interparlamentarisk konference om EU’s genopretning efter pandemien. Til konferencen deltog blandt andre kommissionsformand Ursula von der Leyen, som lagde vægt på, at nationale genopretningsplaner skal bruges til at gøre EU grønnere, mere digital og mere socialt retfærdig.

Von der Leyen fremhævede også, at pandemien har øget uligheden i EU, og at særligt kvinder og unge er hårdt ramte af arbejdsløshed. Derfor bør medlemslande have fokus på bekæmpelse af ulighed i de nationale genopretningsplaner. Ligeledes vil Kommissionen i næste uge præsentere initiativer til fordel for kvinder og unge i forbindelse med handlingsplanen for den sociale søjle.

Mandagen bød også på en konference for medlemslandenes beskæftigelsesministre afholdt af det portugisiske formandskab. Her var den sociale søjle ligeledes på dagsordenen. Ministrene blev enige om, at handlingsplanen for den sociale søjle bør være så ambitiøs som muligt, samt at handlingsplanen skal bruges til at sætte retningen for EU’s genopretning. Konkret ønsker de, at den sociale søjle skal sikre kvalitetsjobs og garantere, at EU investerer i kvalifikationer gennem efteruddannelse. Derudover er det afgørende, at handlingsplanen indeholder initiativer til at bekæmpe fattigdom og ulighed.

Stats- og regeringschefer vil sikre EU’s indre marked under corona-nedlukningen

Torsdag mødtes EU’s stats- og regeringschefer til topmøde i Det Europæiske Råd, hvor de blandt andet drøftede COVID-19 og rejserestriktioner.  

På mødet var der enighed om, at der er behov for fortsat stramme rejserestriktioner for at undgå en eventuel tredje bølge. Samtidig er det vigtigt, at godkendelse, produktion og distribution af vaccinerne accelereres, så de nuværende restriktioner kan blive lempet hurtigst muligt.

Stats- og regeringscheferne påpeger dog også, at det er afgørende at sikre det indre marked, og at den uhindrede strøm af varer, tjenesteydelser og arbejdskraft på tværs af medlemslande fortsat kan finde sted. Dette skal blandt andet ske gennem de såkaldte grønne baner, som er et sæt retningslinjer for åbne grænseovergange for alle fragtkøretøjer.

EU tager kampen op mod arbejdsrelateret kræft

Tirsdag var der møde i Parlamentets beskæftigelsesudvalg. Dagsordenen bød på debat om Kommissionens kræftstrategi, der blandt andet skal bidrage til at mindske arbejdstageres eksponering for kræftfremkaldende stoffer.

Et ekspertpanel i arbejdsrelateret kræft fremhævede, at 100.000 EU-borgere dør af arbejdsrelateret kræft pr. år. Særligt arbejdstagere i bygningsindustrien, gummiindustrien, kemiske anlæg og benzinrelaterede industrier eksponeres for kræftfremkaldende stoffer.

Ifølge beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit vil Kommissionen fremsætte forslag om maksimumgrænser for en række kræftfremkaldende stoffer. Schmit lagde vægt på, at lave maksimumgrænser bør vedtages – også selvom det på kort sigt vil medføre udfordringer for de berørte industrier.

Derudover var der fokus på sundhedspersonalets eksponering for kræftfremkaldende stoffer i forbindelse med håndtering af medicin. Sundhedspersonale har tre gange så stor risiko for at udvikle kræft sammenlignet med den almene befolkning. Især sygeplejersker er i forhøjet risiko, da de er i særligt tæt kontakt med patienters medicin. Derudover medfører de skadelige stoffer i medicin forhøjet risiko for sterilitet, ufrivillig abort og allergi.

Nicolas Schmit fortalte, at beskyttelse af sundhedspersonalet er en høj prioritet. Kommissionen har igangsat en undersøgelse på området og vil derefter fremsætte et forslag.

Læsetips

Kommissionen har udgivet sin første årlige rapport om ”Transitions Performance Index”, der måler medlemslandene samt 47 andre lande på en række parametre relateret til omstillingen til et mere bæredygtigt samfund. Målingen tager udgangspunkt i fire dimensioner: økonomi, miljø og klima, sociale forhold og governance. På trods af en samlet førsteplads i EU, ligger Danmark ikke i top i de isolerede målinger for hver af dimensionerne.

Ny opgørelse fra Eurostat viser, at kvinders gennemsnitsalder, når de får deres første barn, er steget i samtlige EU-lande fra 2018 til 2019. EU-gennemsnittet er steget til 29,4 år, mens gennemsnittet i Danmark er 29,7 år.