Ugen i EU – Uge 6: Opbakning til Kommissionens mindstelønsdirektiv, debat om efteruddannelse og forslag om annullering af gæld

Parlamentet udviser opbakning til mindstelønsdirektiv

Mandag aften var der debat i Europa-Parlamentet om en rapport om uligheds- og fattigdomsbekæmpelse. Rapporten indeholder en række forslag til initiativer, der skal komme ulighed og fattigdom i EU til livs. Forslagene består blandt andet af et europæisk socialt sikringskort, øget beskyttelse mod diskrimination på arbejdspladsen og afskaffelse af nul-time kontrakter.

Rapportens hovedfokus er behovet for en fælleseuropæisk mindsteløn. Ordfører for rapporten Özlem Demirel (GUE/NGL) fremhævede, at hver tiende europæer lever i fattigdom på trods af, at de har et arbejde. Med afsæt i dette påpegede hun, at der er et akut behov for en EU-mindsteløn med et lønniveau, der er højere end fattigdomsgrænsen. Helt konkret foreslås det, at der etableres en minimumsløn på 60 pct. af medianindkomsten i hvert af medlemslandene.

Beskæftigelseskommissær Nicolas Schmit deltog også i debatten og forholdte sig positivt til mange af rapportens forslag. Schmit havde især fokus på spørgsmålet om mindsteløn, som han fremhævede som det afgørende middel i kampen mod ulighed og fattigdom. Schmit påpegede derudover, at Kommissionens forslag om en EU-mindsteløn respekterer alle specifikke nationale lønsystemer.

Afslutningsvist kom han med en opsang til kritikere af mindstelønsdirektivet og bad til, at alle fastfolder fokus på de personer, der er ramt af fattigdom på trods af, at de arbejder 40 timer om ugen. Ifølge Schmit er mindstelønsdirektivet helt afgørende med henblik på at sikre et værdigt liv for disse personer.

Rapporten blev med et snævert flertal stemt igennem af Parlamentet. Rapporten indeholdt også et forslag om at indskrive den sociale protokol i traktaten, men dette blev forkastet med et meget snævert flertal: 319 stemmer for og 320 imod.

Efteruddannelse skal ruste arbejdstagerne til fremtidens arbejdsmarked

Nicolas Schmit havde en travl mandag aften ved plenarforsamlingen, idet han også deltog i en debat om den europæiske dagsorden for arbejdstageres færdigheder. Dagsordenen blev vedtaget i juli 2020 med formålet om at ruste arbejdstagere til fremtidens arbejdsmarked gennem efteruddannelse.

Debatten tog udgangspunkt i en række spørgsmål fra Parlamentet. Spørgsmålene havde fokus på pandemiens konsekvenser for den vedtagne plan samt kommissionens strategi for implementering af planen på nationalt niveau. Schmit lagde under debatten vægt på, at pandemien medfører et behov for en accelerering af den grønne og digitale omstilling. Dette vil skabe nye jobs og sikre en genopretning af økonomien, men vil dog samtidig kræve et øget fokus på efteruddannelse og opkvalificering af arbejdstagere. Derfor er det ifølge Schmit afgørende, at Kommissionen og medlemslandene sikrer, at nationale genopretningsplaner er centreret omkring efteruddannelse og et universelt princip om livslang læring.

Udspil om individuelle læringskonti på vej fra Kommissionen

Kommissionens fokus på udvikling af arbejdstageres færdigheder understreges af et forventet initiativ om individuelle læringskonti. Hensigten er at indføre en universel rettighed til efteruddannelse for alle EU-borgere, hvor uddannelsestimer optjenes og samles på en virtuel ”konto”. Alle EU-borgere vil blive tildelt en læringskonto med et vist timeantal, og kontoen vil dermed ikke være afhængig af en eventuel ansættelse eller nogen fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

Kommissionens udspil er programsat til at blive præsenteret i udgangen af 2021, men allerede i marts vil de igangsætte en stor høring om udspillet.

I december 2020 udgav EU-tænketanken Jacques Delors Institute en stor rapport om emnet. Rapporten analyserer forskellige nationale tiltag på området og opridser på baggrund heraf særligt tre fordele for EU ved indførelsen af individuelle læringskonti.

• at rettigheder til efteruddannelse gennem individuelle læringskonti frem for gennem ens arbejdsstatus vil garantere, at alle personer vil kunne få adgang til efteruddannelse.
• at indførelsen af individuelle læringskonti vil øge inklusion og kvalitet i efteruddannelse, ved at læring i højere grad kan kobles op på at udvikle de færdigheder, som efterspørges på arbejdsmarkedet frem for, hvad der efterspørges af den enkelte arbejdsgiver.
• at styrken ved individuelle læringskonti er, at det opfordrer arbejdstagere til selv at være proaktive og videreudvikle deres færdigheder på arbejdsmarkedet.

Økonomer danner fælles front med forslag om annullering af gæld hos Den Europæiske Centralbank

I et åbent brev sendt til Den Europæiske Centralbank (ECB) anmoder over 100 økonomer om, at medlemslande i eurozonen skal have annulleret deres gæld hos ECB til gengæld for investeringer i klima- og arbejdsmarked. Brevet er underskrevet af en række førende økonomer i eurolandene, heriblandt Thomas Piketty.

På nuværende tidspunkt er 25 pct. af eurolandenes samlede gæld placeret hos ECB, hvilket er svarende til 2,5 billioner euro. Økonomerne fremhæver, at denne massive gæld kun kan tilbagebetales ved stiftelse af ny gæld eller store skattestigninger og besparelser på det offentlige budget. Dette vil mindske vækst og umuliggøre en genopretning af økonomien.

Derfor foreslår de, at ECB annullerer gælden til gengæld for et løfte fra eurolandene om sociale og grønne investeringer. Dette vil ifølge økonomerne sikre landene mod de store sociale og økonomiske konsekvenser som følge af pandemien, mens det vil sætte skub i den grønne omstilling. ECB’s præsident, Christine Lagarde, har efterfølgende afvist, at annullering af gæld kan komme på tale. Hun udtaler, at hun ikke er i tvivl om, at eurolandene er i stand til at tilbagebetale deres gæld. Derudover understreger hun, at det vil være klart traktatstridigt, hvis ECB valgte at finansiere eurolandenes udgifter monetært.  

Læsetips

Ny opgørelse fra Eurostat viser, at 28 pct. af handicappede i Europa er i risiko for at ende i fattigdom og social eksklusion.

En rapport fra CEPS (Centre for European Policy Studies) gennemgår de økonomiske gevinster for EU ved multilateralt samarbejde.