Ugen i EU – Uge 7: Ny handelspolitisk strategi, økonomisk lys i coronamørket og debat om unges arbejdsløshed

Ny handelspolitisk strategi skal tackle klimaforandringerne og reformere WTO

Torsdag offentliggjorde Kommissionen en ny handelspolitisk strategi, som også indeholder forslag til en reform af verdenshandelsorganisationen WTO. Kommissionen melder, at samtidig med at EU er åben for handel med resten af verden, så handler EU’s strategi også om, at handelspolitikken skal bruges som et vigtigt værktøj til at tackle klimaforandringerne. Derudover skal strategien forsvare EU’s egne interesser, beskytte miljøet og stærke bestemmelser vedr. social- og arbejdsmarkedsforhold.

I meddelelsen opstiller Kommissionen tre mål for strategien:

1. Handelspolitikken skal understøtte genopretningen efter COVID-19 pandemien samt den grønne og digitale omstilling.
2. EU skal forme reglerne for den globale handel og sikre en mere bæredygtig og fair globalisering. EU skal bruge alle sine værktøjer til at fremme social retfærdighed og miljømæssig bæredygtighed.
3. EU skal styrke sin kapacitet til at forfølge sine egne interesser ved bl.a. at håndhæve sine rettigheder, om nødvendigt ved at tage ensidige skridt.

For at nå de tre mål opstiller Kommissionen seks handlingspunkter. Kommission vil:

1. Sætte sig i spidsen for en reform af WTO.
2. Understøtte den grønne omstilling og fremme ansvarlige og bæredygtige forsyningskæder.
3. Understøtte den digitale omstilling og handel med tjenesteydelser.
4. Styrke EU’s reguleringsmæssige påvirkning.
5. Styrke EU’s partnerskaber med nabolandene, ansøgerlande og det afrikanske kontinent.
6. Styrke EU’s fokus på implementering og håndhævelse af handelsaftaler med henblik på at sikre fælles spilleregler.

Mere efteruddannelse skal hjælpe unge ud af arbejdsløshed

Mandag afholdte EFS et webinar om arbejdsløshed blandt unge. Webinaret havde fokus på, hvordan nationale genopretningsplaner i medlemslandene kan være med til at mindske arbejdsløshed og sikre kvalitetsjobs for unge europæere.

Webinaret havde deltagelse af beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit, som lagde vægt på behovet for, at medlemslande udarbejder en specifik plan for at bekæmpe unges arbejdsløshed i de nationale genopretningsplaner. Mange initiativer er udformet til det traditionelle arbejdsmarked, men da unge i stigende grad er beskæftiget i prekært arbejde eller med løs tilknytning til arbejdsmarkedet, er disse initiativer ifølge Schmit utilstrækkelige.

På trods af den stigende arbejdsløshed under coronakrisen, har der været en relativt høj efterspørgsel på arbejdskraft – særligt for arbejdskraft med digitale færdigheder. Derfor er det ifølge Schmit afgørende at styrke unges digitale færdigheder gennem mere efteruddannelse.

Til webinaret deltog også EFS’ generalsekretær, Luca Visentini. Han kritiserede Schmit og Kommissionen for ikke at gøre nok for at bekæmpe unges arbejdsløshed. Det er ifølge Visentini afgørende at lave juridisk bindende lovgivning, der tvinger medlemslandene til at indføre initiativer, der forbedrer forholdene for unge.

Økonomisk vinterprognose giver grund til forsigtig optimisme

Kommissionen har præsenteret sin økonomiske vinterprognose, der tager temperaturen på Europas økonomi i lyset af pandemien. Prognosen viser, at anden bølge af pandemien ramte medlemslandene hårdt, hvilket førte til, at den ellers kraftige vækst i tredje kvartal af 2020 aftog igen i fjerde kvartal. Det forventes, at udviklingen fortsætter ind i første kvartal af 2021, og at medlemslandenes økonomier skrumper. Fra andet kvartal og fremefter spår prognosen, at den økonomiske vækst vil genindfinde sig.

Arbejdsløsheden i EU var for december 2020 noteret til 7,5 pct., hvilket svarer til 16 mio. mennesker. Dette er to mio. flere end i december 2019. Arbejdsløsheden er dog faldet en smule siden september 2020, hvor det var på sit højeste med i alt 16,4 mio. arbejdsløse.

Det forventes, at arbejdsløsheden vil falde i 2021 i takt med, at medlemslandenes restriktioner lempes. Denne forventning er dog betinget af, at medlemslandene fortsætter med at holde hånden under virksomheder. Ifølge prognosen er der stor risiko for stigning i konkursbegæringer og arbejdsløshed, hvis medlemslandene ophæver støtteordninger for tidligt.

Ny WTO generalsekretær

I tirsdags blev Ngozi Okonjo-Iweala udnævnt til ny generalsekretær i WTO.

Okonjo-Iweala fra Nigeria, er den første generalsekretær, der kommer fra et afrikansk land. Den nye generalsekretær har en lang karriere i Verdensbanken, og hun har i to omgange været Nigerias finansminister. I sin tid som finansminister gjorde hun kampen mod korruption til en mærkesag.

Okonjo-Iweala tiltræder på et tidspunkt, hvor WTO stort set har været lammet – dels på grund af USA’s blokering for dommere til WTO’s appelorgan, dels på grund af spændinger mellem landene om bl.a. handel og udvikling. WTO står over for en reform og håbet er, at den nye generalsekretær kan sparke mere liv i verdenshandelsorganisationen.

Læsetips

En opgørelse fra Eurostat over EU’s handel i 2020 viser, at Kina har overhalet USA og er blevet EU’s største handelspartner.

Europa-Parlamentets Forskningstjeneste har udgivet et idépapir om fremtidens arbejdsmarked og muligheder for EU-regulering på beskæftigelsesområdet. Idépapiret har blandt andet fokus på mulighederne for bedre beskyttelse af arbejdstagere, som er i risiko for at miste deres job som følge af automatisering.

European Policy Centre har udgivet en rapport om offentlige ydelser i Europa. Rapporten konkluderer, at der er behov for store reformer i medlemslandenes offentlige ydelser, hvis de skal leve op til ambitionerne i EU’s sociale søjle og garantere ordentlige arbejdsforhold og social beskyttelse for alle arbejdstagere.